Del : SMS
Berlingske Business

Banker beskyldes for at opkræve overpriser på landbrug

Nordea
Foto:

Med udsigt til store tab tøver bankerne med at sælge gårde til priser, som udefrakommende vil betale. I stedet forsøger de at få eksisterende kunder eller yngre landmænd til at købe til høje priser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bankerne kræver alt for meget for de kuldsejlede kæmpegårde, som de forsøger at afhænde. Det betyder, at oprydningsarbejdet trækker ud, og at markedet bugner af døende landbrugsejendomme, der står til høje priser.

Sådan lyder advarslen fra et af de pensionsselskaber, der har sat sig for at tjene penge på oprydningen i den kriseramte landbrugssektor.

På den anden side af bordet sidder bankdirektørerne med heftige tømmermænd og store tab efter en fest i landbruget, der skulle have været stoppet, længe før det gik så galt.

Nu er det landbruget, der har overtaget, efter at den store hovedpine og oprydning efter ejendomsmatadorerne var i fokus for få år siden.

Det var i de gode år op til krisen, at mange landmænd troede, at de kunne gå på vandet og rask væk kastede sig ud i alle former for spekulation med store millionbeløb. Bankerne var mere end villige til at finansiere hele festen, men det gik galt, og nu er landmændene erklæret konkurs.

Nøglerne til en række overbelånte storlandbrug er overdraget til bankerne, der indædt kæmper for at undgå alt for store tab, når gård og jord skal sælges videre.

»Banker ikke klar til at realisere tab«

Af samme grund forsøger bankerne sig med udbudspriser, der ifølge interesserede købere som pensionsselskabet AP Pension er alt for høje. AP Pension har øjnet en god investeringsmulighed i landbruget ved at købe og finansiere gårde for yngre og foretagsomme landmænd, men AP Pensions administrerende direktør, Søren Dal Thomsen, oplever, at bankerne ikke er klar til at realisere tab på gårdene.

»Vi har budt på over 100 ejendomme, og indtil videre er det blevet til syv handler. Vi vil selvfølgelig gerne have, at det bliver til flere, men ved mange af de ejendomme, som vi har budt på, kræver det, at der bliver nedskrevet på den gæld, der er, og det har bankerne i mange tilfælde sagt nej til,« siger Søren Dal Thomsen.

Pensionsdirektøren erkender, at han naturligvis forsøger at købe gårdene til så lav en pris som muligt, men han konstaterer samtidig, at gårdene i langt de fleste tilfælde heller ikke er blevet handlet efterfølgende, men stadig står til salg.

»Vi kloger os ikke på, at vores pris er rigtigere. Vi konstaterer hvilken pris, vi kan byde, så tingene kan hænge sammen for os. Og så må man konstatere, at det i langt de fleste tilfælde ikke har været tilstrækkeligt til at få ejerskabet af gården på andre hænder. Omvendt har vi ikke kunnet se, at andre har kunnet byde mere,« siger Søren Dal Thomsen og tilføjer, at omkring 75 af de pågældende gårde fortsat er til salg.

Forskellige priser til forskellige kunder

Søren Dal Thomsens ord bakkes op af tal på liggetider fra Boligsiden.dk, der viser, at hvor det i 2011 tog gennemsnitligt 323 dage at sælge en svinegård, tog det i 2014 hele 491 dage.

For kvæggårde var den gennemsnitlige liggetid i 2011 267 dage og 312 dage i 2014. Her spiller det øjeblikkelige pres på mælke- og svinekødspriser dog formentlig også ind.

Ifølge Svend-Åge Bruun, der er indehaver af Landbrugsmæglerne, forsøger bankerne oftest at få enten eksisterende kunder til at købe gårdene, eller også tilbyder bankerne en billig finansiering af købet til unge landmænd, der ellers har svært ved at komme i gang, fordi de fleste banker ikke ønsker at tage flere landbrug i udlånsbøgerne. Af samme grund er priserne i disse tilfælde ofte i den høje ende, siger Svend-Åge Bruun.

»Når en ejendom omsættes, kan den godt have én pris til én, som kommer med pengene udefra. Hvis der følger en finansieringspakke med, vil banken ofte kunne komme af sted med at få en højere pris for det,« siger han.

En særlig konstruktion

Et konkret eksempel på dette er storlandbruget Ørnhøj, som den unge landmand Rasmus Galsgaard blev tilbudt at købe af Nordea. Ifølge Rasmus Galsgaard skulle det ske ved en særlig konstruktion, der ville sikre, at Rasmus Galsgaard aldrig selv kunne komme til at hænge på gælden, hvis han skulle gå konkurs med landbruget.

Han valgte at takke nej, men i andre tilfælde bliver de unge landmænd fristet af bankens tilbud, forklarer Svend-Åge Bruun.

»Kunderne har selvfølgelig deres frie valg til at sige ja eller nej, men det er også entydigt, at når en ejendom er fuldt finansieret, og de finansieringsvilkår måske oven i købet er lidt lempelige, vil kunden måske også gerne betale lidt mere for det,« siger han.

Langt mellem henvendelserne

I Nordea Danmark, der har lånt godt 58 mia. kr. ud til landbruget, siger landbrugschef Søren Porsbjerg, at banken naturligvis går efter en høj salgspris.

»Når vi er involveret i en handel, prøver vi at få så absolut en høj pris som muligt. Det skylder vi både os selv og den landmand, hvis ejendom afhændes,« siger han.

Han afviser samtidig, at bankerne stædigt holder fast på de først udbudte priser.

»Vi forholder os løbende til de henvendelser, der kommer. Der kan i nogle sager være meget langt mellem henvendelserne, og så må vi vurdere, om prisen skal lidt ned, eller om vi skal holde den lidt længere. Der er mange forhold, der spiller ind på den beslutning. Eksempelvis hvordan det går med den løbende drift,« siger Søren Porsbjerg.

I Sydbank siger Arne Jørgensen, der er områdedirektør for landbruget, at banken ved salg af storgårde ikke skeler til, hvor mange penge banken har i klemme og dermed risikerer at tabe.

»Når et salg er besluttet – hvis det er bedste eller eneste mulighed – er det underordnet, hvad tilgodehavendet er. Det er der typisk via individuel nedskrivning på et sådant engagement taget højde for i forhold til produktionsapparatets og ejendommens værdi,« siger Arne Jørgensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere