Aktionær er forarget over, at banken i efteråret direkte opfordrede sine kunder til at købe aktier i banken - på et tidspunkt hvor banken allerede var i økonomisk uføre og kæmpede for sit liv.
25. januar 2008, 16:27 – opdateret 13. maj 2012, 23:49
Den første politianmeldelse mod BankTrelleborg er på vej til Slagelse politi - den kommer en aktionær ved navn Jens Delsin, oplyser DR Sjælland.
- Alligevel blev vi opfordret til at investere i banken, og det finder jeg mig ikke i, siger Jens Delsin til DR Sjælland. Han føler sig direkte ført bag lyset.
Det er blandt andet en udtalelse fra direktør Flemming Hansen i Sparekassen Sjælland i Morgenavisen Jyllands-Posten i dag - om at BankTrelleborg var ude i større økonomiske vanskeligheder, end både kunder og aktionærer kendte til - der har forarget Jens Delsin.
Og han er ikke i tvivl om, hvad de skal ske efter arbejdstids ophør i aften.
- Jeg sætter mig til min lille desktop og udfærdiger en anmeldelse til Slagelse politi, siger Jens Delsin.
Kilde: DR Sjælland





























































