Del : SMS
Berlingske Business

Banker: Så meget stiger danske aktier næste år

Banking
Foto:

Aktiefesten kommer til at køre på lavt blus næste år, og årets gevinster på over 30 procent, bliver afløst af noget mere beskedne kursstigninger. Sådan lyder spådommen hos landets to største banker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var i 2013 man skulle have været med på vognen, hvis man gerne ville have haft del i de store gevinster på fondsbørsen. I det kommende år er der udsigt til mere normale tilstande på aktiemarkederne.

Sådan lyder spådommene i landets to største banker på tærsklen til 2014. Både Nordea og Danske Bank forudser, at de danske aktier i gennemsnit vil stige med 5-10 procent i 2014, hvilket er nogenlunde på niveau med forventningerne til de globale aktiemarkeder.

aktiehandel

Det er markant mindre end i 2013, hvor de globale aktiemarkeder har slået den ene rekord efter den anden og det ledende C20 Cap-indeks er steget med 32 procent. Men det er ikke så ringe endda, hvis man spørger Nordeas chefrådgiver Michael Borre.

»Det lyder ikke af meget, men det er faktisk omkring dette niveau, at vi forventer aktieafkast på lang sigt. Samtidig er 5-10 procent slet ikke så ringe sammenlignet med alternativerne for investorerne. Specielt på obligationsmarkedet er priserne nu så høje, at vi venter afkast tæt på 0 i 2014.«

JAPAN MARKET STOCK

Ifølge Nordea-analytikeren er det hovedsageligt bedre udsigter for verdensøkonomien, der kommer til at bestemme den overordnede retning for aktierne. Men der er også behov for, at virksomhederne leverer bedre bundlinjeresultater.

Danske aktier er nemlig relativt set blevet dyrere i 2013, fordi aktiekurserne er røget i vejret, selvom virksomhedernes indtjening generelt ikke er vokset. Investorerne betaler dermed mere per krones overskud, når de køber aktier.

Aktier

Den tendens har sat gang i snakken om bobler og udsigt til fald på aktiemarkederne. Hverken Danske Bank eller Nordea mener, at vi befinder os i en boble. Men Morten Kongshaug advarer alligevel investorerne mod at blive uforsigtige.

»Det har været et rigtig godt 2013, og det bliver ikke et lige så godt 2014, men langt mindre kan også gøre det. Vi skal passe på, at vi ikke bliver for grådige og investorerne skal passe på, at de ikke bliver for risikovillige,« siger han til Berlingske Business.

Begge aktiestrateger peger på forhandlingerne om gældsloftet i USA til februar som en af de begivenheder, der potentielt kan skabe rystelser på de finansielle markeder. Derudover kan slagsmålet mellem Kina og Japan om den lille øgruppe Senkaku/Diaoyu også risikere at gå i hårdknude, og den politiske situation i Iran er ifølge Michael Borre også en risikofaktor.

aktiehandel

Men det sjove er jo, at det sjældent er de begivenheder, som man udpeger som årets start, som rent faktisk ender med at blive det, der ødelægger det i løbet af året. Det er altid et eller andet, man ikke kan forudse på forhånd. Og det skal man være ydmyg overfor « siger han.

Både Michael Borre og Morten Kongshaug peger på Novo Nordisk som et af de selskaber, der har udsigt til et comeback på fondsbørsen i 2014. Aktien er kun steget med otte procent og har dermed præsteret langt under markedsniveau.

»Indtjeningen i Novo er steget, og kursen er ikke steget med det samme, så du har en relativt billigere aktie, og det er faktisk nok. Den bekymring, der har været omkring Novos pipeline og andre ting vil vise sig at være overgjort,« siger Morten Kongshaug.

Han peger derudover på Tryg, som traditionelt betaler større udbytter til sine investorer som et oplagt selskab at satse på. Michael Borre fra Nordea peger på William Demant som en anden aktie, man skal holde et åbent øje med i 2013.

»Selskabet har haft det lidt sværere end normalt i 2013 eftersom konkurrenterne har lanceret nye produkter i alle priskategorierne. I 2014 er det William Demant som står med en af de nyere produktporteføljer, og det kan øge væksten i selskabet,« siger han til Berlingske.

Ifølge Michael Borre er det realistisk at forvente, at Novo Nordisk og William Demant stiger med omkring 20 procent i 2014, hvis de øvrige danske aktier stiger med de forventede 5-10 procent. På negativlisten til næste år er for Nordeas vedkommende FLSmidth, der som det eneste C20-selskab er faldet i år, med 8-9 procent.

»Det er ikke en efternøler, man skal prøve at samle op. Der er rigtig god grund til, at der var C20s taber i 2013, nemlig at mineselskaberne investerer mindre. Der er intet i den situation, der ser ud til at ændre sig. De problemer der pressede FLSmidth i 2013, står de desværre med i 2014. Selvom det er fristende, bør man afholde sig fra at købe den,« siger Michael Borre.

Begge banker mener også, at man bør være varsom med Lundbeck-aktien, der er steget 65 procent i 2013.

»Der er ikke særlig mange triggers i den, og vi har svært ved at se, at der er noget komme efter i forretningen. Den er relativt sørgelig,« siger Morten Kongshaug fra Danske Bank og fortsætter:

»Vi har det måske også lidt svært med DSV. Der er faktisk flere fine ting i den, men vi vil hellere have Mærsk,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere