For præcis 100 år siden blev Danmark ramt af en alvorlig finanskrise, der på kort tid gjorde en overophedet byggebranche iskold – med ledighedsprocenter op mod 75 procent.
23. marts 2008, 05:30 – opdateret 14. maj 2012, 21:37
Det lyder måske mærkeligt bekendt: Et usædvanligt lavt internationalt renteniveau har i nogle år givet bankerne gyldne tider – ikke mindst på ejendomsmarkedet. De lave renter har ført til voldsomt stigende ejendomspriser, masser af nybyggeri og kapacitetspres i byggebranchen. Men i løbet af kort tid er situationen vendt på hovedet. En kreditkrise breder sig i løbet af trekvart år fra USA, likviditeten tørrer ud på pengemarkederne, og nogle banker kæmper for at overleve, mens deres byggekunder ikke kan slippe af med tusinder af tomme lejligheder.
Sådan var situationen i Danmark i foråret 1908 – for nøjagtigt 100 år siden. Den udviklede sig alvorligt: Flere af de banker, der havde redet med på boligboomet måtte likvidere. Den danske bankkrise i 1908 var en udløber af The Panic of 1907 på Wall Street. I dag er omstændighederne omkring krisen for 100 år særlig interessante, fordi de på så mange måder
ligner forholdene i dag – selv om der også er afgørende forskelle – og fordi denne krise betegnede et vigtigt epokeskifte i det danske samfund.
DE VOLDSOMME anlægs- og byggearbejder i de 15-20 år op til 1908 skabte det meste af det København, vi siden har kendt. Brokvartererne blev udbygget, og betydelige dele af den gamle by inden for voldene blev revet ned og erstattet af nybyggeri. I de 20 år omkring århundredeskiftet voksede Københavns Kommunes indbyggertal dramatisk. Fra cirka 150.000 til omkring 400.000.
Men i 1908 var den voldsomste ekspansionsperiode i Københavns historie forbi, efter »nogle jubelår, hvor bankerne høstede store overskud og kun i ringe grad bekymrede sig om, hvad der måtte komme,« som historikerne Per H. Hansen og Søren Mørch har formuleret det.
Især tre banker, Detailhandlerbanken og Centralbanken (med den større Privatbanken i ryggen) og Grundejerbanken (med Handelsbanken i ryggen) lånte selv penge i udlandet og satsede storstilet på at låne dem videre til dansk byggeri. Da den internationale rente steg og stadig flere nybyggede – angiveligt cirka 10.000 – lejligheder i København stod tomme i 1907, kom mange af disse bankers kunder i vanskeligheder.
I 1907 BLEV DEN panikramte Wall Street beroliget af den magtfulde finansmand J.P. Morgan, der sørgede for støtte til nogle af de kreditvirksomheder, der var hårdest ramt. Panikken i 1907 førte til oprettelsen af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der blandt andet skulle sørge for, at amerikanske banker i vanskeligheder ikke også i fremtiden skulle stå eller falde med en enkelt magtfuld pengemands gennemslagskraft.
I 2008 er det bemærkelsesværdigt igen J.P. Morgans bank, der – i samarbejde med Federal Reserve – samler krisens hidtil største offer, investeringsbanken Bear Stearns, op.
I Danmark blev krisen umiddelbart løst af en »bankkomité« der med penge fra først og fremmest staten reddede den mest udsatte storbank, Privatbanken (i dag en del af Nordea). Erhvervslivet kom dog kun langsomt i gang efter bankkrisen, selv om det mest var i byggebranchen, at den slog virkelig dybt og hårdt. Krisen udløste i løbet af nogle år nye love, der stillede strengere krav til bankers og virksomheders kapitalgrundlag. Det havde vist sig, at flere af de ramte banker selv ejede over halvdelen af deres tilsyneladende solide aktiekapitaler.
MEN KRISEN I 1908 fik også mere vidtgående konsekvenser, som historikerne Hansen og Mørch peger på. Den første til et nyt syn på statens rolle i samfundet. Socialdemokraten Frederik Borgbjerg fik pludselig bred forståelse for sit synspunkt, at når staten aktivt kunne støtte bankvæsenet, så »havde den også ret og pligt til at gribe ind over for arbejdsløsheden.«
Århundredeskiftets tro på optimistisk, hæmningsløs kapitalisme blev afløst af nye forestillinger om, at staten skulle styre og regulere.
Når man i dag ser tilbage på krisen i 1908, så er det mest påfaldende næsten, at situationen kunne skifte så hurtigt. I den før så overophedede byggebranche nåede arbejdsløsheden ifølge nogle kilder i de efterfølgende år op mod 75 procent i nogle fag.
Det virker usandsynligt, at det skulle kunne gå lige så voldsomt for sig i vor tid – selv om visse store leverandører af byggematerialer som f.eks. Velux allerede har udtrykt overraskelse over, hvor hurtigt deres markeder er vendt.
