Flere og flere danskere og økonomiske eksperter genkender forholdene fra 1980erne og begyndelsen af 1990erne, hvor flere banker under Schlüter tiden måtte dreje nøglen om. Bl.a. Hellerup Bank, som var ramt af store tab på bolig- og ejendomsmarkedet på præcis samme måde som Roskilde Bank i 2008.
Det skete i 2008 og årene før og efter
I jagten på vækst og af grådighed under Fogh – og Løkke Rasmussens regeringstid øgede mange danske banker deres udlån markant, og det var i høj grad ejendomsbranchen og ejendomsspekulanter man lånte de store summer.
Ifølge Berlingske Business - med hjælp fra bankekspert Bjarne Jensen - opstillede man i 2008 en række nøgletal om bankernes risikovillighed. Tallene fra forskellige 2007-regnskaber viste, at mange banker gav lån og garantier på 14-15 gange egenkapitalen.
Mange af de mindre og mellemstore banker havde gennem flere år haft en udlånsvækst på over 40 procent om året. Roskilde Bank havde i 2006 en stigning på 59 procent og i 2007 på 37 procent. 46 procent af alle bankens udlån gik til ejendoms og bygge-anlægsbranchen, der i dag er hårdt ramt af nedgang. Men det var ikke alene i Roskilde det gik galt. Det drejer sig om i alt 12 banken på kun fire år.
Flere andre nu konkursramte banker lånte milliarder ud til fantaster og ejendomsspekulanter i samme størrelsesorden som Roskilde Bank, samtidig forgyldte ledelserne sig selv.
Der var fx Bonusbanken der - efter store tab - blev overtaget af Vestjysk Bank som tabte næsten alt i 2008. Årsresultatet endte på minus 219,6 mio. kr., og egenkapitalen blev reduceret til 7,2 mio. kr.
Flere banker fulgte med bl.a.: Bank Trelleborg og Sparekassen Mors gik nedenom og hjem. Andre blev reddet på målstregen ved fusioneringer.
Offentlige tilskud
2008 var også året hvor nationalbankdirektøren mente, at banksektoren skulle tilføres 70 milliarder kroner så pengeinstitutterne kunne modstå de kraftige økonomiske chok, og det var året man oprettede statsselskabet Finansiel Stabilitet.
I 2009 kom turen til Amagerbanken. Det statslige ”Finansiel Stabilitet” havde blot tre måneder før krakket tilført en statsgaranti på 13,5 milliarder kroner, og professor ved handelshøjskolen CBS, Finn Østrup mente det var uansvarligt, at give statsgaranti med mindre man regnede med, at banken kunne overleve. Det gjorde den som bekendt ikke.
I oktober måned 2011 blev Max Bank i Næstved erklæret konkurs. og dermed den tredje danske bank, der gik ned i det år. Tidligere på året var det definitivt slut med Amagerbanken og midt på sommeren måtte Fjordbank Mors bukke under.
Eksperter mener at Max Banks konkurs vil komme til at koste den danske stat op i mod fire milliarder skattekroner. Kilde: Børsen.
Krakket i Fjordbank Mors ramte hele lokalsamfundet, de lokale virksomheder og deres ansatte. Det samme gør sig selvfølgelig også gældende i Næstved. “De små virksomheder vil ligesom de private kunder blive ramt”, vurderede Kim Valentin.
Ifølge DR nyhederne den 25. juni 2011 er Finanskrisen på vej ind i en ny og kritisk fase, som skyldes de mange gældsatte landmænd. Man frygter at gældsramte landmænd vil trække tæppet væk under en række banker og det afsløres, at landbrugssektoren i Danmark har en samlet gæld på i alt 350 milliarder kroner. Nogle måneder efter præsenterer VK- regeringen et underskud på finansloven på nær 100 milliarder kr.
I dag får 50.000 danske landmænd til sammen syv milliarder kroner om året i støtte fra EU.
Historien gentager sig
Vestjysk Bank er nu ramt af nedskrivninger på over en milliard kroner. Samlet forventer banken et underskud på 750-800 millioner kroner i 2012. Staten har indskudt på 700 millioner i forretningen.
Der er især nedskrivninger i landbruget der er årsag. Vestjysk Bank har placeret 18 procent af bankens udlån i landbruget. Finanseksperter mener situationen vil få en afsmittende virkning på flere andre banker bl.a. Sparekassen Lolland og Diba Bank.
Økonomisk kriminalitet følger med
Striben af bankkrak og tab i milliardklassen siden 2008 udløser nu et retsopgør af historiske dimensioner.
Hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, også kaldet bagmandspolitiet, rejste man på Finanstilsynets foranledning tiltale mod bankledelser i de første seks sager i 2011/12 og flere ”fine” bankledere i de krakkede banker er truet af gigantiske erstatningskrav. Der er tale om bankledelser i Roskilde Bank, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Capinordic og den danske og færøske del af Eik Bank m.fl.
Morten Samuelsson, ekspert i økonomisk kriminalitet og forsvarer for flere af bankfolkene, kalder opgøret “historisk set helt enestående”.
”Mig bekendt er det første gang, at vi herhjemme tager et så omfattende retsopgør med en hel branche. I omfang overgår de selv selskabstømmersagerne i 80’erne”, siger han til Politiken.
Endelig er der anlagt i alt 145 erstatningssager mod de juridiske rester af de krakkede banker, som nu er overtaget af det statslige skraldespandsselskab ”Finansiel Stabilitet”.
De amerikanske bankkrak har forårsaget arbejdsløsheden i USA op på over otte pct. I Danmark på over seks pct. I de sydeuropæiske lande er situationen hel katastrofal.
De stjæler vores værdier, de stjæler vore arbejde, de undergraver vores velfærd. Nu falder realindkomsten som i fattigfirserne og vi bliver alle fattigere.
Banksektoren og spekulanterne skal ikke reddes af rentestigninger på udlån, prisstigninger på fødevare og lønmodtagernes skattekroner. De skal stoppes!
Skrevet af Mogens Weile, Tirsdag den 9. oktober 2012, 05:36
Kommentarer
Det handler slet ikke om CIBOR rente
De stjæler vores værdier
Flere og flere danskere og økonomiske eksperter genkender forholdene fra 1980erne og begyndelsen af 1990erne, hvor flere banker under Schlüter tiden måtte dreje nøglen om. Bl.a. Hellerup Bank, som var ramt af store tab på bolig- og ejendomsmarkedet på præcis samme måde som Roskilde Bank i 2008.
Det skete i 2008 og årene før og efter
I jagten på vækst og af grådighed under Fogh – og Løkke Rasmussens regeringstid øgede mange danske banker deres udlån markant, og det var i høj grad ejendomsbranchen og ejendomsspekulanter man lånte de store summer.
Ifølge Berlingske Business - med hjælp fra bankekspert Bjarne Jensen - opstillede man i 2008 en række nøgletal om bankernes risikovillighed. Tallene fra forskellige 2007-regnskaber viste, at mange banker gav lån og garantier på 14-15 gange egenkapitalen.
Mange af de mindre og mellemstore banker havde gennem flere år haft en udlånsvækst på over 40 procent om året. Roskilde Bank havde i 2006 en stigning på 59 procent og i 2007 på 37 procent. 46 procent af alle bankens udlån gik til ejendoms og bygge-anlægsbranchen, der i dag er hårdt ramt af nedgang. Men det var ikke alene i Roskilde det gik galt. Det drejer sig om i alt 12 banken på kun fire år.
Flere andre nu konkursramte banker lånte milliarder ud til fantaster og ejendomsspekulanter i samme størrelsesorden som Roskilde Bank, samtidig forgyldte ledelserne sig selv.
Der var fx Bonusbanken der - efter store tab - blev overtaget af Vestjysk Bank som tabte næsten alt i 2008. Årsresultatet endte på minus 219,6 mio. kr., og egenkapitalen blev reduceret til 7,2 mio. kr.
Flere banker fulgte med bl.a.: Bank Trelleborg og Sparekassen Mors gik nedenom og hjem. Andre blev reddet på målstregen ved fusioneringer.
Offentlige tilskud
2008 var også året hvor nationalbankdirektøren mente, at banksektoren skulle tilføres 70 milliarder kroner så pengeinstitutterne kunne modstå de kraftige økonomiske chok, og det var året man oprettede statsselskabet Finansiel Stabilitet.
I 2009 kom turen til Amagerbanken. Det statslige ”Finansiel Stabilitet” havde blot tre måneder før krakket tilført en statsgaranti på 13,5 milliarder kroner, og professor ved handelshøjskolen CBS, Finn Østrup mente det var uansvarligt, at give statsgaranti med mindre man regnede med, at banken kunne overleve. Det gjorde den som bekendt ikke.
I oktober måned 2011 blev Max Bank i Næstved erklæret konkurs. og dermed den tredje danske bank, der gik ned i det år. Tidligere på året var det definitivt slut med Amagerbanken og midt på sommeren måtte Fjordbank Mors bukke under.
Eksperter mener at Max Banks konkurs vil komme til at koste den danske stat op i mod fire milliarder skattekroner. Kilde: Børsen.
Krakket i Fjordbank Mors ramte hele lokalsamfundet, de lokale virksomheder og deres ansatte. Det samme gør sig selvfølgelig også gældende i Næstved. “De små virksomheder vil ligesom de private kunder blive ramt”, vurderede Kim Valentin.
Ifølge DR nyhederne den 25. juni 2011 er Finanskrisen på vej ind i en ny og kritisk fase, som skyldes de mange gældsatte landmænd. Man frygter at gældsramte landmænd vil trække tæppet væk under en række banker og det afsløres, at landbrugssektoren i Danmark har en samlet gæld på i alt 350 milliarder kroner. Nogle måneder efter præsenterer VK- regeringen et underskud på finansloven på nær 100 milliarder kr.
I dag får 50.000 danske landmænd til sammen syv milliarder kroner om året i støtte fra EU.
Historien gentager sig
Vestjysk Bank er nu ramt af nedskrivninger på over en milliard kroner. Samlet forventer banken et underskud på 750-800 millioner kroner i 2012. Staten har indskudt på 700 millioner i forretningen.
Der er især nedskrivninger i landbruget der er årsag. Vestjysk Bank har placeret 18 procent af bankens udlån i landbruget. Finanseksperter mener situationen vil få en afsmittende virkning på flere andre banker bl.a. Sparekassen Lolland og Diba Bank.
Økonomisk kriminalitet følger med
Striben af bankkrak og tab i milliardklassen siden 2008 udløser nu et retsopgør af historiske dimensioner.
Hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, også kaldet bagmandspolitiet, rejste man på Finanstilsynets foranledning tiltale mod bankledelser i de første seks sager i 2011/12 og flere ”fine” bankledere i de krakkede banker er truet af gigantiske erstatningskrav. Der er tale om bankledelser i Roskilde Bank, EBH Bank, Løkken Sparekasse, Capinordic og den danske og færøske del af Eik Bank m.fl.
Morten Samuelsson, ekspert i økonomisk kriminalitet og forsvarer for flere af bankfolkene, kalder opgøret “historisk set helt enestående”.
”Mig bekendt er det første gang, at vi herhjemme tager et så omfattende retsopgør med en hel branche. I omfang overgår de selv selskabstømmersagerne i 80’erne”, siger han til Politiken.
Endelig er der anlagt i alt 145 erstatningssager mod de juridiske rester af de krakkede banker, som nu er overtaget af det statslige skraldespandsselskab ”Finansiel Stabilitet”.
De amerikanske bankkrak har forårsaget arbejdsløsheden i USA op på over otte pct. I Danmark på over seks pct. I de sydeuropæiske lande er situationen hel katastrofal.
De stjæler vores værdier, de stjæler vore arbejde, de undergraver vores velfærd. Nu falder realindkomsten som i fattigfirserne og vi bliver alle fattigere.
Banksektoren og spekulanterne skal ikke reddes af rentestigninger på udlån, prisstigninger på fødevare og lønmodtagernes skattekroner. De skal stoppes!