Del : SMS
Berlingske Business

Bankerne vinder: Ingen reelle alternativer til dyre udlån

Pics-banklån
Der er ikke nogen ordentlige alternativer til bankerne, når danskerne skal ud og tage et lån. Foto:

Udlånsrenterne hos de danske banker er to procentpoint for høje. Men der er ikke gode nok alternativer til bankerne, når der skal lånes penge, vurderer økonomer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Vi betaler alt for meget, når vi går ned i banken for at tage et lån. Bankerne kan ikke få en ordentlig indtægt fra andre af deres kerneområder, og derfor har de sat udlånsrenterne op, viser en ny rapport fra Aarhus Universitet over de danske bankers indtjeningsstruktur.


21BUSPenge.jpg



»Bankerne tager et par procentpoint mere, end de skal, og det er jo et budskab til bankkunderne, som er til at tage og føle på,« siger økonom, Kim Valentin, fra Finanshuset.

Men det er svært for folk, at gøre noget ved det, vurderer han, for det er forskelligt fra familie til familie, hvad man kan forlange i rente af sin bank.


Penge



»Det afhænger af ens kreditværdighed, og det er min opfattelse, at man har svært ved at bedømme selv, om man kan presse sin bank ned i rente,« siger han.

Selvom det er dyrt at låne penge i de danske banker, er der ikke noget rigtigt godt alternativ til at låne penge, lyder vurderingen.

»Der findes nogle steder, hvor man kan gå ud og få et pantebrev, hvis man har en ejendom, eller hvor man kan få et lån eller kredit, selvom det ikke er en bank. Men der er renten typisk noget højere, og det er mere usikkert at benytte dem. Derfor er det ikke et alternativ. Alternativet er en anden bank, ikke et andet sted end en bank,« siger økonom Kim Valentin.


22BUSFinanshus-doedsdoemmer.jpg



Men danskerne holder allerhelst fast i den bank, man altid har brugt, og er ikke gode nok til at kigge på, hvad andre banker kan tilbyde. Sådan lyder vurderingen hos Morten Vestergaard fra Mybanker, der sammenligner bankers rentetilbud.

»Vi oplever helt klart, at folk holder for meget fast i deres bank og ikke selv går ud og indhenter alternative tilbud. Der har altid været en kraftig konkurrence på det danske bankmarked. Vi oplever, at de gode tilbud er til stede på markedet, men når det kniber, er det i høj grad fordi, folk ikke undersøger mulighederne eller ikke vælger at skifte til noget andet,« siger Morten Vestergaard.

Han tror, den primære årsag til, at danskerne ikke tager skridtet og skifter bank, er en opfattelse af, at det er for besværligt.

»Man er villig til at køre langt efter tilbud på kaffe i Bilka, men at sætte sig ned og bruge tre timer på at finde en masse personlige papirer frem, som i virkeligheden slet ikke er særligt mange, når det kommer til stykket, det gør folk ikke,« siger Morten Vestergaard og tilføjer, at mange formentlig også har et udmærket forhold til sin bankrådgiver.


Til salg



»Der opstår en form for loyalitet, hvor man har opfattelsen, at sin bankrådgiver har været flink ved en, og at man fik det lån, man gerne ville have. Bankerne er ikke flinke. Det er en forretning, de driver, og de vurderer udelukkende en ud fra, hvilken økonomi man har. Jeg tror, mange har et misforstået kærlighedsforhold til deres bank,« siger han.

Hos Forbrugerrådet efterlyser man endnu mere konkurrence på markedet.

»Konkurrencen fungerer ikke godt nok på bankområdet, og det koster forbrugerne dyrt. Det har både vi og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere konkluderet, og det bekræfter den nye undersøgelse fra Aarhus Universitet,« siger formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

Hun peger på to ting, der kan hjælpe på forholdene. Først og fremmest skal forbrugerne være mere villige til at skifte bank, når det kan svare sig. Dernæst skal bankerne blive bedre til at konkurrere om kunderne, vurderer hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere