Del : SMS
Berlingske Business

Da zombierne var løs i Irland

Da zombierne var løs i Irland - 1
Overskrift
Eivind Kolding er den eneste fra Danske Banks øverste ledelse, der endnu er i banken efter Irlands-eventyret, der udviklede sig til et mareridt. Kolding var næstformand for bestyrelsen, da Danske Bank i 2005 købte National Irish Bank og gav startskuddet til udlånsbølgen til ejendomssektoren. Foto:
Da zombierne var løs i Irland - 2
Overskrift
Sean Quinn, eks-milliarder og -matador på vej hjem efter et af mange retsmøder sammen med sønnen Sean Quinn jr. og dennes hustru Karen. Både senior og junior har været fængslet for foragt for retten. Foto: Peter Morrison/AP Foto:

Vilde matadorer blev inviteret inden for hos Danske Bank i Irland, og indtil nu er over 30 milliarder kr. tabt på fantasiprojekter på den grønne ø siden bankens indtog i 2005. Hvordan kunne Eivind Kolding tro på en vækstøkonomi, der i høj grad var drevet af en overdimensioneret ejendomssektor med ekstreme prisstigninger? Irske bestseller-forfattere kalder bankmændene bag en af de største bankkriser nogensinde for zombier, der blev besat af ejendomssektoren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mads Sixhøj msix@berlingske.dk Jens Bojsen Ruskov Berlingske Research

Sig navnet Sean Quinn, og det vil gyse ned ad ryggen på Danske Banks ordførende direktør Eivind Kolding.

Sean Quinn var engang en af Irlands rigeste mænd, men endte i Dublins Mountjoy-fængsel sammen med sin søn Sean Quinn Jr. En nevø er også idømt fængselsstraf, men han gemmer sig i udlandet. De er alle tre dømt for foragt for retten og for at forsøge at skjule og stjæle værdier for næsen af deres kreditorer.

Hvad har Sean Quinn og hans familie med Danske Bank at gøre. Det er den historie, vi nu skal fortælle. Historien om Danske Banks forsøg på at erobre det irske bankmarked. Et forsøg, der ikke alene har kostet milliarder af kroner, men også et dybt, dybt imagetab.

Lad os starte med de chokerende tal. Danske Bank købte to irske banker. De fik tre procent af bankmarkedet i Irland, men har tabt 35 procent af udlånene. De to banker i Irland og Nordirland har foreløbigt kostet Danske Bank mere end 30 mia. kr. siden indtoget i 2005, og de irske bankforretninger har udviklet sig så dårligt, at banken sidste år smed over halvdelen af udlånene eller 35 mia. kr. i bankens interne skraldespand.

Lånene er blandt andet givet til Sean Quinn og en lang række vilde irske ejendomsmatadorer og private ejendomsinvestorer.

Siden finanskrisen ramte Danske Bank i 2008 har den haft et overskud før skat på 26 mia. kr. Uden satsningen i Irland ville banken have tjent 57 mia. kr. før skat, og egenkapitalforrentningen ville have været væsentligt højere – omend stadig langt bagud i forhold til Nordea.

For rigtig at forstå størrelsesordenen af tabet i Irland, så kan det sammenlignes med tabet i Danmark. Danske Bank har tabt ligeså meget i Irland og Nordirland tilsammen som i Danmark. Forskellen er bare, at Danske Bank sad på bare tre procent af det irske bankmarked og hele 30 procent af det danske bankmarked. På det væsentyligt mindre nordirske marked er andelen 20 pct.

Bag tremmer

Den store forskel findes i typer som Sean Quinn. Matadorer, som Danske Bank undgik i Danmark, men som blev inviteret ind i de irske filialer i et omfang, man næppe kan forestille sig.

Sean Quinn er med andre ord ikke den eneste blandt Danske Banks kulørte irske kunder, men hans historie er symbolet på Danske Banks irske mareridt.

I dagene op til julen 2012 var irsk presse fyldt med historier om Sean Quinn, som engang var blandt Irlands rigeste mænd. I december var glansen gået af ham. Nu sad Quinn i Dublins Mountjoy-fængsel efter et langt og dramatisk fald fra tinderne.

Efter at krisen ramte Irland i 2008, forsøgte Sean Quinn forgæves at flygte til Nordirland. Først i 2012 faldt hammeren, og Quinns familiekoncern, som bl.a. omfattede ejendomme og forsikring og inkluderer hans fem børn og et antal svigerbørn, blev erklæret konkurs i Dublin.

Quinns største kreditor er ikke Danske Bank, som ifølge Berlingskes oplysninger i samarbejde med andre banker har sikret ham lån for omkring ti mia. kr. Største kreditor er den nationaliserede Anglo Irish Bank, som i dag hedder Irish Bank Resolution Corporations (IBRC). Anglo blev under finanskrisen overtaget af staten sammen med mange andre irske banker, som ikke kunne klare deres forpligtelser efter enorme udlån til især ejendomssektoren

IBRC mener, at Sean Quinn skylder banken i størrelsesordenen 15 milliarder kr., men i stedet for at bistå kreditorerne med at udrede trådene i sin kriseramte koncern har Sean Quinn, hans fem børn og tre svigerbørn ifølge anklagerne foretaget en række krumspring for at rage værdier til sig for næsen af kreditorerne.

Under den keltiske tigers sanseløse ridt frem til 2008 opkøbte Sean Quinn en tredjedel af aktierne i Anglo Irish Bank. I 2008 faldt kursen på bankaktierne, Sean Quinns koncern røg ud i krise, og han havde desperat brug for penge. Anglo Irish Bank arrangerede, at en gruppe kunder kendt som The Golden Circle købte aktierne, og i strid med loven lånte banken cirklen milliarder til købet. Lånene blev aldrig betalt tilbage, og transaktionen blev begyndelsen til enden for Anglo, som blev nationaliseret i 2009. I torsdags besluttede det irske parlament at afvikle Anglo.

Vi hopper tilbage til december 2012. I det katolske land kunne irerne følge Sean Quinns bønner om at blive sluppet ud til jul i pressen. Både hans kone og hans sognepræst tryglede om barmhjertighed, og det endte med, at Quinn fik lov til at fejre højtiden hjemme i familiens skød.

Både far og søn har afsonet deres fængselsdomme, men hele Quinn-familien er i januar og februar blevet krydsforhørt i Dublins Commercial Court. IBRC anklager familien for at have forsøgt at skjule værdier i Quinn-koncernens internationale ejendomsselskab. Familien anklages bl.a. for at have hævet milliongager i datterselskabet i Ukraine for næsen af kreditorerne, men hverken børn eller børn eller svigerbørn erindrer noget herom, hævder de i retten.

Danske Banks sorte bog

Hjemme i Danmark har Danske Bank langt hen ad vejen undgået de største af de kulørte ejendomsmatadorer og overladt folk som Steen Gude, Martin Klütz, Henrik Palm og Carsten Leveau til Roskilde Bank, Forstædernes Bank og Amagerbanken. Blandt matadorerne cirkulerede en anekdote om, at Danske Banks kreditdirektør havde en lille sort bog med navnene på dem, banken ikke ønskede som kunder. Herunder bemeldte matadorer.

Men de irske ejendomsmoguler var en anden sag. Quinn-historien oven for er kun en bid af en smagsprøve på kulørte fortællinger om irske matadorer, der kom i knibe, og hvoraf flere forsøgte at snyde og bedrage deres kreditorer, herunder Danske Bank. Eksempler er finansmanden Niall McFadden, der har forsøgt sig med konefinten for at undslippe sine kreditorer, pyramidesvindleren Breifne O’Brien og Michael Flynn, som har forladt Irland efter anklager om bedrageri.

Eivind Kolding afviser, at Danske Banks irske kunder var spekulanter:

»Vores kunder var faktisk hæderlige mennesker. Der har sikkert været et par stykker, der var mere spekulative, men helt generelt var der også velkendte, ældre, hæderkronede firmaer, som knækkede, da ejendomspriserne over en kam faldt 60-70 pct. Det kan ingen stå imod,« siger han.

Indavl og vennetjenester

Irland har gennem tiderne været præget af bankskandaler og af at være et land, hvor familiebånd, politiske forbindelser, vennetjenester og indavl dominerer den finansielle sektor. Alligevel ville daværende ordførende direktør Peter Straarup, bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen og næstformand Eivind Kolding som led i Danske Banks internationale og ekspansive strateg have deres del af kagen og købte i 2005, National Irish Bank, som i parentes bemærket netop havde været gennem en skandale, der bla. involverede skattesnyd. Med i købet røg Northern Bank i Nordirland for en samlet pris på godt ti mia. kr.

Hvad der konkret fik de tre mænd til at vove denne satsning, ved vi kun lidt om. Peter Straarup har efterfølgende sagt, at han fortryder købet, og Kolding har givet en diffus undskyldning for Danske Banks samlede synderegister op til finanskrisen. Men ingen af dem har forklaret offentligheden, hvorfor de satsede så hårdt på den keltiske tiger.

Det skortede ellers ikke på advarsler. I april 2005 beskrev New York Times Irland som the »Wild West of European Finance«, og der var en del kritik i den britiske presse af den lemfældige regulering af sektoren i Irland. I juni samme år advarede The Economist om, at Irland toppede listen over lande med inflation i ejendomspriserne. Men advarslerne blev overset af Danske Bank og af de øvrige irske banker, og det irske eventyr blev til et mareridt, som Financial Times i dag tæller blandt de værste i historien.

Eivind Kolding:

»Jeg er sikker på, at hvis man studerede alt, hvad der er blevet sagt og skrevet, så kan man godt finde nogle advarsler. Men jeg tror, at der vil være én for hver 99, der sagde, at det her går strygende!«

Ejendomsjunkier

Danske Bank blev ligesom de øvrige irske banker smittet med ejendomssyge. Bankdirektørerne i Irland blev ejendomsjunkier eller zombier, som hektisk lånte ud til sektoren. Det er i hvert fald sådan, bankbosserne beskrives i to bestsellere om krisen i Irland »The Bankers – How the Banks Brougt Ireland to its Knees« og »The Untouchables«.

Danske Bank red med på ejendomsbølgen. Ingen personer i bankens øverste ledelse overvejede tilsyneladende, om det var holdbart, at ejendomspriserne steg dobbelt så meget i Irland som i andre europæiske lande. Eller om det var økonomisk bæredygtigt, at lille Irland med en befolkning på 4,5 millioner byggede tre gange så mange nye huse, som Danmark pr. indbygger. Eller om det var sundt for landets økonomi, at byggesektoren tegnede sig for over 13 pct. af beskæftigelsen – dobbelt så meget som i Danmark. Eller at bygge- og ejendomsbranchen udgjorde 24 pct. af bruttonationalproduktet Irland. Eller at flere irske banker – dog ikke Danske Bank – ydede 100 pct. lån til huskøb. Alt imens den irske regering smed benzin på det buldrende bål med en stribe skattefordele til developerne.

De irske bankers udlån til ejendomssektoren buldrede i vejret, og andelen af ejendomslån af det samlede udlån eksploderede. Også i Danske Bank, hvor sektoren efterhånden fyldte 75 pct. af udlånet i Irland, og udlånet blev fordoblet fra 2005 til 2007.

Hvad tænkte de i Danske Bank? Peter Straarup, Alf Duch-Pedersen og Eivind Kolding må have fulgt udviklingen i den keltiske tiger-økonomi sammen med resten af bankens øverste ledelse, eksekutivkomiteen, hvor såvel Andrew Healey, CEO i NIB og Don Price, CEO i nordirsk bank havde sæde.

»Alle så forkert på det irske marked. Så vi skilte os ikke ud på nogen måde. Der var mange, der tog fejl på mange forskellige områder inden finanskrisen. Vores største fejl var jo ejendommene i Irland,« siger Eivind Kolding. »Købet af de irske banker var i sig selv velbegrundet, men det, der gør det til en dårlig forretning, er jo, at udlånskurven til fast ejendom voksede i årene efter. Det var en fejl. Ingen tvivl om det.«

I dag kan man hygge sig med at følge Danske Banks officielle udmeldinger om Irland i årsberetningerne. I 2006 fortæller banken glad, at udlånet i Irland buldrer derudaf, i 2007 meldes om hård konkurrence, men stigende markedsandel og stærk efterspørgsel trods langsommere vækst i Irland. Der var tab på nogle få store kunder, man alt i alt vurderede banken, at kvaliteten af låneporteføljen var høj. Irland og Nordirland havde egne afsnit i årsberetningen, hvor en smilende Don Price fra Nordirland og en ung og dynamisk udseende Andrew Healey fra Irland prydede siderne.

Men da 2008-rapporten kom på gaden, var tonen en anden. Banken melder om nedskrivninger i Irland for over to mia. kr. efter en voldsom nedtur i økonomien med faldende BNP og huspriser og stigende arbejdsløshed.

Med nedskrivningerne skyldtes måske ikke kun kollapset i den irske økonomi. Den irske bankledelse var ikke så omhyggelig eller dygtig som folkene i Danmark. I 2008 kom Finanstilsynet på kontrolbesøg i National Irish Bank og forlangte »betydelige og nødvendige tiltag for at forbedre kreditstyringen«.

Så kom årsberetningen for 2009, hvor al optimisme var forduftet. Danske Banks eneste håb for Irland var nu, at NAMA (den irske pendant til Finansiel Stabilitet, hvor katastrofelån for milliarder blev samlet op) kunne stabilisere ejendomsmarkedet. Danske Bank nedskrev over 6,5 mia. kr. på det irske eventyr, som – kunne enhver nu se – var blevet et mareridt.

I foråret 2012 besluttede Danske Bank at proppe over halvdelen af udlånet i Irland i en affaldsspand kaldet non-core Ireland, hvor udlån for 35 mia. kr. blev placeret. 2012-regnskabet, som blev fremlagt i torsdags, viser, at det tilbageværende forretningsområde core-Ireland er skrumpet til 24 mia. kr.

I affaldsspanden, eller afviklingskassen, ligger i dag rådne lån for 29 mia. kr. De er først og fremmest ydet til ejendomsselskaber og til privates investeringer i ejendomme. Nogle af lånene er huslån, som udgør 120 pct. af ejendommenes værdi!

»Hvor meget, vi får hjem, afhænger af, at vi kan få solgt de ejendomme, vi har ydet lån til, eller at vi kan få nogen til at overtage lånene,« siger Eivind Kolding, som vurderer, at det irske ejendomsmarked ved at stabilisere sig:

»Vi ser faktisk stigende priser i Dublin. Vi har foretaget nogle transaktioner, som ganske vist er meget beskedne i forhold til vores mål. Men vi er rimelig fortrøstningsfulde med, at vi kan begynde at accelerere afviklingen af vores portefølje,« siger han.

Danske Bank glædede sig i den forløbne uge over, at nedskrivningerne på dårlige lån er faldet en smule. Men nedskrivningerne på Irland og Nordirland udgør stadigvæk et milliardbeløb. Syv milliarder kr. for at være helt præcis. I 2011 var tallet 8,5 mia. kr. i 2011.

Efterskrift

Forretningen i Irland er blevet en dværg i Danske Bank på størrelse med Baltikum. 19 irske filialer er lukket, hovedsæderne sat til salg, og fremover skal kunderne betjenes via en håndfuld call centre. Til spørgsmålet om,hvorvidt banker er ved at lukke helt ned i Irland, svarede Eivind Kolding forleden: »Tjoh.«

En irsk instruktør er på vej med en film om Sean Quinn, og på et tidspunkt svirrede rygterne om, at Kevin Spacey skulle spille Quinn. Herhjemme kan vi kun drømme om at se filmen om Peter Straarups og Eivind Koldings indtog, optur og fald i Irland. Og spekulere over, hvilke skuespillere, der egner sig til rollerne .

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere