Det hele minder mest af alt om en omgang poker med store indsatser fra landets mest magtfulde beslutningstagere. Den dramatiske sag om kollapset i Roskilde Bank kan ende med at blive en dyr affære for helt almindelige skatteydere.
Det dramatiske kollaps i Roskilde Bank kan blive en dyr affære for helt almindelige danskere. De tvinges nu over skatten til at betale for det, som nationalbankdirektør Nils Bernstein kalder en »lemfældig kreditkultur«, hvor penge er lånt ud til højre og venstre, uden at sikkerheden var i orden.
Roskilde Bank har nærmest spillet poker med aktionærernes og samfundets penge i en jagt på indtjening og markedsandele, og bankens administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen, erkender da også nu åbent, »at vi ikke har været gode nok«, og at »sikkerhedsgrundlaget i enkelte sager simpelt hen ikke var til stede«.
Alligevel træder staten nu til med en hjælpende hånd og penge i den helt store stil. Det er første gang siden overtagelsen af Landmandsbankens i 1928, at Danmarks Nationalbank tager fuld kontrol med en dansk bank. Det sker med støtte fra den danske regering og et særligt »Privat Beredskab«, som består af den finansielle sektor med bankernes interesseorganisation, Finansrådet, i spidsen.
7.000 kr. pr. indbygger
I værst tænkelige situation kan tabet på den redningsaktion løbe op i mere end 37 milliarder kroner, hvilket svarer til op mod 7.000 kroner per indbygger. Det er dog kun, hvis alle de ejendomme, virksomheder med videre, som Roskilde Bank har finansieret med lån, viser sig værdiløse, at tabene kan blive så store.
»Så langt kommer det næppe. Det er nok urealistisk. Men der kan godt blive tale om et betydeligt tab,« siger bankeksperten Bjarne Jensen.
Han peger dog på, at der vil gå mange år, før den endelige regning er gjort op. Oprydningen efter Varde Bank tog 14 år, og også nu er der udsigt til retssager og langtrukne og komplicerede tovtrækkerier mellem aktionærer, bestyrelse, direktion, myndigheder og andre parter i den enestående banksag.
For mindre end ét år siden åndede alt stadig fred og idyl i Roskilde. Også indenfor murene i byens stolthed og samlingspunkt: Roskilde Bank. Indtjeningen steg, omkostningerne faldt, og der var en pæn stor og positiv egenkapital - formue - i banken. Men siden har banken været tvunget til at tage nedskrivninger på hele 5,5 milliarder kroner.
De svagere konjunkturer, faldende ejendomspriser og de nervøse internationale finansmarkeder har gjort tiderne mere barske for alle danske banker efter en årrække med massiv medvind. Men udviklingen i Roskilde Bank har været særlig uheldig, især fordi eksponeringen mod ejendomssektoren har været alt for stor.
Hver tredje krone tabt
Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) har sendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, hvor han beder om en garanti på et sted mellem 10 og 12 milliarder kroner. Trækkes den garanti helt i bund, svarer det til, at godt og vel hver tredje udlånte krone i Roskilde Bank går tabt, og at Danmarks fire millioner skatteyderne kommer til at hænge på en regning på 3.000 kroner per næse, eller næsten præcis hvad der er stillet i udsigt med lavere skatter til næste år, hvor grænsen hæves for, hvornår mellemskatten sætter ind.
Han siger samtidig, at han efter skandalen i Roskilde Bank vil arbejde for større åbenhed i Finanstilsynet:
»Jeg har aldrig haft et ønske om at komme til at drive bank. Derfor havde jeg håbet, at det var muligt at finde en køber til banken. Men når det nu ikke kunne lade sig gøre, måtte vi træffe denne beslutning. Når det hele er kølnet lidt af, vil vi kigge på, om der er behov for at ændre på reglerne, så der er større åbenhed omkring Finanstilsynets arbejde. Det kan eksempelvis være ved at kræve en offentliggørelse af bankernes solvensbehov,« siger Bendt Bendtsen.
Nationalbankdirektør Nils Bernstein siger, at redningen af Roskilde Bank er nødvendig for at undgå en negativ afsmitning på andre banker herhjemme. De kan få problemer med at låne penge på de internationale kapitalmarkeder, hvis der opstår tvivl om soliditeten i hele det danske bankvæsen.
Professor betænkelig
»Men det er et svært dilemma at redde en bank i en markedsøkonomi, hvor det kan gå op og ned. Hvis der slet ikke er risiko for at få tab, så vil risikolysten jo stige til betydelige højder. Men aktionærerne mister jo også penge nu, så der er en risiko, og det er af hensyn til helheden, at vi redder banken. Samfundet har en stor interesse i, at vi har en velfungerende finansiel sektor. Andre veldrevne banker kan blive ramt, hvis vi ikke gjorde noget,« siger Nils Bernstein.
Han tilføjer, at Danmarks Nationalbank sammen med »Det Private Beredskab« skyder omkring 4,5 milliarder ind i Roskilde Bank.
»Men vi regner ikke med, at det i sidste ende giver tab,« siger han.
Professor ved Handelshøjskolen i København, Per H. Hansen, er dog meget betænkelig ved, at Nationalbanken går ind og overtager en bank, der er blevet drevet så uprofessionelt.
»Det sender jo et signal om, at det er muligt at drive bankvirksomhed for egen vindings skyld. Du kan køre din bank i sænk, blive millionær på forholdsvis kort tid og lade skatteyderne betale,« siger Per H. Hansen.
Han mener, at skatteyderne risikerer at betale dyrt for, at Nationalbanken redder en bank som Roskilde Bank, hvor en uduelige direktion og bestyrelse i uskøn forening har kørt en bank i sænk:
»Hvad nu, hvis der kommer flere lokale banker, som viser sig at være i samme situation som Roskilde Bank, når først bøgerne bliver gået grundigt igennem? Så kan det blive rigtig dyrt for skatteyderne,« lyder det fra professoren.
Han mener derfor, at nationalbankdirektør Nils Bernstein bevæger sig ud ad et farligt spor, når han på den måde vælger at holde hånden under uansvarligt drevne banker.
Om Danmarks Nationalbank og dermed også den danske stat til enhver tid vil redde andre banker, der kommer i økonomiske vanskeligheder, vil Nils Bernstein ikke love.
