Del : SMS
Berlingske Business

Cypern får ikke et ben til jorden

13BUSIRELAND-ECOFIN-MEETING.jpg
Weekendens møde for EUs økonomi- og finansministre i Dublin blev indledt med, at Jeroen Dijsselbloem, formand for eurogruppen, og EUs økonomikommissær Olli Rehn fastslog, at Cypern ikke skal gøre sig håb om flere penge end allerede besluttet. Foto: EPA

Cyperns pris for at undgå statsbankerot ser ud til at blive næsten dobbelt så høj som oprindeligt planlagt, og eurogruppen afviser at bidrage med mere. Irland og Portugal får lempelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

DUBLIN: Jeroen Dijsselbloem, formand for eurogruppen, pakkede et løfte og en iskold afvisning ind i samme sætning, da han afviste muligheden for, at redningen af Cypern fra statsbankerot kan blive dyrere for eurolandene, end det allerede er aftalt.

»ESM (eurozonens redningsfond, red.) vil give ni milliarder euro. IMF, Den Internationale Valutafond, vil give én milliard. Det har ikke ændret sig,« sagde han på et pressemøde, efter at eurogruppen havde indledt weekendens møde for EUs økonomi- og finansministre i Dublin, Irland.

EUs økonomikommissær Olli Rehn tog over og erklærede om eurolandene og IMFs bidrag, at: »Det forbliver ti milliarder. Det er bundlinjen fra medlemsstaterne.«

Så hvis Cypern får brug for flere penge til redningen, må landet selv finde dem. Begge dele synes at blive nødvendige. I går rystede Cyperns præsident Nicos Anastisiades aktiemarkedet, da han erklærede, at landet får brug for mere hjælp – og at hjælpen skal komme fra de internationale långivere. Derfor skar Dijsselbloem og Rehn de ti milliarder euro ud i pap.

Indbyggede buffere

Men de afviste ikke oplysningerne fra lækkede dokumenter fra EU-Kommissionen, der viser, at Cypern kommer til at bidrage med 13 milliarder euro i redningsaktionen, næsten det dobbelte af de syv milliarder euro Cypern oprindeligt skulle bidrage med. Dermed stiger prisen for redningen til 23 og ikke de oprindelige 17 milliarder euro. Blandt andet skal landet sælge ud af guldbeholdningen med ti ton svarende til 72 procent af guldreserverne.

Dog sagde Olli Rehn, at man ikke direkte kan sammenligne redningsaktionens to prissedler.

»Der bliver sammenlignet æbler med pærer, og resultatet er appelsiner,« sagde han og understregede, at »de 23 (milliarder euro, red.) er et bruttofinansieringsbehov med indbyggede buffere«.

I en erklæring efter eurogruppemødet lød det efterfølgende om nødlånene til Cypern, at »alle nødvendige elementer er nu på plads, så man kan igangsætte national godkendelse« af støtten. Nu kan den tyske forbundsdag og parlamenterne i Finland, Holland og Østrig behandle sagen. EU er langt mere imødekommende over for en cypriotisk appel fra den cypriotiske præsident til EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og til formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, om større støtte fra EUs strukturfonde. Rimeligt nok, mener økonomikommissæren.

»Vi vil forsøge at tildele midler fra strukturfondene, så de kan bruges så effektivt som muligt og støtte den form for økonomiske aktiviteter, der kan hjælpe landet hen imod fremgang og beskæftigelse,« sagde Olli Rehn.

Grækenland har fået en lignende hjælp, som går ud på at sænke kravet til medfinansiering til 25 i stedet for 50 procent og dermed sikre, at landet overhovedet har råd til at få støtte.

Op til eurogruppemødet spøgte Slovenien som det mulige næste land, der kan havne i en redningsprocedure, men der var ingen erklæringer om landet efter eurogruppemødet, og såvel eurogruppens leder som EU-Kommissæren og – måske knap så overraskende – Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank, gled af på spørgsmål om det kriseramte land.

Til gengæld fik mødets irske værter præcis det, de havde drømt om på mødet: Eurogruppen anbefaler en forlængelse af løbe-tiden for de nødlån, der har holdt landet fra bankerot. De samme forventede vilkår blev tildelt Portugal, og det var Olli Rehn godt tilfreds med.

»Det er et meget vigtigt skridt imod tilbagevenden til fuld markedsfinansiering af begge lande,« sagde han.

Da en del af lånene er givet af den såkaldte EFSM-fond, som hører hjemme i EU-budgettet, var det et anliggende for alle 27 ministre at tiltræde forlængelsen, og den gled glat igennem. Nu venter formel godkendelse i nationale parlamenter i de lande, hvor det er et krav.

Danmark gav i november 2010 et direkte nødlån på tre milliarder kroner til Irland. Mens fristen for tilbagebetalingen af EU-midlerne forlænges, pilles der ikke ved betalingsfristen på det danske lån, der udbetales i fire rater: To sidste år og to i år, der skal tilbagebetales 7,5 år efter udbetalingen.

»Irerne klar til at betale det, vi har aftalt. Det er i god ro og orden,« sagde økonomiminister Margrethe Vestager (R), der deltog i mødet for Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere