Banker begærer Riskær konkurs

Den fængslede finansmand bliver nu igen hevet i retten for et gigantisk millionbeløb.

7 Kommentarer

Den fængslede Klaus Riskær skal stille i retten på mandag d. 22 marts i retten i Kolding.

Det oplyser den bedrageridømte finansmand onsdag aften i en e-mail fra fængslet i Sdr. Omme.

Det er Danske Bank, Sydbank og VB Finans Holding - der nu er overtaget af Nationalbanken - som hiver Riskær i retten med en konkursbegæring og et krav om små 41 millioner kroner plus renter i 10 år - i alt 78 millioner kroner.

- Jeg har meget svært ved at forholde mig til, at det skulle være muligt efter dansk konkurslov, at man kan angribe en person 18 år efter en tidligere konkurs, efter man intet har hørt i mange, mange år, siger han i sin mail.

Sydbank og Danske Bank oplyste i februar, at de vil forsøge at kradse den gamle gæld ind hos finansmanden, da det kom frem, at han havde købt en ejendom i København for 50 millioner kroner.

- Vi agter at gå efter pengene. Han skylder os 27 millioner kroner, og det har han gjort siden slutningen af halvfemserne, og i 2008 blev der afsagt konkursdekret mod ham, sagde Preben Hansen, bankdirektør i Sydbank i februar.

Nykredit, der også har penge til gode, har ikke indgivet konkursbegæring, oplyser Riskær.

Kravet er oprindeligt opstået, fordi banker lånte 82 millioner kroner til Riskær-selskabet Krepco Holding i 1991. Selskabet gik ned, og Riskær, der hæftede personligt via en kaution, blev erklæret personligt konkurs i 1992.

Efter 16 års bobehandling blev boet efter Riskær afsluttet i 2008, og bankerne fik 41 millioner kroner, oplyser Riskær.

- Det glæder mig at konstatere, at de tre banker efter 16 års bobehandling trods alt har modtaget en dividende på cirka 41 millioner kroner og dermed halvdelen af deres tab. Jeg afgav alt, hvad jeg ejede ved min konkurs for 18 år siden, og jeg skal beklage, at boet ikke har kunnet realiseres til fuld dækning af kravene, siger han nu.

Men resten vil bankerne have nu. Plus renter.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Konkursloven bør laves om

Som Henrik Jørgensen så rigtigt skriver bør man svare enhver sit; men jeg mener at kravet fra kreditorerne bør være forældet efter 10 år.
Jeg tabte selv penge på mine Riskjær aktier tilbage i begyndelsen af 1990'erne; men jeg mener den dag i dag stadig at bankerne selv var medskyldige i konkursen, da de blev grebet af panik pga. fald i ejendomspriserne i især Frankrig, som dermed gjorde Krepco insolvent.
Klaus er en gudsbenådet entrepreneur, og har rejst sig ved det træ han faldt flere gange, og det er den gejst man savner i Danmark. I dag er det næsten umuligt for nystartede virksomheder at få kapital fra bankerne, selv med 100 % sikkerhedsstilelser. Bankerne har ikke lært lektien, hvilket finanskrisen er et billede af. Så man skal ikke have ondt af dem, de tænker kun i mursten.

Især er det utilstedeligt, at bankerne kan undlade at kommunikere med skyldnere for så efter 18-20 år pludselig at møde op med et krav der er tillagt renter. Det burde være et lovmæssigt krav, at kreditorer mindst en gang årligt skal tilskrive debiitor ellers bortfalder kravet efter 3 år.

Jeg har oplevet at en bank gik efter en kautionist 19 år efter at debitor var gået konkurs; uden at have meldt sit krav overfor kautionisten i forgangne periode.
Lovgivningen bør ændres, så kreditorer ikke kan jagte folk resten af deres tilværelse.
For mig virker det som et hævntogt fra bankernes side i jantelovens hjemland

Well, maaske

Man kan da godt diskutere det principielle i om det er rimeligt, at en bank kan komme saa mange aar efter og kraeve penge tilbage. Jeg synes ogsaa godt om Riskaer - som ivaerksaetter, men maaske lidt mindre som forretningsmand. Hvis Riskaer ville kunne han jo have gjort rent bord efter salget af sit internetfirma - men istedet lavede han denne familiefond for at undgaa dette. Dette var efter min mening hans stoerste fejl -- istedet for at blive en "fri mand" som igen maa eje, lavede han disse fix-faxerier. Saa et eller andet sted har han jo selv lagt op til denne konflikt. Er det surt at skulle aflevere saa mange penge til bankerne efter et salg? Naturligvis. Men han har jo selv stiftet gaelden i tidernes morgen.

Nok er nok.

Som udgangspunkt skal man betale det som man skylder, og det skal Riskær også. Men når man så samtidig ser på sagen, og ikke mindst alderen på bankernes krav - 18 år, så syntes jeg ikke det er i orden. En personlig konkurs har han været igennem, fænglsel og snart udstået sin straf, og samtid med det opbygget nye firmaer, skal han så virkelig betale en 18 år gammel gæld. Det er ikke rimeligt at blot fordi han vælger at kæmpe sig op igen, så sidder bankerne og tilskriver renter og når der så er penge hos Riskær, så kommer kravet 18 år efter - det er IKKE ok. Giv nu manden en change ! Jeg håber da på at domstolene vælger at dømme til hans fordel og at sagen er forældet.

Jeg skal ikke forsvare Klaus Riskær

...eller hans handlinger, men blot konstatere at det er glædeligt at bankerne i disse tider mødes med et modspil fra personer som de har svært ved at tøjle. Hr og fru Hansen kan de altid intimidere til at betale, hvis de skulle blive ramt af uheld. Bankerne har aldrig kunnet få nok af samfundskagen, når det gik godt i økonomien. Nu har de selv undergravet hele det finansielle system og så skal kunderne betale for deres egen grådighed og uduelighed. Hvad svært er der i blot at være medløbere i opgangstider og gøre som alle andre i branchen her og der på trods af advarsler om det uholdbare i bankernes egne dispotioner. Så revne ballonen og nu kræver de statslige midler til egen oplevelse så de kan flå deresterende for at genskabe hvad de tabte på egen uduelighed. Hyklerisk og usmageligt ud over alle grænser.

Kommentar

Få draget Riskær til ansvar!

Uanset om der er gået 18 år skylder Riskær stadig en masse millioner. Med salget af Cybercity kunne han have betalt sin gæld men valgte at gemme pengene væk i en fond. Han er sidenhen dømt to gange for økonomisk kriminalitet. Uanset hvor lidt sympati jeg har for de danske banker så står der for mig ingen tvivl tilbage om at Riskær skal stilles til ansvar og betale sin gæld. Det er dybt stødende at betragte en dømt kriminel leve på første klasse som samtidig efterlader sine kreditorer med store tab.

Nej det er ikke nok !

Jeg ville være enig, hvis Riskjær havde været en reel forretningsmand og han havde vist en vilje til at betale sin gæld. Men han er jo en kriminel forretningsmand, der har gjort alt hvad han kan for trække sine sager i langdrag, gemme aktiver uden for myndighedernes rækkevidde og iøvrigt aldrig har haft en livsstil, der bar bræg af han rent faktisk har været personlig konkurs. Herskabslejlighed, hus på Ibitza, Rolex og uendelig mange restaurant og byture er ikke specielt ydmyg opførsel overfor kreditor.



Markedet lige nu