Del : SMS
Berlingske Business

Danmark godt rustet til fremtiden

Regeringen får ros for sine omfattende reformer af Danmarks Nationalbank. Men vi er ikke helt i mål endnu, lyder budskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark har rustet sig godt og fornuftigt til fremtiden. Det er sket ved at gennemføre store reformer i velfærdsstatens kerneydelser, hvor der eksempelvis er indført begrænsninger i adgangen til at modtage efterløn, folkepensionsalderen er øget, og dagpengeperioden er forkortet. Dertil er der sat ind på en række andre områder, som tilsammen forhåbentlig medfører, at flere kommer i arbejde over de kommende år. Det er godt, men vi er ikke helt i mål endnu. Der skal mere til. Sådan er budskabet fra nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Ved udgangen af januar 2013 stopper han med at vogte over den danske krone for at gå på pension. Dermed har han været nationalbankdirektør i lidt mere end syv år, og det er en periode, hvor dansk økonomi især efter 2007 har gennemlevet en yderst vanskelig tid. Men Nils Bernstein har meget at glæde sig over på økonomiens vegne trods tidernes ugunst.

»Med de mange reformer, som er vedtaget, er vi godt på vej til at have opfyldt målet om at få mere holdbare offentlige finanser frem mod 2020. Men vi er vist ikke helt i mål endnu,« siger han.

Han tilføjer dog, at vi sandsynligvis aldrig bliver helt færdige på dette område. For der vil altid blive stillet meget store krav til den offentlige udgiftspolitik i Danmark.

»De offentlige udgifter er meget høje, og hvis væksten skal holdes nede på 0,8 pct. eller mindre, stiller det uhyre store krav til udgiftspolitikken. Der er fra alle sider et ubændigt pres for øgede offentlige udgifter. Der er behov for løbende omprioriteringer, men erfaringen viser, at det er svært at reducere de offentlige udgifter.«

Brems de afdragsfrie lån

Han ser gerne, at man ændrer beskatningen af ejendomsværdier, så den følger konjunktur­udsvingene og ikke som i dag er frosset fast. Et ønske som ikke har rod i et ønske om mere provenu til statskassen, men som skyldes, at det kan være med til at dæmpe både op- og nedture i dansk økonomi. Med genindførelse af ejendomsværdiskatten som en fast procentdel af boligpriserne vil skatten nemlig stige i gode tider, når boligpriserne stiger, og falde i dårlige, når priserne falder.

Af samme grund mener nationalbankdirektøren, at de afdragsfrie lån skal reduceres. Men han erkender, at denne populære låneform, som udgør mere end halvdelen af alle boliglån herhjemme, næppe forsvinder helt.

»Når først tandpastaen er ude af tuben, kan den ikke presses ind igen. Lån uden afdrag er også fornuftige for personer, der rammes af ledighed eller for ældre med stor friværdi, som ikke har behov for at spare mere op. Men de afdragsfrie lån har i dag fået et omfang, der rækker langt ud over de hensyn.«

Den finanspolitik, som der er lagt op til for 2013 med den nye finanslov, kalder nationalbankens direktør »fornuftig«.

»Det er vigtigt, at der strammes til næste år, og at Danmark lever op til EU-henstillingen om at bringe underskuddet på de offentlige finanser ned under tre pct. af bruttonationalproduktet. Det er jo ikke kun noget, andre lande skal leve op til. Sådan er spillereglerne for alle, og det har de senere år vist sig at være vigtigt at følge de opsatte spilleregler. Danmark har været gennem nogle år med store underskud. Det skal også vi rette op på.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere