Finanskrisen var uden skyld i BankTrelleborgs undergang. Årsagen var derimod en utrolig ringe ledelse, vurderer bankens egen brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter.
27. maj 2008, 05:00 – opdateret 15. maj 2012, 19:55
BankTrelleborg er intet klasseeksempel på finanskrisens kradsen i Danmark. Tvært imod.
Banken knækkede efter en række helt banale fejltrin hos ledelsen, og den havde næppe overlevet i bedre tider.
Den hårde dom kommer fra BankTrelleborgs egen brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter.
»BankTrelleborgs problem skyldtes mangel på rettidig omhu og ledelsesmæssig sjusk. Det havde intet med finanskrisen at gøre, men det kom på et meget uheldigt tidspunkt,« siger direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup.
Som direktør for brancheorganisation har han en klar interesse i at få BankTrelleborg til at fremstå som et enkeltstående tilfælde i disse tider.
Omvendt er der en række fakta i hele Trelleborg-forløbet, som viser, at noget har været helt galt.
Mest kritisk er en pantsætning af et indestående hos Spar Nord Bank. I alt drejer det sig om 180 mio. euro eller godt 1,3 mia. kr., som er pantsat i perioden fra oktober 2006 til maj 2007. Først i efteråret 2007 går det op for ledelsen, at det pantsatte beløb indgår i bankens likviditetsopgørelse.
»Bankerne ved godt, at de ikke må regne et pantsat beløb med i deres likviditet,« forklarer Jan Kondrup.
Lån optaget i udlandet
Endnu værre går det, da ledelsen flere måneder senere opdager, at lån for godt 1,5 mia. kr. forfalder, fordi de indeholder en klausul om, at de ikke må pantsættes. Der er tale om lån optaget i udlandet, og også her vurderer Lokale Pengeinstitutter, at BankTrelleborgs ledelse burde have vidst bedre.
»De betingelser er helt gængse i udenlandske lånedokumenter, og det er også kendt i den danske sektor, at de er der,« forklarer Jan Kondrup.
Med til historien hører, at BankTrelleborgs administrerende direktør, vicedirektør og to andre chefer alle forlader banken i sommeren 2007 til fordel for stillinger hos Føroya Bank i Danmark.
Derfor står banken nærmest uden ledelse i den periode, hvor problemerne begynder at dukke op. En underdirektør er konstitueret som administrerende indtil en ny er fundet, men den nye når ikke at tiltræde, før bankens undergang.
Det var de pantsatte udenlandske lån, som blev bankens skæbne. De betyder, at ledelsen i januar 2008, må orientere Finanstilsynet om, at BankTrelleborg ikke opfylder likviditetskravet. Ledelsen får en weekend til at finde pengene, og på et bestyrelsesmøde kort før midnat søndag, erkender den, at banken er insolvent.
En særlig paragraf
Det forhold, at BankTrelleborg ikke lever op til solvenskravet, er uhyre vigtigt for den efterfølgende redningsmanøvre.
Det betyder, at Fonden for BankTrelleborg kan udnytte en særlig paragraf og tvangsindløse de resterende aktier, så hele banken kan overdrages til Sydbank.
Her bliver det lidt spidsfindigt, for hvis ledelsen havde reageret noget før, kunne solvensen sandsynligvis være bragt i orden. BankTrelleborg lå inde med over 8 pct. af sine egne aktier, der kunne sælges. Der var også nogle åbne valutapositioner, som kunne være sikret, og andre muligheder, som ikke blev brugt.
»Solvensproblemet, kunne ledelsen sikkert have gjort noget ved, hvis den havde reageret rettidigt,« forklarer Jan Kondrup.





























































