8. november 2009, 06:00 – opdateret 20. maj 2012, 01:15

De handler begge to med penge. Store penge. Sammenlagt forvalter de, hvad der svarer til 7.000 mia. kroner – eller fire-fem gange det danske bruttonationalprodukt.
De to pengemænd har en finger med i spillet alle steder. Hvadenten det handler om statens og kommunernes pengeforretninger, store og små virksomheders forretninger eller om privatkunder som Gerda i Gedser og Bjarne i Bjerringbro.

De to magtfulde bankchefer er afgørende for iværksætteres muligheder, de kan trække stikket for boligejere, som ender med konkurs og personlig kaos, skabe julelys i øjnene på investorer, som scorer store gevinster på børsen på råd fra banken - eller det modsatte,

Peter og Christian, med efternavnene Straarup og Clausen, er de øverste ansvarlige i Danske Bank og Nordea - Nordens to største banker. De har derfor afgørende indlfydelse på de værdier og strategier, de to banker hver især skal styres ud fra, og de signaler de sender til deres sammenlagt flere end 60.000 ansatte. Sandsynligheden for, at du eller en i din familie er kunde i en af de to banker er overordentlig stor - seks ud af ti danskere går nemlig ind i Straarups eller Clausens mange hundrede bankfilialer.

De første år i Straarups regeringstid trak Danske Bank voldsomt fra Nordea. Danske Bank var skarpere på nytænkningen, købte op, voksede og tjente bunker af penge, mens Nordea i mange år var presset tilbage på banen, optaget som de var af at integrere de mange fusionerede banker.

Store hensættelser

2008 og 2009 har for alvor vendt op og ned på de to kombattanters indbyrdes rivalisering. Mest konkret udtrykt ved tabskontoen. Over de seneste fire kvartaler, som er lig med finanskrisen, har Danske Bank måttet hensætte 31 mia. kr. til tab, mens Nordea i samme periode har kunnet »nøjes« med hensættelser på 12 mia. kr. Mens Danske Bank mindsker forretningsomfanget øger Nordea sit.

Både Peter Straarup og Christian Clausen er enige om, at tiden med de store tab endnu ikke forbi.

»Før krisen havde vi beregnet en normaliseret tabsprocent på 14 basispunkter (0,14 procent, red.) beregnet fra og med forrige krise. Det tal skal revideres, men det kan først ske, når vi er gennem den nuværende recession. Den vil dog med sikkerhed blive højere,« lyder vurderingen fra Peter Straarup.

Det flugter med Christian Clausens forventninger til fremtiden.

»Vi indregner et gennemsnitligt årligt tab på 0,25 procent af vores udlån og kreditter. Lige nu har vi en tabsprocent på ca. 0,50, men i mange år var den tæt på nul. Jeg kan ikke se, at vi over en lang periode ikke skulle kunne holde os inden for de 0,25 procent. Til gengæld tror jeg heller ikke, at vi kommer meget under et årligt tab på 0,25 procent,« siger Christian Clausen.

LÆS HELE ARTIKLEN I BUSINESS SØNDAG