Del : SMS
Berlingske Business

Bankansatte skal forny sig ud af krisen

BM Business
Foto:

Efteruddannelse og nye arbejdsopgaver kan gøre bankmedarbejdere bedre rustet mod fyringer, fortæller formand for Danske Banks ansatte

Artiklen fortsætter under annoncen
Medarbejdere i bankverdenen skal frem med tænkehatten og gøre sig attraktive for at beholde jobbet. Sådan lyder rådet fra Steen Lund Olsen, der er formand for Danske Banks personaleorganisation, Danske Kreds.

Han mener, at det blandt andet er en fordel, hvis bankansatte prøver at have fingrene i lidt af hvert på deres arbejdsplads.

- Det er jo altid interessant, hvis en chef synes, Jensen eller Olsen kan flyttes over på en anden pind, i stedet for at man siger, ’jeg vil kun sidde ved kassen og jeg vil ikke lave andet', siger han.

Rådet kommer efter, at Danske Bank i sidste uge fyrede 300 medarbejdere og nu lukker kasserne i 131 filialer. Fyringerne er et led i Danske Banks plan om at skære 2000 stillinger fra 2012 til 2014.

Flere kundskaber under neglene

Steen Lund Olsen peger på, at det er vigtigt at skaffe sig forskellige kompetencer, så man for eksempel ikke kun står ved kassen, men også prøver at være rådgiver. På den måde har man bedre mulighed for at tage et andet job inden for samme virksomhed, siger han:

- Man kan sige, at sådan som udviklingen går, hvor der bliver færre og færre kasser, så er det jo lidt svært bare at have det job de næste 20 år, hvor man måske skal prøve at få nogle andre ting ind under neglene, så man kan være attraktiv til også at lave noget andet.

Steen Lund Olsen mener, at det blandt andet kan hjælpe med mere efteruddannelse og supplerende kurser, så man viser, at man ”følger med tiden og er opdateret”. Steen Lund Olsen ser desuden efteruddannelse som en god ballast i rygsækken, hvis man mister sit job og skal søge et nyt:

- Hvis man prøver at gøre sig bredere, så er man jo også mere attraktiv, hvis man skulle være uheldig og blive afskediget.

Tradition for at blive på pinden

Steen Lund Olsen oplever, at de fleste medarbejdere i Danske Bank er glade for det, de laver og derfor ikke altid ønsker at forny sig. Der har da heller ikke tidligere været behov for at tænke i nye baner for medarbejdere i finanssektoren, påpeger Henrik Lambrecht Lund, lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

- Historisk set har det været en sektor, hvor man aldrig fyrede. Det er et nyere fænomen, siger han.

Han mener, at de få fyringer har skabt en kultur, hvor de ansatte er meget loyale over for virksomheden, de arbejder i, og nærmest betragter sig selv som ”livstidsansatte”.

Denne gamle tankegang er dog i opbrud inden for finanssektoren, mener Henrik Lambrecht Lund.

- I takt med at man ser flere og flere fyringsrunder, så må medarbejderne også orientere sig på andre måder.

Henrik Lambrecht Lund forklarer, at traditionen for få fyringer og stor loyalitet skaber en ”psykologisk kontrakt” mellem bankmedarbejderen og virksomheden, som så bliver brudt, når der kommer fyringsrunder.

En presset branche

Finanskrisen har taget hårdt på hele den finansielle sektor. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er blevet 7.577 færre medarbejdere inden for finans- og forsikringsverdenen siden 2008. Henrik Lambrecht Lund mener, at dette netop kan være problematisk for bankmedarbejdere, fordi deres kompetencer ofte er ”virksomhedsspecifikke”. Derfor skal de tænke deres karriere bredt, for at have flere muligheder i jobræset.

- Man er simpelthen nødt til at tænke sin karriere på grundlæggende nye måder.

Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere