20. november 2009, 12:58 – opdateret 22. november 2009, 12:07

Det bliver svært at drive bank de næste par år. Et hav af nye regler og reguleringer er på vej, men branchen aner ikke, hvordan de kommer til at se ud. Det gør det endog særdeles svært at tænke progressivt, innovativt og fremadrettet. For er det nu en god idé at købe op, åbne nye filialer eller præsentere nye produkter, hvis nye regler piller ved fordelene ved at gøre det?

»Vi vil naturligvis gerne have en afklaring,« siger Finansrådets administrerende direktør, Jørgen Horwitz.

Men han skynder sig at understrege:

»Vi vil dog meget gerne have den rigtige form for regulering, så på den anden side er det vigtigt, at politikerne tager sig den fornødne tid til at få det skruet rigtigt sammen,« siger Jørgen Horwitz.

Én ny regel er allerede på plads: Når bankerne næste år udsender deres årsregnskaber for 2009, skal det som noget nyt indeholde deres individuelle solvensbehov. Selv om bankerne har kritiseret tiltaget, fordi det kun er i Danmark, det indføres, kan bankerne trøste sig med, at det er dem selv, der skal udregne solvensbehovet. Det giver en vis frihed til at trække tallene i den for banken rigtige retning.

Men det skal understreges, at der ikke er tale om total kunstnerisk frihed – det kan Amagerbanken og Skælskør Bank skrive under på. De har begge af Finanstilsynet fået underkendt deres beregninger af solvensbehovet, der er et udtryk for, om banken har tilstrækkelig basiskapital i forhold til dens risikovægtede poster.
Påtaler offentliggøres

Tilsynet, som ellers har nok at gøre med at overvåge bankerne, har i disse dage travlt med at færdiggøre endnu en lovændring, som skal præsenteres for politikerne efter nytår:

»Det vil give os mulighed for at tvinge banker til at offentliggøre påtaler eller afgørelser, som vi har sendt af sted til dem. Eksempelvis hvis vi vurderer, at en bank kører med for høj risiko eller er meget eksponeret mod en bestemt sektor,« siger kommunikationschef i Finanstilsynet, Søren Møller Christensen.

Herudover kan bankerne se frem til et hav af nye reguleringer. Ifølge Finansrådet er 24 regelsæt i skudlinjen, og hvis det hele skal føres ud i livet, er der tale om mere end 100 reguleringer i alt. Samtidig er afsenderne mange – Folketinget, EU-Kommissionen, G20, Basel, IADC, FSF og IMF bare for at nævne nogle stykker – og det vanskeliggør muligheden for at få det forkromede overblik:

»Det gør det selvfølgelig svært at blive klog på, hvor og hvornår der kommer til at ske ændringer, og hvordan de enkelte områder spiller sammen,« siger Jørgen Horwitz fra Finansrådet.

Samtidig frygter han, at også politikerne mister overblikket og kommer til at overregulere, så det måske slet ikke kommer til at virke efter hensigten.
Og det er en frygt, som ifølge bankekspert Bjarne Jensen er reel:

»Det er meget vigtigt, at politikerne får koordineret de mange tiltag fra de mange grupper rundt om i verden, som arbejder på reguleringer af bankerne. Ellers kan arbejdsgrupperne komme til at spænde ben for hinanden,« siger Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult.

Regel-byge
Og der er virkelig mange tiltag undervejs. Vi skal med det samme undskylde for brugen af mærkelige og uforståelig ord i næste sætning: Der kommer regulering af aflønningen i den finansielle sektor, af short-selling, af MiFID, af kapitaldækningsreglerne, af derivater og strukturerede produkter, af de hybride gældsinstrumenter osv.

Men er den voldsomme mængde regulering, der kommer, i virkeligheden synd for bankerne?

»Slet ikke. Der er truffet så mange dårlige beslutninger i den branche, at bankerne ikke kan tillade sig at brokke sig eller stille krav,« siger Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult.

Og branchen er da også helt på det rene med, at de vil blive mødt af nye og hårde krav:

»Det er fornuftigt med nye regler, som kan mindske risikoen for, at noget tilsvarende sker igen. Men reguleringen skal balanceres, så det ikke går ud over samfundsøkonomien, og være international,« siger Finansrådets øverste chef, Jørgen Horwitz.