Del : SMS
Berlingske Business

Banker står foran nedskrivningsbølge på landbrug

Henning Lund Jensen på 70 er Studedriver.
Foto:

Landbruget er i store fundamentale problemer, siger nationalbankdirektøren og branchen selv. Det vil medføre stribevis af tvangssalg i landbruget med store tab til bankerne til følge. Finanstilsynet kræver rettidig omhu fra bankerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landbruget er i alvorlig krise, og det smitter kraftigt af på bankerne, der har ydet store lån til landmændene. På grund af mange landbrugs uoverskuelige, økonomiske situation har bankerne måttet nedskrive enorme beløb, og det ser kun ud til at blive værre.

Den danske landbrugssektor står således foran en større udrensning gennem en række tvangssalg, konkurser og tvangsauktioner, hvilket samtidig vil få direkte indvirkning på jordpriserne. Det vurderer analytiker Jens Schjerning fra AgroMarkets, der er ejet af landbrugscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning.

»Det er nødvendigt at få solgt omkring 1.000 nødlidende ejendomme gennem tvangssalg, konkurser og tvangsauktioner. Det er så stor en mængde ejendomme, at det ikke kan undgå at påvirke markedet. Jeg forudser derfor midlertidigt et kraftigt prisfald på landbrugsjord,« siger han.

Deflationen spøger i dansk landbrug - 1

Ifølge Johnny Madsen, investeringschef i Dansk Formue & Investeringspleje, kan bankerne snart nå et stadie, hvor de vælger ikke længere at holde hånden under visse landbrug og i stedet tager tabet.

»Hvis bankerne havde håbet på, at tingene ville blive bedre inden for relativt kort tid, ville man nok holde fast i det her. Men hvis man pludselig begynder at ændre det syn til, at det her vil vare mange år endnu, så kan det være, at man i højere grad ser, at der kommer nogle gårde på tvangsauktion, og at man trækker stikket helt,« siger han.

Byline foto Business journalist Carsten Steno

Fundamentale problemer i landbruget

At situationen er faretruende – også for bankerne – slog nationalbankdirektør Lars Rohde fast, da han i december talte til bankdirektørerne ved Finansrådets årsmøde. Her sagde Lars Rohde, at det skrøbelige fundament under dansk landbrug er delvist blevet sløret af, at landbrugserhvervet i årene 2010-2013 oplevede en periode med gode priser, samtidig med at finansieringen af bedriften kunne ske til en historisk lav rente.

»Trods dette var egenkapitalforrentningen utilfredsstillende i mange bedrifter. Det afspejler, at der er fundamentale strukturelle problemer i landbrugserhvervet,« sagde Lars Rohde.

Truslen mod bankerne er under skarp overvågning af Finanstilsynet, der blandt andet skal sørge for, at bankerne nedskriver tilstrækkeligt på dårlige lån. I tilsynets såkaldte julebrev til pengeinstitutterne gør tilsynet opmærksom på, at pengeinstitutterne ikke er gode nok til at opgøre risiciene. Det gælder blandt andet forkerte værdi-ansættelser af landsbrugsaktiver såsom besætning, maskiner, anlæg og bygninger.

I samme brev skriver Finanstilsynet, at »den nuværende udvikling vedrørende Rusland er en tidlig hændelse, der må forventes at påvirke danske landmænd ved regnskabsaflæggelsen den 31. december 2014«.

pix-traktor

Tilsynet påpeger, at såfremt pengeinstitutterne ikke allerede har foretaget de nødvendige nedskrivninger på landbruget som følge af udviklingen i Rusland, skal penge- institutterne tage stilling til det ved aflæggelse af årsregnskabet. Med andre ord; bankerne skal ikke vente, indtil landmændene afleverer deres egne regnskaber.

»Finanstilsynet har bedt pengeinstitutterne om, at de fremfor at sætte sig ned og vente på, om man rent faktisk ser, at det siger bang i landbruget, udviser en tilpas forud-seenhed,« siger Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet, og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at korrekt læst, brugt og fortolket betyder det, at penge-institutterne bør gøre sig nogle overvejelser om risikoen og det eventuelle mernedskrivningsbehov i deres landbrugsportefølje.«

På baggrund af julebrevet var landets sjettestørste bank, Spar Nord, mandag den første bank til at foretage en ekstra nedskrivning på landbrugskunderne på 100 millioner kroner.

Landbrug

Dermed forventes Spar Nords nedskrivninger på landbrug i 2014 at komme op på 245 millioner kroner ud af en samlet nedskrivning på 495 millioner kroner. Spar Nord har en samlet eksponering mod landbruget på 3,5 milliarder kroner.

»Med porteføljenedskrivningen på 100 millioner kroner tager vi højde for det meget store fald i landbrugets afregningspriser, som vi har set både på mælk og svin, og som vi kan se har haft indflydelse på landbrugets indtjeningsevne i 2014, og som vi kan se vil få det også i 2015,« siger Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord.

Han ønsker ikke at vurdere, om man i den kommende tid vil se lignende nedskrivninger i de øvrige banker, men giver alligevel svaret, da han vurderer, at Spar Nords landbrugslån ikke er dårligere end de andre bankers.

»Vi har hidtil set, at vores nedskrivninger på landbrug har ligget konformt med sammenlignelige institutter,« siger han.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere