Del : SMS
Berlingske Business

Dankortet i fare for at blive kvalt ihjel

Dankorttal tegner godt for julehandel Nationalbanken vil redde d
Foto:

Danmark er et af de få lande i Europa, der har et betalingskort som Dankortet. Det overser EU i sin kamp for at skabe mere konkurrence mellem de internationale betalingskort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skal være billigere for os europæere at bruge kreditkort som MasterCard og Visa. EU-Kommissionen er derfor gået på jagt efter de gebyrer, som forbrugerne skal betale på de mange internationale kreditkort. Men det kan have en særdeles uheldig effekt for Dankortet, som nærmest er blevet et nationalklenodie med over en milliard årlige transaktioner.

Dankort.

Det er en ny forordning, der er på vej fra EU, som skal øge konkurrencen mellem de internationale betalingskort, så det bliver billigere for forbrugerne at benytte dem.

Problemet for Danmark er imidlertid, at forordningen samtidig risikerer at gøre op med den nuværende danske aftale, som selskabet bag Dankortet, Nets, har med de danske butikker. Den betyder, at butikkerne betaler i omegnen af 60 øre til bankerne, hver gang kortet bliver brugt. Men hvis forordningen fra EU bliver en realitet, må gebyret højst udgøre op til 0,2 procent af transaktionens værdi, og det vil gøre små betalinger med Dankortet meget dyre for bankerne.

13BUSHenrik-Sass.jpg

En nye regning til forbrugerne

Køber du eksempelvis for 50 kroner med kortet, vil butikkerne fremover kun skulle betale ti øre til bankerne, og det vil langtfra dække bankernes faste omkostninger. Derfor frygter Morten Messerschmidt, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, at EUs forordning vil ende med at sende en ny regning til forbrugerne.

»Konsekvensen kan være, at Dankortet bliver langt dyrere at bruge eller helt forsvinder. Ekstraregningen vil enten blive opkrævet via direkte gebyrer på Dankortet hos forbrugerne eller indirekte hos butikker eller banker. Uanset hvad vil regningen i sidste ende blive væltet over på forbrugerne og presser dermed folk over til private betalingskort, der har store gebyrer på sig.« siger Morten Messerschmidt.

Han undrer sig over, at regeringen ikke for længst har fået forhandlet en løsning for Dankortet på plads med EU.

»Erhvervsministeren har i den grad sovet i timen både i forhold til ikke at få Folketinget til at påberåbe sig, at det skal bestemmes i Danmark efter subsidiaritetsprincippet, men også i forhold til langt tidligere at få gjort opmærksom på at få lavet alliancer i rådet, så vi kunne få lavet en ændring af direktivet hurtigt,« siger han.

Også på Christiansborg mener man, at regeringen har været på langsom.

»Jeg frygter, at det bliver væsentligt dyrere. Derfor synes jeg, at regeringen skal give os en redegørelse af, hvordan sagen står, og hvordan den vurderer vores forhandlingsmuligheder,« siger erhvervsordfører for Venstre, Kim Andersen.

Regeringen tror dog fortsat på, at problemet bliver løst.

»Det er min forventning, at forordningen forhandles færdigt inden udgangen af året, og det er min oplevelse, at Kommissionen, det italienske formandskab og nogle af de øvrige medlemsstater udviser forståelse for de danske synspunkter,« skriver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en kommentar til Berlingske Business.

Dabkortet bør undtages

I juni sendte han et dokument til EU-Kommissionen, hvor opfordringen lød på, at Dankortet bør undtages fra de fælleseuropæiske regler. Budskabet er siden blevet præsenteret i en rådsarbejdsgruppe, og de første præsentationer viste ifølge Henrik Sass Larsen at være en vanskelig sag.

Det er primært kun Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig, der har nationale betalingskort, og det er derfor kun de lande, der kan blive ramt. I Dansk Erhverv er markedsdirektør Henrik Hyltoft helt enig i, at EUs bestræbelser på at få mere konkurrence blandt de internationale kort rammer lande med velfungerende betalingskort på en skæv måde.

»Vi ved endnu ikke, hvor det ender. Det er en lukket proces, der kører lige nu. Men skåret helt ind til benet skal de nationale kortsystemer helst pilles helt ud af denne forordning. Regeringen skal slå sig sammen med tyskerne og hollænderne, der også kan blive ramt, og arbejde på at få de nationale kort helt undtaget,« siger Henrik Hyltoft, der mener, at Danmark i bedste fald ikke får noget ud af forordningen fra EU. Og i værste fald får en række ekstra omkostninger.I bankernes brancheforening i form af Finansrådet ser kontorchef René Thomsen ikke helt så negativt på en eventuel kommende forordning fra EU. Og han afviser, at de nye regler fra EU kan tage livet af Dankortet.

»Det er klart, at hvis man lægger loft over gebyrerne, kommer der til at gå færre penge til bankerne. Men sidste år indgik vi en ny aftale om Dankortet, der betyder, at bankerne har forpligtet sig til at blive ved med at udstede kortet frem til 2020. Den aftale står vi ved,« siger René Thomsen, der understreger, at uanset forordninger fra EU vil dankort- aftalen bestå.

René Thomsen erkender, at den nye forordning har nogle negative virkninger for Dankortet, men den vil ikke ændre på den nuværende dankortaftale, lyder meldingen fra Finansrådet.

Ekspert på betalingsområdet Henning N. Jensen, der selv sidder med til forhandlingerne, er uenig i, at forordningen ikke kan smadre aftalen om Dankortet.

»Hvis fundamentet i Nets og Dansk Erhvervs nuværende aftale bliver ødelagt, skal aftalen genforhandles. Sidste gang tog det tre år at lave aftalen, og det tror jeg ikke, at de vil gøre igen. Dankortsystemet kan ende med at have så store omkostninger, at man kvæler det – langsomt men sikkert,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere