Del : SMS
Berlingske Business

Banker bejler til sure Totalkreditkunder

Sydbank får ja af Diba-aktionærer til aktiekøb
ARKIVFOTO af Sydbank. (Foto:Brian Bergmann/Scanpix 2013) Foto:

Spar Nord og Sydbank tilbyder nu alternative boliglån til realkreditlån for at fastholde utilfredse Totalkreditkunder. Begge parter får gavn af finten, mens boligejernes situation er uændret på grund af en højere rente.

Artiklen fortsætter under annoncen

Omlæg eller konverter dit Totalkreditlån gebyrfrit og slip væk fra de stigende bidragssatser. Sådan lød det i første omgang fra Totalkredits konkurrenter.

Men nu kommer tilbuddene også i en lind strøm fra Totalkredits samarbejdspartnere som eksempelvis Spar Nord, der med de nye tilbud vil fastholde kunder med lån i Totalkredit i forretningen.

»Vi vil sikre, at vores kunder har et godt produkt, som kan stå til konkurrencen. Vi kan gøre det, fordi vi har en meget stærk likviditet i banken. Vi har meget mere indlån, end vi har udlån. Dem vil vi gerne have ud at arbejde, og så har vi en meget stærk kapitalsituation,« siger administrerende direktør i Spar Nord, Lars Møller.

Helt konkret vil Spar Nord tilbyde, at alle kunder i banken med et F1-, F2-, F3- eller F4-lån får mulighed for at konvertere gebyrfrit til et nyt »BoligPLUS-lån« med en rente på 1,95 procent i hele 2016, fordi F-lånenes bidragssatser er dem, der stiger mest, fremgår det af Spar Nords hjemmeside.

»Først og fremmest handler det om at give vores egne kunder, der har valgt os, et godt produkt. I de sidste otte-ti år har vi været vant til at få mellem 800 og 1.000 nye kunder netto om måneden. Den strøm af kunder vil vi gerne fastholde,« siger Lars Møller.

»Det er bestemt ikke rettet mod specielle institutter. Det er rettet mod vores konkurrenter ude på markedet, og dem er der heldigvis mange af,« understreger han.

08BUSMichael-Rasmussen-med-.jpg

Både Sydbank, Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank fulgte mandag trop med tilsvarende tilbud om at omlægge Totalkreditlånene gebyrfrit. Men umiddelbart kommer det ikke til at betyde noget for Totalkredit, at bankerne tilbyder at lægge lånene om. Størstedelen af dem vil nemlig forblive i realkreditselskabet, vurderer bank­ekspert og seniorrådgiver ved Aalborg ­Universitet Lars Krull.

»Det betyder ikke noget for Totalkredit, fordi det eneste, der er vigtigt for Totalkredit, er, at de banker, der sælger Totalkredits ­produkter, forbliver stærke og fortsat har mange kundeforbindelser. Og det er det, der er formålet med det her,« siger han.

Intet slagtilbud

Lars Krull forventer dog ikke, at kunderne vælter over i de tilbudte bankprodukter, og alene den højere rente gør dem da heller ikke til slagtilbud i forhold til andre realkreditprodukter end dem, der rammes hårdest af prisstigningerne. Eksempelvis kan F5-lån med afdrag være en billigere løsning end et prioritetslån i en bank.

energi

Bankdirektør Jan Svarre fra Sydbank oplyser, at prisstigningerne i Totalkredit ­allerede har affødt kundehenvendelser.

»Vi har mødt en efterspørgsel på at få omlagt lån, som kunder måske har ­optaget for et år eller to år siden, til en mere ­hensigtsmæssig placering i forhold til bidragssatserne. Det er jo sådan, at et kortrentelån er billigere at have end et F1-lån. Og det er billigere at have et lån med afdrag, end at have et lån uden afdrag,« siger han. Jan Svarre påpeger også, at Sydbank ikke er ude på at kapre kunder fra Totalkredit.

»Når det er gratis at omlægge lånene, kan det også være en omlægning fra et lån i Totalkredit til et andet lån i Totalkredit, ­ligesom det kan være fra et lån i Totalkredit til et prioritetslån. Det kommer ikke til at betyde noget for samarbejdet med Totalkredit. Vi har haft prioritetslånet på hylderne gennem flere år. Det er i øvrigt et produkt, som vi har lavet i samarbejde med Totalkredit,« siger han.

Det betyder, at Sydbank har mulighed for efterfølgende at finansiere sine prioritetslån i Totalkredit – men uden at Totalkredits ­kapital belastes på samme måde, som hvis det var et Totalkreditlån.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere