Del : SMS
Berlingske Business

Blå partier vil slække på kapitalkrav

Nykredit2
Arkivfoto. Foto:

Regeringens støttepartier er klar til at sløjfe flere af de kapitalkrav, realkreditinstitutterne bruger som argument for at hæve priserne på boliglån. Nykredit hilser forslaget velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kapitalkravene til realkreditinstitutterne er overregulering, de er væksthæmmende, og de koster boligejerne dyrt.

Sådan lyder det fra samtlige regeringens støttepartier, der vil rulle nogle af kapitalkravene til realkreditselskaberne tilbage,

Senest har Nykredits realkreditsselskab, Totalkredit, brugt de øgede kapitalkrav som argument for at hæve bidragssatserne. Men det skal være slut, mener Dansk Folkeparti.

nykredit

»Vi vil se på, om vi har implementeret nogle krav, som måske nu, hvor konjunkturerne er en anden, er en overimplementering – om de er nødvendige for at sikre en høj troværdighed omkring de danske realkreditlån,« siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

Folketinget og EU har siden finanskrisen i 2008 øget kapitalkravene til de danske penge- og realkreditinstitutter via flere reguleringer. Men realkreditinstitutterne opfylder allerede kapitalkravene frem mod 2019, og derfor skal bidragssatserne holdes i ro, lyder det fra Hans Kristian Skibby.

»Gebyrskruen skal stoppe. Den har ingen gang på jord. Den er for kraftig set i forhold til, at vi ved, at alle realkreditinstitutterne er polstret i henhold til de krav, som der er. Og ingen ved, hvordan kravene bliver i 2020, for de er ikke forhandlet på plads,« siger han.

K: Bidragene skal ned

Lykkes det for et flertal i Folketinget at slække på nogle af kapitalkravene, forventer de Konservatives erhvervsordfører og tidligere økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, at realkreditselskabernes bidragssatser falder.

»Hvis vi fjerner noget af reguleringen, så er der god grund til at forvente – og det forventer jeg klart – at man vil sænke bidragssatserne, fordi det har været forklaringen på at hæve bidragssatserne. Så hvis ikke man skal polstre sig så meget, så er der ingen grund til at hæve bidraget,« siger Brian Mikkelsen.


Totalkrig om boligkunderne: BRFkredit skærer 66 pct. af prisen

Helt konkret vil de blå støttepartier blandt andet fjerne kravet om, at realkreditinstitutterne skal have kapital, der svarer til to procent af realkreditinstituttets samlede udlån.

Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, er glad for, at flere blå partier er klar til at fjerne kravet.

»Der er noget regulering, som skal rulles tilbage. Den betyder, at bidragssatserne stiger. Jeg er meget glad for, at de Konservative er med på at kigge på det her to procents krav,« siger han.

Maksimalt pres på regeringen

De blå støttepartier lægger dermed maksimalt pres på regeringen forud for fredagens møde med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), hvor realkreditinstitutternes bidragssatser er på dagsordenen.

Regeringspartiet Venstre vil dog først »kigge på kravene« til realkreditinstitutterne, før partiet tager stilling til, om kravene skal lempes.

»Vi har ikke lagt os fast på, hvilke regler der i givet fald skal reguleres, men vi er helt med på at kigge på de regler, der er sat omkring institutterne – om de er tidssvarende og på det niveau, som de burde være. Altsammen med det sigte, at bidragssatserne ikke bliver højere end nødvendigt,« siger finansordfører Jacob Jensen (V).

01BUSBRF-kredit-195358.jpg

Nykredits topchef, Michael Rasmussen, hilser de blå partiers forslag om mindre regulering velkommen.

»Jeg skal være den første til at sige, at jeg håber, at kravene til os bliver så lempelige som overhovedet muligt,« skriver han i et skriftligt svar til Berlingske.

»For jo lempeligere kravene bliver, desto flere penge vil vi kunne give tilbage til vores kunder via vores kommende fordelsmodel KundeKroner,« uddyber han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere