Del : SMS
Berlingske Business

Anklager vil have finansmand idømt fængselsstraf

29BUSJens-Erik-Hoest-151808.jpg
Bagmandspolitiet anklager Jens Erik Høst og fire tilknyttede selskaber for blandt andet kursmanipulation. Arkivfoto: Jeanne Kornum

Fredag morgen begynder en straffesag mod den mangeårige topfigur i den børsnoterede investeringsforening Small Cap Danmark, Jens Erik Høst. Anklageren kræver fængselsstraf og bøde for kursmanipulation og mandatsvig.

Artiklen fortsætter under annoncen

To af fondsbørsens illikvide aktier Egetæpper og Rias B var ved årsskiftet 2009 til 2010 kastebold for en række lidt for smarte handler, som gav en gevinst til selskabet Pagajo ApS, som er kontrolleret af finansmanden Jens Erik Høst.

Det mener i hvert fald bagmandspolitiet, som anklager Jens Erik Høst og i alt fire tilknyttede selskaber for kursmanipulation under særligt skærpede omstændigheder. Derudover er Jens Erik Høst tiltalt for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.

Ved straffesagen, som begynder i Københavns Byret fredag morgen, kræver anklageren fængsel og bøde til Jens Erik Høst. Tre selskaber afkræves bødestraf. Derudover ønsker politiet at konfiskere knap 400.000 kr. hos det Høst-kontrollerede selskab Pagajo ApS.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jens Erik Høst eller hans advokat Karoly Németh.

Straffesagen tager sit udspring nogle vinterdage i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010, hvor Jens Erik Høst på vegne af tre selskaber afgav en række købsordrer på aktier i to børsnoterede selskaber, Egetæpper og plastproducenten Rias B. De to selskaber hører til den kategori på fondsbørsen, hvis aktier sjældent handles.

På vegne af Small Cap Danmark A/S, Investeringsforeningen SmallCap Danmark og Porteføljeselskab A/S afgav Jens Erik Høst i flere tilfælde købsordrer til kurser over markedskursen og sikrede dermed, at kursen på aktierne lå på »et unormalt eller kunstigt niveau«, som det hedder i anklage­skriftet. Der blev således givet »urigtige eller vildledende signaler« om udbuddet af aktierne, efterspørgslen efter aktierne samt kursen på aktierne.

Samtidig afgav Jens Erik Høst salgsordrer på vegne af selskabet Pagajo, som han kontrollerede. Aktiemarkedet opdagede ikke, at det var Jens Erik Høst, som havde afgivet ordrerne for både køber og sælger. Dermed fik Pagajo solgt aktier i Egetæpper og Rias B til en kurs, der lå over markedskursen.

Small Cap Danmark A/S betalte i alt 998.960 kr. for en portion Rias B-aktier i januar 2010, selv om Small Cap Danmark A/S kunne have købt aktierne i oktober 2009 for 668.400 kr. Den handel tabte Small Cap Danmark 330.560 kr. på, mens Jens Erik Høsts selskab blev tilsvarende beriget.

I et andet tilfælde betalte Porteføljeselskab A/S 481.160 kr. for en portion aktier i Egetæpper til trods for, at selskabet i december 2009 kunne have erhvervet aktierne for 411.866 kr. Derved led Porteføljeselskab A/S et tab på 69.294 kr., mens Jens Erik Høsts selskab Pagajo ApS tjente tilsvarende på handlen.

TV: SmallCap Danmark skal i retten for grov kursmanipulation

Alle fire selskaber samt Jens Erik Høst er tiltalt for kursmanipulation, mens Høst selv derudover er tiltalt for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Ifølge anklageskriftet har han udnyttet sin adgang til at handle på vegne af Small Cap Danmarks A/S og Investeringsforeningen SmallCap Danmark imod selskabernes tarv, fordi selskaberne betalte for høj en pris for aktierne, som blev solgt til Pagajo.

Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK) kræver fængselsstraf og bøde til Jens Erik Høst, bødestraf til Small Cap Danmark A/S, Investeringsforeningen SmallCap Danmark og Pagajo ApS. Derudover kræver SØIK konfiskation af lige knap 400.000 kr. hos Pagajo ApS og tager forbehold for erstatningskrav.

Jens Erik Høst stiftede Small Cap Danmarks A/S i 2000, men valgte i 2014 at fratræde som direktør i en alder af 67 år, angiveligt som led i et generationsskifte. Pagajo ApS, som nu afkræves næsten 400.000 kr., er ejet af Jens Erik, Lea, Christopher og Victoria Høst.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere