Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Danmark er på vej mod digitale e-kroner - men store spørgsmål udestår

Pm. i Nationalbanken
Lars Rohde, nationalbankdirektør holder pressemøde i Nationalbanken i København onsdag d. 7 december 2016. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Foto:

Det kontantløse samfund, hvor Nationalbanken udsteder digitale e-kroner i stedet for fysiske mønter og sedler, rykker stadig nærmere. Nationalbankdirektør Lars Rohde er ifølge nyhedsbureauet Bloomberg med på idéen, men ser også store udfordringer.

Stadig flere landes nationalbanker overvejer seriøst muligheden af at erstatte klingende mønt og knitrende pengesedler med digitale kontanter.
Én af de nationalbankdirektører, der overvejer at tage det sidste skridt mod et fuldstændigt kontantløst samfund, er Lars Rohde fra Danmarks Nationalbank.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

nets

Kontanter bliver i dag kun brugt til omkring hver femte betaling herhjemme, og kontanter udgør mindre end en tredjedel af pengeudbuddet. Det betyder, at kontanter under alle omstændigheder ikke længere kan fungere som et sikkerhedsnet, hvis det elektroniske betalingssystem skulle bryde sammen.

»Vi er langt forbi det punkt. Kontanter er ikke et alternativ til elektronisk betaling. Vi kom ud over det for mange år siden,« siger Lars Rohde til Bloomberg.
Under Lars Rohdes ledelse har nationalbanken besluttet at indstille møntslåning herhjemme og i stedet lade finske Finnish Mint overtage at præge Dronningens kontrafej på de danske 10- og 20-kroner fra 2017. Senere vil også trykningen af danske pengesedler bliver outsourcet til udlandet.

Argumentet er først og fremmest, at det er for at trykke den stadig mindre mængde fysiske kontanter, som vi bruger herhjemme.

08BUS20161129-130245-4-1640.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Dansker i spidsen for stor IBM-satsning

Og Lars Rohde overvejer at gå endnu længere. Selvom fysiske kontanter ikke umiddelbart helt vil forsvinde herhjemme, undersøger Nationalbanken fortsat billigere og mere effektive alternativer til fysiske penge, som koster omkring det dobbelte af, hvad de koster at bruge kredit- og betalingskort.
Ifølge Lars Rohde er det i dag teknologisk muligt at udstede digitale kontanter. Det har teknologien blockchain, der bl.a. er grundlaget for undergrundsvalutaen Bitcoin, bevist.

Ifølge Lars Rohde kunne blockchain-teknologien eller en variant af den kunne bruges til at udstede digitale kontanter.

Selvom teknologien er der, og digitale kontanter ville være langt billigere end fysiske penge, sidder Nationalbankdirektøren imidlertid med en lang række spørgsmål, som han vil have svar på, før han tør sende digitale kontanter i omløb.

Alle betalinger kan overvåges

Ét af de store spørgsmål er, om en digital valuta skal være anonym eller ej. Mønter og pengesedler kan af gode grunde ikke forbindes direkte med bestemte betalinger, men e-kroner vil kunne spores fuldstændig. En blockchain-lignende teknologi er en slags hovedbog, hvor enhver transaktion med e-kronerne vil blive registreret, og derfor også kan spores.

Cyberbanditter

Spørgsmålet er imidlertid om danskerne er parate til den form for overvågning.

Et andet spørgsmål er, hvad der vil ske i en krisesituation, hvis Nationalbanken har udstedt digitale kontanter.

»Alle de penge, som danskerne har indestående, ville i sidste ende havne i Nationalbanken i tilfælde af en finansiel krise, og vil ville direkte eller indirekte ende med at lave en redningsplan, fordi vi ville blive en kreditor for alle banker. Det var ikke lige frem planen med det eftersyn af reguleringen, der har været efter krisen,« siger Lars Rohde til Bloomberg.

Mens Lars Rohde forsøger at finde svar på spørgsmålene, er lande som Canada og Singapore i gang med at teste forskellige systemer til udstedelse af digitale kontanter, mens England og Sverige er i konkrete overvejelser om, at indføre statslige digital valuta.

Mastercard

Revolution i Sverige

For nylig kunne vicedirektøren i den svenske Riksbank, Cecilia Skingsley fortælle til Financial Times, at Riksbanken, der er verdens ældste nationalbank, forventer at træffe en beslutning om, hvorvidt den vil begynde at udstede e-krona inden for de næste to år.

Riksbanken var i forvejen den første bank i verden til at udstede pengesedler i 1660.

»Det er lige så revolutionerende, som pengesedlerne var for 300 år siden. Hvad vil det betyde for pengepolitikken og den finansielle stabilitet? Hvordan designer vi det: Som et genopfyldeligt kort, en app eller på en anden måde?,« siger Cecilia Skingsley.

Britisk digital pengeregn

I Storbritannien diskuteres spørgsmålet også. I begyndelsen af året udkom en rapport, Digital Cash, fra organisationen Positive Money. Rapporten foreslår blandt andet, at alle briter skal have en konto i en privat bank eller evt. i nationalbanken, hvor de kan indsætte deres digitale kontanter.

Global C

Rapporten opridser også en række argumenter for, at indføre digitale kontanter.

Et af dem er, at det vil give nye muligheder for at føre en mere effektiv, præcis og direkte pengepolitik. For eksempel vil det være muligt for den britiske nationalbank, Bank of England, at øge det samlede forbrug i samfundet ved at lave »helicopter drops« i form af nyudstedte digitale kontanter til alle briter.

Den digitale pengeregn kan ske med kort varsel, og der behøver ikke være tale om store beløb, f.eks. blot 100 Pund (knap 900 kr.) per indbygger, og vil kunne været et godt alternativ til traditionelle pengepolitiske redskaber som at tilpasse renteniveauet eller gennemføre såkaldte kvantitative pengepolitiske lempelser, som indirekte forsøger at få økonomien til at kører i den rigtige retning.

Torsdag - GoAppified

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen