Brian Mikkelsen vil se bankdirektørers løn

Bankerne skal offentliggøre deres direktørers løn, kræver økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Finansrådet vil følge regler.

3 Kommentarer

Bankdirektørers løn skal offentliggøres. Det kræver økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og Finansrådet er klar til at følge reglerne.

- Kunderne har et krav på klart at kunne se lønninger, optioner og bonusser, siger han til TV2 News.
Kravet kommer, efter at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti presser på for lovindgreb, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Årsrapporter fra pengeinstitutterne viser, at kun tre af de 10 største pengeinstitutter fortæller, hvad den enkelte direktør får i løn, skønt Komitéen for god Selskabsledelse og EU opfordrer virksomhederne til at fremlægge oplysningerne.

- Dette illustrerer tydeligt, at anbefalinger ikke er nok. Der skal lovgives på området, så pengeinstitutterne tvinges til at offentliggøre alle oplysninger om det enkelte direktionsmedlems løn. Det er en sektor, hvor vi har set lønpakkerne løbe løbsk, og hvor der er brug for nøje overvågning, siger Henrik Sass Larsen, som er Socialdemokraternes politiske ordfører.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix, betegner det som et meget uheldigt signal fra bankerne.

- Vi mener klart, at bankerne skal offentliggøre individuelle lønninger i direktionen og bestyrelsen, siger hun og peger på to bankpakker, som har reddet finanssektoren.

Arbejdernes Landsbank hævede sidste år lønnen til sine direktører med 262.414 kroner som regulering efter overenskomsten. I 2009 fik bankens ordførende direktør, Gert Jonassen, 2.189.256 kroner i løn og 542.861 kroner i pension. Bankdirektør Ebbe Castella fik 2.023.959 kroner i løn og 302.458 kroner i pension, oplyser banken i en pressemeddelelse mandag.

/ritzau/

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Hvad skal vi dog bruge det til?

Næh fortæl os hellere hvorfor man fra politisk hold har slikket den finasielel sektor i R.. Så det er til at brække sig over. Eller fortæl os hvor mange inflationskroner og friværdikroner politikerne selv har stjålet netop pga. bankernes kreditvanvid.

NU STOPPER DET!

Kunderne har da ikke ret til at vide noget som helst! Hvis der er nogen, der har krav på at vide noget, så er det aktionærerne, og bestyrelse må aflønne direktøren som de finder hensigtsmæssig, ellers må aktionærerne jo samle sig og sige noget til det ved generalforsamlingen!
Hvad er det for noget pis med at alle skal vide alt om alle andres lønninger. Fordi EN Hr. Valentin i Roskilde har misbrugt sit embede på det groveste, så er der masser af sunde banker og det skuffer mig på det kraftigste, at Brian Mikkelsen hopper med på denne SF, soc.dem. vogn!

Om en direktør tjener 8 mio. kr. eller 2 mio. kr. har næppe indflydelse på bankens renter eller gebyrer! Nu må i kraftedme tage jer sammen. Jeg kan forstå, at man er utilfreds med at direktørerne tjener flere penge selvom man har haft en periode med dårlig indtjening, men det må være op til AKTIONÆRERNE at afgøre om dette er retfærdigt eller ej. Kunderne skal holde deres kæft eller pakke deres ting og ligge deres penge under hovedpuden.
Danskerne er så pisse hykleriske, stop nu med det her! Lad os prøve at overveje et kort øjeblik hvor mange penge samfundet har brugt på at være forargede over banklønninger, og om ikke de millioner kroner kunne være brugt bedre!

Nu må folket snart til at tage sig lidt sammen og få styr på deres prioriteter!
You people disgust me!

Markedet lige nu