Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Anklaget journalist risikerer millionregning

Journalisten, der blev anklaget for kursmanipulation står til en kæmperegning samt flere år i fængsel.

Journalisten Claus Forrai, der tidligere var redaktør på bladet Penge & Privatøkonomi, bliver den første journalist, der anklages for kursmanipulation efter de nye regler.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK - også kaldet bagmandspolitiet - anklager Claus Forrai for 13 tilfælde af kursmanipulation, som han angiveligt har tjent lige over 2,7 mio. kr. på.

I anklageskriftet fra SØK, som dagbladet Børsen er i besiddelse af, nedlægger bagmandspolitiet derfor påstand om udbyttekonfiskation af de 2,7 mio. kr. Claus Forrai står anklaget efter paragraffer i værdipapirhandelsloven, der kan give op til fire års fængsel.

I Penge & Privatøkonomi skrev Claus Forrai om aktier, som han købte op i op til -offentliggørelsen af sine artikler og efterfølgende -solgte ud i. De aktier, han ifølge SØK har manipuleret med, er Lastas, Dantherm, Atlantic Petroleum, TK -Development, Satair, Arkil, Asgaard Group og DLH. I enkelte af artiklerne var det angivet, at Claus Forrai ejede aktier i selskabet, i andre var det ikke angivet.

Bagmandspolitiets chef vil Jens Madsen ikke gå ind i, hvad man går efter af straf, eller hvordan man vil bevise anklagerne. Men ifølge Jens Madsen er det ikke grundlag for frifindelse, at der står i artiklerne, at Claus Forrai ejer aktier i selskaberne.

Læs også:
Anklage: Disse aktier talte redaktør op

 




Markedet lige nu