De 25 dygtigste bestyrere i USAs hedge-fonde tjente i snit en milliard dollar sidste år. Pengene blev tjent på at spekulere i krisen. Selv siger de, at de er med til at redde nationen.
18. april 2010, 06:00
WASHINGTON: David Tepper er indbegrebet af den amerikanske drøm – for den nu 52-årige mand, der dårligt havde råd til at få en uddannelse – er i dag en af verdens rigeste mænd. Hans bedrift? En unik evne til at finde, hvad han selv betegner som de »saftigste« investeringer – især når krisen kradser.
Alene sidste år tjente Tepper personligt 22 milliarder kroner som bestyrer af sin egen hedge-fond. Det store overskud kom, fordi han sent i 2008 og i begyndelsen af 2009 opkøbte meget store mængder af aktier i de største amerikanske banker. Husk på, at det var umiddelbart efter, at Lehmann Brothers var gået konkurs, hvor bankaktierne styrede direkte mod afgrunde, og hvor ingen vidste, om staten ville redde de andre store.
Se billederne: Her er hedgefond-milliardærerne
»Vi investerede i nationens gen-opstandelse. De, der holder deres hoveder kolde, mens andre går i panik, klarer sig i reglen godt,« fastslog Tepper, da han blev om at kommentere sin rekordløn.
Som bekendt endte staten med at holde hånden over samtlige store banker – fordi den så, hvor store konsekvenser det fik, da den første fik lov til at gå ned. De tidlige og billige køb af aktier, som Tepper foretog gennem Appaloosa Management, hans hedge-fond siden 1993, endte med at være en guldrandet forretning. I løbet af sidste år steg værdien af hans fond med 130 procent, så den i dag er på mere end 12 milliarder dollar eller 66 milliarder kroner.
Højrisikabel satsning
Jim McKee, analytiker i hedge-fonde i konsulentfirmaet Callan
Associate, fortæller i New York Times, at det måske nok i dag ser enkelt og rigtigt ud have spekuleret i bank-
aktier, da de stod lavest, men at situationen var en helt, helt anden dengang, hvor de fleste faktisk troede på flere bankkollapser.
»På det tidspunkt, da Tepper købte op, var det højrisikabelt at satse på, at alle banker ville blive reddet af staten. Det var virkelig et modigt valg,« understreger McKee.
En milliard dollar – i gennemsnit
Tepper var ikke ene om at score kassen på at spekulere i krisen sidste år. De 25 bestyrere af hedge-fonde, som havde mest succes, tjente i gennemsnit en milliard dollar – fra de fire milliarder dollar til Tepper til sølle 350 millioner dollar til den ringeste på listen. De store lønninger kommer, fordi bestyrerne i reglen modtager deres løn efter den såkaldte 2/20-ordning – 2 procent af den samlede omsætning og 20 procent af afkastet.
George Soros, den ungarsk-fødte investor, og John Paulson, en anden self-made milliardær, hører også til blandt dem, der har tjent bedst på at spekulere i krisen. Paulson, der i 2007 tjente 20 milliarder kroner og havde rekorden før Tepper, har været særligt skarp: Han så krisen komme, så han spekulerede i 2007 i, at boligmarkedet ville kollapse. Derfor solgte han bankaktier, inden de faldt, og så opkøbte han dem igen sidste år, da de var helt i bund. Det lyder enkelt – i hvert fald i bakspejlet.
Vrede mod finanssektorens top
Mens bestyrerne smiler bredt over deres gyldne år, er de almindelige amerikanere rent ud sagt vrede. For 2009 var som bekendt året, hvor ledigheden, tvangsauktionerne og gennemsnitslønningerne slog negative rekorder – en pessimisme, der er fortsat i år. De seneste tal – for marts i år – viser, at ledigheden er på 9,7 procent, og at timelønnen i gennemsnit faldt med 2 procent til nu 18,90 dollar (104 kroner). For at gøre ondt værre, så slipper bestyrerne af en hedge-fond typisk med at betale 15 procent i skat, mens de fleste øvrige amerikanere betaler omkring 35 procent.
Et stort flertal af amerikanere har i måling efter måling udvist stor vrede mod finanssektorens top – for mens Main Street (symbolet på den almindelige hårdtarbejdende person) har tabt stort under krisen, så har Wall Street (indbegrebet af de rigeste) scoret kassen. Hvis vreden mod bankerne i al almindelig er stor, ja, så er den virkelig stor mod de forhadte hedge-fonde.
Frit slag for hedge-fonde
Både præsident Barack Obama og Repræsentanternes Hus har derfor gentagne gange forsøgt at gribe ind over for de hedge-fonde, der i dag nærmest får lov til at agere uden om de regler, som Finanstilsynet og øvrige myndigheder sætter. Senatet blokerer imidlertid konsekvent for stramningerne – formentlig fordi flere senatorer modtager store bidrag til deres kampagner.
Alt tyder derfor på, at hedge-fondene bliver ved med at være der, hvor de befinder sig som en fisk i vandet: Uden snærende regler – med maksimal frihed til at tjene big bucks.
