Del : SMS
Berlingske Business

Bunke af retssager venter EBH-ledelsen

ebh bank

Den tidligere ledelse og revision i den krakkede nordjyske bank er stævnet for mere end halvanden mia. kroner. Dertil kommer flere straffesager fra bagmandspolitiet, hvoraf denne uges retssag om grov kursmanipulation­ er den første.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ugens højt profilerede straffesag mod den tidligere ledelse i EBH Bank samt de tidligere kolleger i Sparekassen Himmerland er blot begyndelsen på et af de største retsopgør i Danmark i den finansielle sektor.

De tidligere bankdirektører i de to pengeinstitutter og deres fondschefer er tiltalt for grov kursmanipulation, men bagmandspolitiet er undervejs med yderlige straffesager. Dertil kommer krav mod ledelsen om erstatninger på tilsammen halvanden mia. kroner fra konkursboet efter EBH-Fonden samt statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet.

Hovedpersonerne i det dramatiske opgør er to lokale bykonger i det nordjyske Fjerritslev, EBH Banks tidligere topchef Finn Strier Poulsen og bankens tidligere bestyrelsesformand, rigmanden og industrimagnaten Egon Korsbæk. Sammen udviklede de EBH Bank fra et mindre lokalt pengeinstitut, Han Herred Sparekasse, til den ekspansive EBH Bank, som kastede sig ud i forretninger med store risikovillige banker i udlandet, herunder Dexia Bank, indtil det gik galt i 2008.

»EBH Bank kørte med 200 kilometer i timen på en smal landevej i Han Herred og var dømt til før eller siden at ende i den økonomiske afgrund,« som Jørn Astrup Hansen har udtrykt det over for Nordjyske. Han blev i 2008 udpeget af Finansiel Stabilitet til at stå i spidsen for oprydningsarbejdet efter, hvad avisen betegner som den mest tabsgivende konkurs i Nordjyllands historie.

Banken kan ikke give krisen skylden

Finn Strier Poulsen blev fyret i september, samtidig med at Nationalbanken og andre banker måtte låne EBH Bank milliarder. Men lige lidt hjalp det, og i november bukkede den børsnoterede bank under. I 2009 gik EBH-Fonden konkurs, og EBH-Fondens ledelse har siden været kritiseret for at have misbrugt fonden til at forfølge bankens og ledelsens interesser.

Den umiddelbare årsag til den ulyksalige udvikling er finanskrisen, hvor Lehman Brothers’ konkurs fik finansmarkederne til at fryse til. Men EBH Banks tidligere ledelse får ikke lov til at tørre bankens problemer af på krisen. Tre forskellige institutioner er på nakken af ledelsen, som anklages for såvel økonomisk kriminalitet som elendig bankledelse.

Bagmandspolitiet efterforsker en række kriminelle forhold, en efterforskning som i den forløbne uge resulterede i den første straffesag for grov kursmanipulation ved Retten i Hjørring. Herudover vurderer statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, at ud af bankens samlede tab på op mod fem mia. kroner kan de to mia. kroner direkte tilskrives ledelsens kritisable dispositioner. Finansiel Stabilitet har derfor på skatteydernes vegne stævnet EBH-ledelsen for ikke mindre end 700 mio. kroner.

Men ikke nok med det, konkursboet efter EBH-Fonden har yderligere stævnet ledelsen for 800 mio. kroner i erstatning i en række sager, som blandt andet drejer sig om sammenblanding af EBH-Fondens og EBH Banks interesser. Fonden ejede knap halvdelen af aktierne i banken, og ledelsen i bank og fond var mere eller mindre sammenfaldende.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere