27. december 2009, 05:30

Man kalder årtiet for 00’erne. Mere velvalgt kan det vel næsten ikke være, når man tænker på, at de to runde 0’er ligner bobler - bobler, der kan briste.

For om noget, så blev 00’erne et årti præget af bobler, der brast.

Det begyndte med dotcom-boblen, der som bekendt endte med et ordentligt brag,og minsandten om det ikke sluttede på præcis samme måde med en økonomisk boble, der brast i 2008 - og som fortsat spreder sit grimme indhold ud over hele verdensøkonomien.

2000: Efter en kort og eksplosiv vækstperiode braser dotcom boblen i marts

Det begyndte egentligt så godt. Vi slap uskadt gennem årtusindeskiftet uden den proklamere IT-katastrofe, hvor alverdens computere ville bryde sammen, så snart de skulle gå fra 1999 til 2000. Regeringen havde sågar oprettet en særlig kommandocentral, der intenst overvågede ethvert tilløb til nedbrud i de centrale IT-systemer. Nedbruddet udeblev. Det samme gjorde henvendelserne til Dansk Industris særlige hotline, hvor virksomheder kunne få hjælp, hvis deres systemer brød sammen på grund af årtusindeskiftet.

Så var der mere fasthed over dotcom-boblens brist. Op gennem 1990erne accellererede forventningerne til dotcom. Alt kunne lade sig gøre, bare man bare satte ord som IT, internet eller teknologi ind i forretningsplanen. Det var som en bølge, hvor alle på forventet efterbevilling kunne etablere virksomheder for lånte penge - uden reelt indhold - og alligevel kunne se, at virksomhedens værdi mangedobledes på kort tid.

Det sluttede brat den 10. marts 2000, hvor Nasdaq-indekset nåede sit toppunkt og siden blev efterfulgt at en drastisk nedtur. Internetvirksomhederne krakkede på rekordtid, børserne styrtdykkede, og det tog år, før opturen igen bed sig fast.

2001: Det amerikanske energiselskab Enron krakker efter systematisk regnskabssvindel

Kenneth Lay var selve symbolet på den amerikanske drøm. Fra avisdreng i hjembyen Tyrone, Missouri, til enerådende chef for energikonglomeratet Enron, der seks år i træk blev kåret som USAs mest innovative virksomhed af det ansete finanstidskrift »Fortune«.

Det hele sluttede med en ansøgning om konkursbeskyttelse afleveret den 2. december 2001. Forud var gået fire måneders tiltagende kritik og mistro til virksomheden, der år for år havde leveret fantastisk vækst og fabelagtige overskud. Problemet var bare, at virksomheden og dens resultater var bygget på fup og fiduser. På falske opskrivninger af værdier, på etablering af fupselskaber, på systematisk svindel i energisektoren - en svindel, som kun var mulig, fordi selskabets revisor, Arthur Andersen, så gennem fingre med svindlen.

Det endte med et krak - for både Enron og Arthur Andersen. Det største krak verden endnu havde set. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Enron - og den syge tilgang til måden at drive virksomhed på - blot skulle være begyndelsen i et årti, hvor bobler og svindel blev en fast ingrediens.
Kenneth Lay stod foran en fængselsstraf på 20-30 år, da han døde af et hjerteanfald i 2006.

2002: Telekommunikationsgiganten WorldCom går konkurs

Hvor Kenneth Lay satte ansigt på svindlen i 2001, blev han erstattet og overgået af Bernhard Ebbers året efter. Ebbers var direktør for telegiganten WorldCom. En boomende forretning, forstås. Det ville Ebbers også have del i, så via givtige optionsordninger og voldsomme lån blev Ebbers en af de store aktionærer i WorldCom. Desværre blev han og WorldCom ramt af den generelle nedtur for teknologiaktier, og så begyndte svindlen i WorldCom at accelerere. Ebbers havde lånt til sine voldsomme aktieopkøb, men blev blanket fuldstændigt af på grund af aktiernes nedtur. Derfor overtalte han WorldCom til at holde hånden under sig med ulovlige lån og kæmpegarantier - dels for at sikre Ebbers, dels for at undgå at Ebbers måtte tvangssælge sine aktier - hvilket ville puste yderligere til selskabets aktienedur.

Situationen var slem, men skulle gå til værre meget hurtigt. En hemmelig intern revisionskomité var nemlig i gang med at kulegrave selskabets regnskaber, og de afslørede en økonomi, der i bedste fald kan sammenlignes med eventyret om »Kejserens nye klæder«. De opdagede svindel for omkring 3,8 mia. dollar, bl.a. i form af udgifter, der blev konverteret til indtægter og falske indtægter fra ikke-eksisterende selskaber. Siden voksede svindelbeløbet til 11 mia. dollar.
WorldCom ansøgte om konkurs i juli 2002. I 2006 blev Bernhard Ebbers idømt 25 års fængsel.

2003: Europas pendant til Enron-skandalen ruller i december, da den italienske mælkeproducent Parmalat går konkurs

Europa kunne selvfølgelig ikke lade USA løbe med alle skandalerne, og i 2003 skulle Italien blive hjemsted for den første af mange europæiske erhvervsskandaler. Det skete, da mejerigiganten Parmalat, en af verdens største, blev midtpunkt i en svindelsag om 14 mia. dollar.

Hovedpersonen var selskabets stifter og direktør, Calisto Tanzi. Via massive lånefinansierede opkøb etablerede han selskabet. Desværre var det et luftkastel, bl.a. bygget på svindel og falsk bogføring. Det blev bl.a. afsløret, at selskabets gæld var mere end dobbelt så høj som den offentlige gæld. Calisto Tanzi blev senere idømt 10 års fængsel.

2004: Søg og du skal finde

Googles børsintroduktion den 24. april forvandler mindst 1.000 af medarbejderne til dollarmillionærer. I dag ligger Googles markedsværdi på over 900 mia. kr., og selskabet fortsætter med at sprede sig. Hvor det først var en ren søgefunktion, står selskabet nu foran lanceringen af en egen mobiltelefon, er i gang med at støvsuge nyheds- og bogmarkedet og skal måske sågar digitalisere den danske bogskat.

2004: Who is calling?

Mark Zuckerberg etablerer Facebook. Sidenhen er de sociale medier, så som Facebook, Twitter, LinkedIn mv. blevet ustyrligt populære. Alene Facebook har over 220 mio. brugere på global plan, og de har i det hele taget transformeret måden, vi kommunikerer på.

2005: De nye herremænd

Kapitalfondene træder for alvor ind på den finansielle scene med rekordstore opkøb. I Danmark får TDC et rekordhøjt købstilbud på 76 mia. kr. fra en gruppe af fem internationale kapitalfonde. Og en stribe andre kendte virksomheder - bl.a. Københavns Lufthavne, Falck og ISS - får før og efter kapitalfonde som ejer.

2006: Verdens nye økonomiske supermagt

I gamle dage var først Storbritannien og siden Tyskland verdens »fabrik« - altså stedet, hvor den største del af verdens industriproduktion fandt sted. Nu er Kina godt i gang med at tage over. Og også økonomisk er landet gennem det seneste årti blevet en stadig vigtigere brik i verdensøkonomien. Selskabet køber amerikanske statsobligationer i stor stil, har en af verdens højeste vækstrater, og at Kina også erhvervsmæssig er ved at blive en finansiel supermagt blev manifisteret, da landet i 2006 lagde børs til verdens største børsintroduktion. Det skete, da Industrial and Commercial Bank of China hentede et provenu på 110 mia. kr. på børsen. Kina har indtil videre leveret tre af verdens ti største børsintroduktioner nogensinde.

2007: Økonomien buldrer igen

Det toneangivende Dow Jones Industrial Average når rekordhøjder i løbet af 2007. Den 27. april slutter indekset for første gang i historien over kurs 13.000. Rekorden bliver brudt på ny den 9. oktober da Dow når op på 14.164,5, det højeste nogensinde.

2008: Nedturen står for døren

Signalerne på boligmarkedet var synlige et år før, men først med Lehman Brothers konkurs i september blev den verdensomspændende økonomiske krise en realitet. Rystelserne fra Lehman trak spor i hele den finansielle sektor. Senere på måneden, den 29. september, sker det største kursfald på en enkelt dag i Dow Jones indeksets historie. Faldet på 7,5 pct., betød et tab på 1,2 billioner dollar i markedsværdier på blot en enkelt dag. I virksomhederne udebliver ordrerne med et slag, og siden har fyringer, krak og indskrænkninger været dagens ret i selskaberne.

Den 10. december kollapsede Bernhard Madoffs Ponzi-pyramide, da hans to sønner afslører det store svindelnummer til FBI. Madoff afsoner nu en fængselsdom på 150 år.

2009: Finanskrisen hærger

I USA bukker 133 banker under alene i 2009, og antallet af krakkede virksomheder er langt større. Situationen er ikke meget bedre i Europa, hvor væksten er så godt som ikke eksisterende. I Danmark eksploderer antallet af arbejdsløse, og staten har udsigt til et budgetunderskud på 90 mia. kr. Alligevel er Danmark ikke så hårdt ramt som f.eks. tungt forgældede nationer som Island og Dubai, der reelt er på sammenbruddets rand.
Året slutter med en lille økonomiske solstråle til danskerne. Nye tal fra Nationalbanken viste en vækst på 0,6 i BNP fra 2. til 3. kvartal af 2009. Måske er der igen håb om en lille ny boble.