Berlingske Business
LIVE
17:27 Nu får Brexit skylden for britiske skilsmisser

Dankortet virker igen

Kreditkort dankort
Foto:

Nets oplyser, at man kan foretage betalinger på normal vis igen, efter at dankortet har været nede siden kvart over syv lørdag morgen.

Betalingskoncernen Nets oplyser, at dankortterminalerne virker igen efter et større nedbrud i hele landet lørdag morgen.

Søren Winge, der er pressechef hos Nets, siger, at betalingskoncernen har genetableret normalt drift på sine kortsystemer.

- Vi har behandlet betalinger på normal vis fra cirka klokken kvart over otte. Man kan således foretage betalinger igen på normal vis, siger han.

Siden kvart over syv lørdag morgen var der problemer med at anvende betalingskort i hele Danmark.

Her udtalte pressechefen følgende:

- Vi oplever problemer med at håndtere kortbetalinger. Vi kan bekræfte, at flere forretninger giver meldinger om, at de ikke kan modtage kort på normal vis.

- Vi er ved at undersøge sagen i øjeblikket. Lige nu er vi ved at arbejde med vores leverandører i forhold til at få løst og identificeret problemet, sagde han.

Nedbruddet varede cirka en times tid, hvor det ikke var muligt at bruge hverken dankort, visakort eller mastercard i morgentimerne på togstationen, i kiosken eller hos bageren på grund af tekniske problemer.

Hvad der helt konkret var årsag til problemerne med dankortterminalerne er stadig for tidligt at sige noget om, oplyser pressechefen.

- Vi har indtil videre haft fokus på at genetablere og sikre normal drift, lyder det fra Søren Winge cirka en time efter, at problemet var løst.

Selv om dankortterminalerne var nede, så havde nogle forretninger i Danmark stadig mulighed for at bruge en særlig funktion på deres dankortterminaler.

- Man kan gøre det, at man sætter sin terminal på offline-funktion så man kan tage imod betalinger alligevel, selv om der ikke er hul igennem til os eller til omverdenen, lød opfordringen til forretningerne fra Søren Winge.

Nu hvor problemet er løst, bør butikkerne dog sætte terminalen online igen.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen