Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bankbestyrelser holder lønfest

I 2008 rasede finanskrisen, men det kunne ikke mærkes i bankernes bestyrelseslokaler, hvor bestyrelsesmedlemmerne fik klækkelige lønforhøjelser. (Opdateret kl. 10:00)

1 Kommentar

Det er langtfra kun de danske bankdirektører, der har oplevet voldsomme lønstigninger. Også bestyrelsesmedlemmerne i landets største børsnoterede banker har de senere år fået klækkelige lønforhøjelser for deres arbejde med at se den daglige ledelse over skuldrene og stille kritiske spørgsmål.

Ny lønfest på vej for forgyldte topdirektører

Beregninger, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget på baggrund af tilgængelige regnskaber fra en række af landets største banker, viser, at et bestyrelsesmedlem i en af landets førende børsnoterede banker siden jubelåret 2006 i snit har fået en lønstigning på 29 procent.

Alene fra 2008 til 2009, da krisen for alvor kradsede, har bestyrelsernes honorarer fået et betydeligt hop opad med 12 procent i snit.

Professor og bankekspert Finn Østrup fra CBS opfordrer de danske bankaktionærer til at kræve radikale ændringer i de kommende år:

- Efter min opfattelse er det helt forkert, at bankernes bestyrelser overhovedet har fået lønstigninger i den periode. Over en bred kam er det ikke gået godt for banksektoren herhjemme, for der har været store tab, der hænger sammen med dårlig ledelse, siger han til Jyllands-Posten.

Det er blandt andet Sydbank, Jyske Bank og den kriseramte Amagerbanken, der har givet bestyrelserne betydelige lønstigninger gennem de seneste år.

Se web-tv: Politisk frustration bag loft for banklønninger

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

KLART YDMYGHED ER ET FREMMEDORD!

I disse kredse, især når staten står på spring med nye penge, lige så snart pengeskabet er tømt på dårlige forretninger - så hvor skal respekten for andres penge komme fra ?




Markedet lige nu