Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bankdirektør: Finanskrise igen om få år

Selv om vi pt. ser de første tegn på fremgang i verdensøkonomien, skal vi ikke begynde at glæde os for tidligt. Ifølge Jyske Banks topchef skal danskerne være parate til, at finanskrisen vender tilbage.

Forleden meddelte OECD, at bunden på finanskrisen var nået. Men tilsyneladende kun for en kort periode. Ifølge Jyske Banks topchef, Anders Dam, vil finanskrisen vende tilbage, lige meget om vi ønsker det eller ej.

"Der går nogle år, og så har folk glemt finanskrisen. Bare se på IT-boblen - lærte vi noget af den? Nej! Der blev skabt en ny boble få år efter i ejendomssektoren og på den øvrige del af aktiemarkedet," siger Anders Dam til Jyllands-Posten.

Verden over er regeringerne, banker og aktieanalytikere ved at finde vejen ud ad den økonomiske krise. Men selv om det skulle lykkes, er der ikke noget at gøre. Finanskrisen 2 vender tilbage.

"Det svarer til, at du vil undgå et trafikuheld. Du kan lave trafikregler og opfinde airbags, men du kan ikke undgå harmonikasammenstød. Det vil desværre ske igen og igen," siger Anders Dam, der mener, at det er vigtigt, at man forsøger at tage ved lære af krisen, og det har vi et godt finanstilsyn til, lyder det.

 




Markedet lige nu