10. februar 2009, 06:15

Intet loft på direktørlønnen, ingen begrænsninger på firmaskovturen og ingen statslig indblanding ved mødebordet. De danske banker undgik en række krav, som optræder i andre landes bankpakker, men der kan være tale om en stakket frist.

I udlandet stilles bankerne og deres topchefer over for klare skrappe krav, der skal vise offentligheden, at de har taget ved lære af den dramatiske nedtur.

»Endnu er danske banker slet ikke i samme dårlige forfatning som de amerikanske og britiske. Det kan ændre sig, og så skal der måske andre boller på suppen. Jeg tvivler dog stærkt på, at politikere og embedsmænd vil være bedre til at udføre bankforretninger end bankerne,« siger professor ved Copenhagen Business School Per H. Hansen.

I denne uge skal bankfolk fra Storbritannien og USA stå skoleret. De er indkaldt til politiske høringer, hvor de skal forklare, hvordan de enorme beløb er brugt, og hvorfor det kunne gå så galt.

Milde danske krav
De danske banker står slet ikke foran den samme type af krav som de britiske og amerikanske. Danske banker, der deltager i pakke to, må kun trække halvdelen af direktørens løn fra i skat, men bortset fra det krav, har de undgået krav, som mest af alt skal sende et politisk korrekt signal. Professor Anders Grosen ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, betegner den slags krav som »ren populisme, der er lavet for at tilfredsstille vælgerne«.

Han forudser, at der kan opstå et behov for endnu en pakke rettet direkte mod bankerne. De to første løser nemlig ikke det grundlæggende problem, men sender derimod et signal om, at større danske banker ikke får lov til at gå ned.

Brug for ny pakke
»Pakkerne er set under ét stabiliserende, men de er ikke helbredende. Med den anden pakke har man reddet alle banker. De usunde er ikke siet fra, og så kan vi komme i en situation, hvor vi er nødt til at få en pakke til. Meget tyder nemlig på, at politikerne mener, at stort set alle banker er »to big to fail«,« siger Anders Grosen.

Ud over de 35 milliarder kroner i den første bankpakke, skal bankerne betale en gennemsnitsrente på 10 procent for de 75 milliarder kroner, de kan låne i den anden pakke.

De har også måttet love ikke at udbetale udbytte, droppe aktieoptioner til ledelsen og halvårligt redegøre for udviklingen i deres udlån.

»Regeringen har ikke foræret noget væk, og samtidig har den undgået fallitten hos bankerne, Internationalt set vil jeg give den anden danske pakke et 12-tal, der er karakteren til de 5-10 procent bedste pakker. Når man tænker på, hvor indviklet stof der er tale om, så er det en god pakke også for skatteyderne,« siger professor i finansiering ved Copenhagen Business School, Michael Møller.

Rimelig betaling
Danske Bank har benyttet sig af den anden bankpakke til fulde. Den vil låne 26 milliarder kroner af staten, og hvor bankens ordførende direktør Peter Straarup kritiserede den første pakke for at være alt for dyr, så finder han, at prisen for den anden pakke er mere rimelig.

»Vi er ikke sluppet unaturligt billigt i det danske system sammenlignet med udlandet. Vi er nok sluppet billigere, end bankerne er i Storbritannien, men ikke end de er i Tyskland og Frankrig,« siger Peter Straarup.

Pakkerne har naturligvis fået investorernes opmærksomhed, men selv om indhold og pris svinger fra land til land, så viser forskellen sig ikke i aktiekurserne.

Arbejdsro
»Pakkerne betyder, at landets banker på kort sigt ikke skal hente ny egenkapital. Det giver en positiv reaktion, men bankaktier handles alligevel markant under den bogførte værdi, og den discount forsvinder formentlig ikke, før usikkerheden om bankernes fremtidige tab på udlån er afklaret,« siger bankanalytiker Simon Christensen fra SEB Enskilda.

Research Jens Ruskov Christensen, jrc@berlingske.dk