Del : SMS

Da danskernes pension hjalp med at holde hånden under finansdanmark

rohde
Allerede i 2008 og 2009 spillede ATP-chef Lars Rohde en absolut nøglerolle i forhold til de storstilede redningsaktioner af den danske finanssektor, som ATP var med til at stable på benene. Foto:

Danskernes tvangsopsparede pensionsmidler i ATP har i al ubemærkethed været en markant faktor i forbindelse med de storstilede redningsaktioner af den danske finanssektor i 2008 og 2009. I centrum står tidligere ATP-topchef og kommende nationalbankdirektør Lars Rohde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Smørrebrød i mundrette stykker, kaffe og sødt og en tale fra bestyrelsesformand Jørgen Søndergaard. Sådan lyder menuen, når den politiske og finansielle elite stimler sammen til reception på Kongens Vænge i Hillerød i dag.

Her skal der tages afsked med ATP-topchef Lars Rohde, der siden 1998 har været den øverst ansvarlige for forvaltningen af de omkring 600 milliarder kroner, der udgør danskernes tvangsopsparede pension i ATP. Rohde skifter 1. februar skrivebordet i den røde kontorbygning i Hillerød ud med den mest prestigefyldte plads i finansdanmark, kontoret i Havnegade som direktør for Nationalbanken.

Med jobskiftet befæster Lars Rohde sin position som en af de mest indflydelsesrige personer i den danske finanssektor.

Men allerede tilbage i 2008 og 2009 spillede Rohde en absolut nøglerolle i forhold til de storstilede redningsaktioner af den danske finanssektor, der var blevet sendt på randen af knockout på grund af den globale finansielle krise.

Berlingske har kulegravet forløbet op til vedtagelsen af den første bankpakke. Ud fra dokumenter og en lang række samtaler med de væsentligste aktører fra den politiske verden og den danske finanssektor er målet at skabe klarhed over hidtil ufortalte forløb i de redningsaktioner, som blev kørt i stilling i al hast i fælles forståelse af, at hvis bankerne kollapsede, ville hele den danske økonomi komme i voldsomme problemer.

I går kunne Berlingske for første gang fortælle, hvordan en del af danskernes tvangsopsparede midler i ATP blev en liv­givende likviditetsindsprøjtning til den danske finanssektor. I særlig grad til Danske Bank, der modtog »en betydelig del« af de mindst 40 mia. kr., som ATP placerede i danske banker.

Sikkerhedsnet under finanssektor

I dag kan Berlingske på baggrund af en ikke offentliggjort opgørelse fortælle, hvordan en markant del af danskernes tvangsopsparede pension i ATP i al ubemærkethed bidrog til at holde Danmark på det rette finansielle spor i perioden fra september 2008 til november 2010.

»Samlet har ATP altså skudt langt over 240 mia. kr. ind i projekter og opkøb i øvrigt, hvor hovedformålet har været at holde hånden under den finansielle sektor, herunder bankerne, renteniveauet mv.,« fremgår det af en opgørelse fra myndighederne fra 2010, som Berlingske er i besiddelse af.

Til sammenligning var ATPs samlede aktiver 436 mia. kr. ved udgangen af september 2008, viser regnskabet for tredje kvartal 2008. Dermed står det klart, at en betydelig del af pensionspengetankens formue var med til at sikre den finansielle stabilitet i Danmark.

På papiret er ATP en selvejende institution med en bestyrelse bestående af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og under tilsyn af Finanstilsynet – ganske som ethvert andet arbejdsmarkedspensionsselskab.

Men i realiteten er ATP også en halvstatslig pen­sionspengetank for alle de danskere, som har været på arbejdsmarkedet i løbet af livet. Den forvalter milliarder af danskernes tvangsopsparede midler og er reguleret ved lov under Beskæftigelsesministeriet. Formålet for ATP er – kort sagt – at skaffe danskerne det bedst mulige afkast på deres tvangsopsparede pension. Netop dette har topdirektører i pensionspengetanken gerne gentaget som et mantra i interview, men det er uklart, hvorvidt ATP med sin massive involvering i håndteringen af finanskrisen har bragt sig på kant med sin formålsparagraf om at varetage opsparernes penge bedst muligt.

Snappede efter vejret

ATPs fondsdirektør, Henrik Gade Jepsen, bekræfter, at ATP under finanskrisen investerede massivt i den danske finanssektor, men han understreger, at det ikke er ham, der har skrevet det dokument, som Berlingske er i besiddelse af, og hvoraf det fremgår, at hovedformålet med investeringerne var at holde hånden under den finansielle sektor.

»Vi hjalp os selv og kom derved indirekte til at støtte den finansielle sektor,« siger ATP-direktøren, der tilbage i 2008 var ansvarlig for investeringsområdet, mens det var nuværende FIH-topchef Bjarne Graven Larsen, der i 2008 var fondsdirektør.

Under overskriften »ATP – bidrag til regeringens finanskrisehåndtering« listes der i dokumentet en række aktiviteter op, hvor den danske pensionspengetank har været med til at modvirke en nedsmeltning i den finansielle sektor i 2008 og 2009. Nogle af aktiviteterne har været offentligt kendt, mens andre er foregået i al ubemærkethed.

Først og fremmest var ATP med direkte indskud af likviditet for mere end 40 mia. kr. i en række banker med til at give kunstigt åndedræt til en finanssektor, der snappede efter vejret i efteråret 2008. Derudover udbetalte ATP 50 mia. kr. til danskerne, da SP-ordningen blev afviklet i 2009.

På obligationsmarkedet gik ATP også på storopkøb. 50 mia. kr. blev brugt på opkøb af danske 30-årige statsobligationer. Dertil kom ifølge Berlingskes oplysninger »et betydeligt tocifret milliardbeløb« på opkøb af korte papirer i forbindelse med den krise, der opstod omkring danskernes foretrukne boliglån, de såkaldte F1-lån i efteråret 2008.

Men der var også brug for ATP på anden vis. I kølvandet på den finansielle krise i efteråret 2008 kom den danske krone som valuta under pres, og også her gik ATP ind og vekslede valuta som støtte.

»Som følge af de omlægninger, ATP foretog fra efteråret 2008 til begyndelsen af 2009, blev der solgt udenlandsk valuta og købt tilsvarende danske kroner for 100 mia. kr. Disse transaktioner har isoleret set medvirket til at styrke den danske krone,« fremgår det af opgørelsen over ATPs aktiviteter i forhold til finanskrisen.

Støtteopkøb af danske kroner

Da kronen kom under pres, stod det klart, at Nationalbankens valutareserve ikke var stor nok, da også Nationalbanken selv måtte foretage støtteopkøb i valutaen.

Siden lavpunktet i oktober 2008 er valutareserven næsten femdoblet, så den i dag er på mere end 500 mia. kr. Situationens alvor i efteråret 2008 fremgår af Nationalbankens kvartalsoversigt fra 1. kvartal 2012, hvor netop Nationalbankens indtjening og risiko under krisen er sat under lup:

»Danmark blev først for alvor påvirket efter Lehman Brothers’ konkurs, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer. Det indebar et pres på kronen, og Nationalbanken understøttede kronen ved at sælge valuta og købe kroner, dvs. ved intervention i valutamarkedet. Selv om Nationalbanken satte de pengepolitiske renter op, kunne det ikke forhindre et betydeligt fald i valutareserven. Vurderingen var, at banken havde behov for en større reserve«, står der i kvartalsoversigten.

ATPs opkøb af danske kroner har derfor formentlig spillet en betydelig rolle hvad angår at holde den danske pengepolitik på ret køl. ATP selv har en anden udlægning af, hvorfor pensionskassen i stor stil skiftede udenlandsk valuta ud med danske kroner og øre:

»Vi troede på fastkurspolitikken, og vi så mulighederne i at øge investeringerne i kronebaserede aktiver. Mange investorer havde lyst til at investere, men de fleste havde ikke råd, og det gav rigtig gode muligheder for dem, der havde råd til at købe. Det var en unik mulighed. En væsentlig del af vores strategi er lagt an på at sikre, at vi er likvide nok til at kunne investere, når det er attraktivt som investor – når tingene spidser til,« siger Henrik Gade Jepsen, nuværende fondsdirektør i ATP.

Han understreger, at ATP tjente godt på de investeringer, som blev gjort i finanskrise­tiden.

»Det var en rigtig, rigtig stor omlægning, vi foretog på det tidspunkt. Vi skal betale vores pensioner ud i kroner, derfor er det selvfølgelig interessant, hvis man kan lave gode investeringer i kroner,« forklarer Henrik Gade Jepsen i dag.

Fornuftig hjælp

Bankekspert Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, anser ATPs engagement som positivt. Han understreger dog, at det også er ATPs egeninteresse at holde den danske samfundsøkonomi på benene:

»ATP ydede deres bidrag, og det var et bidrag af betragtelig størrelse. Det er for mig at se godt, at pensionsselskaber støtter den danske finanssektor – både med indlån i bankerne, opkøb af statsobligationer og ved at veksle udenlandsk valuta til kroner. Det er også i ATPs interesse, at dansk økonomi ikke bliver sendt fuldstændig til tælling midt i krisen.«

Berlingske bringer i morgen et større interview med Lars Rohde, der ikke har ønsket at kommentere dagens artikel.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere