Del : SMS
Berlingske Business

Boligejere betaler Nykredits børsfest

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån
Arkivfoto. Foto:

De danske boligejere kan forvente stigende priser i forbindelse med realkreditkæmpen Nykredits kommende børsnotering. Nykredit selv hæver de såkaldte bidragssatser, mens konkurrenterne også ventes at følge trop.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boligejerne kommer til at betale for, at den danske realkreditkæmpe Nykredit slutter 165 års historie som kundeejet forening.

Torsdag annoncerede Nykredit, at selskabet vil børsnoteres inden for de næste 12-24 måneder og hævede samtidig bidragssatserne på realkreditlån. Det fik torsdag aktiekurserne på både Jyske Bank og Danske Bank til at stige på en forventning om, at de også vil hæve priserne for boligkunderne.

»Det er min helt klare forventning, at de andre selskaber også vil hæve biddragsatserne i kølvandet på Nykredit. Aktiekurserne i både Danske Bank og Jyske Bank er steget på grund af den forventning. Investorerne er glade, mens boligejerne måske ikke skal være lige så glade,« siger Mads Thinggaard, bankanalytiker i Handelsbanken.

nykredit

Thomas Eskildsen, senioranalytiker i Jyske Bank, vurderer, at de øvrige selskaber vil følge trop inden årets udgang.

»Jeg forventer, at de andre realkreditselskaber følger efter, nu hvor markedslederen Nykredit har meldt så kraftige prisstigninger ud. Det er altid upopulært at være den første, der hæver priserne, men det her giver en åbning for de andre aktører til også at lave tiltag på prissætningen på realkreditlån. Det er ikke sikkert, at det sker inden sommerferien, men jeg vil tro, at de fleste varsler prisstigninger inden udgangen af året,« siger Thomas Eskildsen.

»Forbrugerne får endnu et gok i nødden«

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, ærgrer sig over, at Nykredit vælger at hæve bidragssatserne yderligere.

»Børsnoteringen har desværre den konsekvens, at forbrugerne nu får endnu et gok i nødden med bidragsstigningerne. Det betyder, at forbrugerne bliver spændt meget hårdt for,« siger han.

Nykredit i fremgang skal spare en kvart milliard om året

Det er blot få uger siden, at beregninger bragt i Berlingske viste, at det i gennemsnit tager en boligejer 12 år at indhente udgiften ved at skifte til et billigere realkreditselskab og få glæde af den ønskede besparelse.

Morten Bruun Pedersen mener, at forbrugerne ligger i en decideret benlås, og at det derfor bør være billigere at skifte realkreditinstitut, når bidragssatserne stiger – særligt når det som nu bliver 5.520 kroner dyrere om året for Nykredit-kunder med et F1-lån på to mio. kroner.

På et pressemøde torsdag forsøgte Nykredit at sælge nyheden om den kommende børsnotering. Nykredit-topchef Michael Rasmussen som repræsentant for selve forretningen og professor Nina Smith som repræsentant for ejerne i den 165 år gamle forening.

Nykredit_break

Ifølge Michael Rasmussen stod Nykredit over for et afgørende og nødvendigt valg som følge af nye regler til omfanget af kapital hos de store finanskoncerner. Det drejer sig blandt andet om de kommende såkaldte Basel IV-regler, der ventes at få stor indflydelse på den særlige danske realkreditsektor, hvor Nykredit er den absolut største.

»Vi skal rejse 25 mia. kr. for at møde den regulering. Det er af en størrelse, hvor vi har været nødt til at gøre os klar til at træffe en beslutning. Vi har stået ved en skillevej,« forklarede Michael Rasmussen på pressemødet om baggrunden for børsnoteringen.

Kundeprogram skal forsøde forhøjelser

Forinden havde han talt om den »forandringsrejse«, som Nykredit ifølge topchefen er på i disse år, hvor destinationen er »mere kunderelevans«.

»Alt i Nykredit drejer sig om vores kunder,« sagde Michael Rasmussen.

aaa

Derfor forsøger Nykredit også at forsøde de kommende prisstigninger med et særligt kundeprogram kaldet Kundekroner, hvor pengene skal sendes tilbage til kunderne, som alle er ejere af Foreningen Nykredit, der stadig efter en børsnotering vil være den bestemmende ejer i Nykredit. Ifølge Michael Rasmussen bliver Nykredit »en unik foreningskontrolleret børsnoteret virksomhed«.

Mads Thinggaard fra Handelsbanken mener, at kundemodellen skaber »nogle interessante dynamikker«.

»Kunderne skal betale mere nu, men modellen skaber muligheden for, at man senere får penge tilbage fra Foreningen Nykredit. På nuværende tidspunkt er det dog ukendt, hvornår kunderne kan begynde at få disse kundekroner tilbage og med hvilken kraft,« siger Mads Thinggaard.

kragh

Consum.dk er skeptisk

Det er dog ikke alle kunder, der tager venligt imod den kommende børsnotering. Rasmus Visby, stifter af Consum.dk, som arbejder for lavere bidragssatser og bedre medlemsdemokrati i det foreningsejede selskab, mener, at det er decideret udspekuleret af ledelsen og bestyrelsen i Nykredit, at de vælger at børsnotere selskabet så kort tid før et medlemsvalg.

»Jeg er rystet over Nykredits beslutning. Det virker meget desperat, at man vælger at børsnotere selskabet lige op til et valg, hvor der er mulighed for, at der kan komme kritiske røster ind,« siger han.

Ifølge Consum-stifteren sker børsnoteringen overraskende hurtigt. Han hæfter sig blandt andet ved, at næstformand i Foreningen Nykredit, Nina Smith, og den øvrige bestyrelse allerede forventer at tage beslutning om en børsnotering 10. februar.

nykredit

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen