27. december 2009, 05:30

De danske banker og sparekasser har to gange bevist, at de ikke er i stand til at håndtere kraftig vækst i udlånet. Derfor vil Finanstilsynet nu skride håndfast ind og ganske enkelt diktere, hvor meget bankernes udlån maksimalt må vokse, og hvor stor koncentration der må være i udlånene.
Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, erkender, at der er tale om et vidtgående skridt, men han mener, at det oven på erfaringerne fra finanskrisen har vist sig at være en nødvendig stramning. Indtil videre er fem banker endt i det statslige afviklingsselskab for bankerne, heraf to store regionalbanker.

Nu skal der smedes

»Det er nu, vi skal smede, for det er nu, det er klart hvilke værktøjer, der ville have gjort en forskel i forhold til den finanskrise, som vi har oplevet,« siger Ulrik Nødgaard og fortsætter:
»Der har været tegnet et lidt ubehageligt billede af, at vi i Finanstilsynet havde nogle effektive instrumenter til at gribe ind over for bankerne, men reelt har der været tale om »skrivebordsinstrumenter«, som i praksis har været meget svære at tage i anvendelse.«

Kedelige fortilfælde

For Ulrik Nødgaard er der ingen tvivl om, at lovændringerne er nødvendige.
»Vi har nu to gange, først i begyndelsen af 1990erne, og senest under finanskrisen, set, at det gik galt for bankerne blandt andet på grund af en alt for kraftig udlånsvækst, og uanset at bankernes ledelser har sagt, at de har haft fuldt styr på det, så har det altså to gange vist sig, at det havde de ikke. Derfor vil vi nu lave grænser for, hvordan man driver en bankforretning. Vi skal ikke til at drive bank, men vi vil sætte nogle mere snævre grænser for, hvordan man kan drive bank. Krisen har vist, at det er nødvendigt at foretage nogle fundamentale ændringer af reguleringen af pengeinstitutterne,« fastslår Finanstilsynets direktør.

Finanstilsynet, og ikke mindst den tidligere direktør Henrik Bjerre-Nielsen, er blevet kraftigt kritiseret for håndteringen af det, der førte til sammenbruddet i ikke mindst Roskilde Bank, hvor Finanstilsynet ikke reagerede, selv om banken reelt lod hånt om flere fortrolige advarsler fra Finanstilsynet.

Diktat til bankerne

Tilsynet har altid haft mulighed for ganske enkelt at inddrage banklicenser, og har under de såkaldte »fit & proper«-regler også haft mulighed for at afsætte direktører, der ikke vil lytte til Tilsynet. Men reglerne har praktisk talt aldrig været anvendt.

Nu skal en omfattende lovændring bane vejen for, at Finanstilsynet ganske enkelt skal kunne diktere, hvor kraftigt banker maksimalt må vokse, samtidig med at det reelt bliver muligt at fyre bankdirektører der ikke lytter.

»Vi er rigtigt glade for præciseringen af »fit & proper«-reglerne, men for mig er det vigtigste, at vi nu kan kræve, at bankerne f.eks. skruer ned for udlånsvæksten, hvilket vi ikke kunne tidligere. Fremover behøver vi ikke at kunne påvise en overhængende risiko i forhold til det enkelte pengeinstitut, før vi får mulighed for at skride ind,« siger Finanstilsynets Ulrik Nødgaard, der fortsætter:

»Vi skal selvfølgelig ikke kontrollere f.eks. et billån i den enkelte bank, men fremover skal vi i langt højere grad vurdere den risiko, som pengeinstitutterne løber, og bruge lidt færre kræfter på at kontrollere pengeinstituttets procedurer.«

Bankerne hegnes ind

Konkret vil Finanstilsynet ikke kun bruge de eksisterende regler for solvens, likviditet og summen af store engagementer, men ganske enkelt sætte grænser for væksten i hele banksektoren.
»Man kan sige, at vi laver en indhegning, som pengeinstitutterne skal holde sig inden for. De mål, vi sætter, berører ikke den typiske bank, men de skal fange de enkelte pengeinstitutter, som afviger meget fra normalbilledet. Vores kvantitative grænser, eller indhegning, bliver offentliggjort i løbet af første halvår, og vil f.eks. omfatte grænser for udlånsvækst, grænser for store engagementer og grænser for udlån til følsomme sektorer, men der vil dog også komme en indfasningsperiode, så de først vil få fuld effekt fra 2012 eller 2013,« siger Ulrik Nødgaard.