7. februar 2011, 05:01

ATP går på mange måder forrest. Bare ikke, når det kommer til deres egen selskabsstruktur. Selv om pensionspengetanken i forbindelse med deres milliardinvesteringer stiller store krav til selskabsledelsen, så lever ATP selv med en ledelsesstruktur, som flere eksperter anser for et levn fra fortiden.

»Det er jo et paradoks, som skyldes ATPs særlige historie. Da vi alle er tvunget til at indbetale til Arbejdsmarkedets Tillægspension, skulle alle interesser også være repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelseskonstruktionen er et levn fra fortiden, og man kan spørge sig selv, om det er en levedygtig model i fremtiden,« siger Caspar Rose, ekspert i corporate governance og professor ved Copenhagen Business School (CBS).

Pensionspengetanken er som så mange andre selskaber konstrueret med direktion, repræsentantskab og bestyrelse, men der, hvor ATP adskiller sig fra mange andre finansielle virksomheder, er ved, at bestyrelsen og repræsentantskabet er politisk udpegede. Arbejdsmarkedets parter indstiller kandidater til beskæftigelsesministeren, som så bestemmer, hvem der skal sidde med magten over vores allesammens tillægspension.

Ingen valgt på grund af ekspertise

Det betyder, at bestyrelsen lige nu består af så forskellige kompetencer som LO-formand Harald Børsting, chefredaktør og formand for Dansk Arbejdsgiverforening Torben Dalby Larsen og gårdejer Pejter Søndergaard, der er udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Ingen af bestyrelsesmedlemmerne er tilsyneladende valgt på baggrund af deres ekspertise inden for forvaltning og investering af pensionsmidler.

I andre finansielle virksomheder har Finanstilsynet ellers i stadig højere grad lagt vægt på, at bestyrelsen skal være klædt på, så den kan varetage sin opgave som direktionens vagthund med en vis professionalisme og forståelse for finansielle forretninger.

En konstruktion som ATPs kan da også være problematisk, mener professor i selskabsret ved Københavns Universitet Jan Schans Christensen.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt ledelsen er dårlig, men mere om det er optimalt. Det handler jo om at sikre, at det også går godt fremover, og her er det altså ikke nok at sige: If it isn’t broke, don’t fix it.« siger han.

Caspar Rose er på linje.

»Nu har ATP gjort det fantastisk godt, men det er en præstation, som jeg i høj grad tillægger den daglige ledelse. Bestyrelsen har været relativt passiv. Det er ikke et problem lige nu, hvor der sidder en dygtig direktion, men den dag denne skal udskiftes, er det vigtigt med en bestyrelse, som kan udfordre direktionen konstruktivt - og her er det vigtigt med finansiel indsigt og erfaring. Den politiske baggrund vil ikke i sig selv være tilstrækkelig,« siger CBS-professoren.

Lars Rohde, som er administrerende direktør i pensionspengekassen, erkender da også, at bestyrelsens sammensætning af arbejdsmarkedets parter betyder, at direktionen sidder på mere magt i det daglige.

»Bestyrelsens sammensætning giver den daglige ledelse et lidt tungere ansvar i forhold til ellers - ligesom en politisk styret organisation stiller store krav til embedsværket bag. Vi ligner mere en politisk organisation end en typisk snæver virksomhedsorganisation. Det betyder også, at der er en anden rollefordeling mellem bestyrelsen og den daglige ledelse end i andre typer virksomheder,« siger Lars Rohde.

Ifølge anbefalingerne for god selskabs-ledelse fra 2010 er rollefordelingen meget klar:

Direktionen varetager kun den daglige ledelse, mens bestyrelsen tager sig af den overordnede og strategiske ledelse samt fører tilsyn med direktionen. Lars Rohde mener ikke, at det nødvendigvis er et problem, at bestyrelsen ikke har større indsigt i finansverdenen, når det kommer til at føre tilsyn med ham selv og hans kolleger i ATPs øverste ledelse.

»Ligesom jeg ikke tror, at det nødvendigvis ville være bedre, hvis finansministeren var uddannet nationaløkonom, så mener jeg heller ikke, at man behøver speciel finansiel indsigt for at være et godt bestyrelsesmedlem i ATP,« siger Lars Rohde.

Kunne der være en risiko for, at I ikke kunne styre bestyrelsen?

»Jo, men det er bestemt ikke sådan, jeg føler det til daglig. En af de ting, jeg tror på, er, at det vigtigste er transparens. Vi er ikke alene i rummet med vores bestyrelse - vi forsøger at være gennemsigtige og åbne,« siger Lars Rohde.

Men det er et spørgsmål om tillid til jer i direktionen?

»Ja, det er det, men det er også transparensen og åbenheden i forhold til offentligheden, der skal holde os på dydens smalle sti,« siger Lars Rohde.