Del : SMS
Berlingske Business

Anklager: Lasse Lindblad lånte ud til 150 pct. i rente

31BUSLasse-Lindblad.jpg
Lasse Lindblad måtte på tredje dagen i straffesagen mod ham og to andre omkring Capinordic Bank høre på anklagerens oplæsning af et langt »synderegister«. Arkivfoto: Nils Meilvang

Først udlånte Capinordic Bank millioner kroner til Toldbodgade 10 B Aps, så udlånte selskabet millioner til Lasse Lindblads selskab KELL Development ApS, som så udlånte millioner til partneren Harry Rosenberg til ågerrenter. Lindblad benægter, at KELL Development var hans.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statens anklager, Ane Kallmayer Bach, fyldte fredag – retsdag nummer tre – med at forelægge striben af synder, som tidligere bestyrelsesmedlem i Capinordic Bank, Lasse Lindblad, bankens tidligere direktør, Henrik Juul, og direktøren for en af bankens kunder, Tom Glæsner Larsen, ifølge anklagemyndigheden har begået.

De tre står tiltalt for bl.a. mandatsvig i en række forhold om udlån og aktiekøb, hvis omdrejningspunkt er bankens tabsgivende udlån til selskaber, som Lasse Lindblad – og ikke Lindkvist, som dommer Betina Heldmann kom til at sige – ejede eller havde interesser i.

Anklageren brugte formiddagen på at bore i sagens »forhold 4«, hvor Lasse Lindblad og Tom Larsen er tiltalt for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Tom Larsens selskab Toldbodgade 10 B lånte i 2008 36 mio. kroner i Capinordic Bank. Fem mio. kroner heraf lånte Toldbodgade 10 B til det nystiftede KELL Development ApS, som Lasse Lindblad ifølge anklageren ejede eller i hvert fald dominerede.

ll

Tom Larsens selskab ydede lånet til KELL Development, selv om Toldbodgade 10 Bs lån i Capinordic Bank, hvor altså Lasse Lindblad sad i bestyrelsen, var forfaldent. Og Tom Larsen ydede lånet til Lindblads selskab afdragsfrit i et år. Larsen er tidligere finansdirektør i Lindblads private koncern DKA Consult.

»Det eneste formål med lånet til KELL Development var, at provenuet skulle bruges til at finansiere Lasse Lindblads forretningspartneres privatforbrug og forretninger,« hævdede anklageren Ane Kallmayer Bach.

20BUSLasse-Lindblad.jpg

Bekneb for penge

Ifølge anklageren lånte Lasse Lindblad fem mio. kroner til forretningspartneren advokat Harry Rosenbergs selskab Aps. KBUS 8 nr. 2051 til en særdeles ublu rente, som anklagemyndigheden har beregnet til 150 pct. årlig. Rosenbergs selskab skulle således betale 8,5 mio.kroner tilbage efter kort tid.

Men Rosenbergerne har åbenbart haft brug for penge, for anklageren kunne afsløre under retssagen, at 3,5 mio. kr. af lånet blev videreført til Harry Rosenbergs nu afdøde hustrus konto i Danske Bank.

16BUSThomas-Woldbye.jpg

Advokat Harry Rosenberg var i sin storhedstid tilknyttet Milliardærklubben og samarbejdede bl.a. med Lasse Lindblad om vindparker i Ungarn, Bulgarien og Italien. Rosenberg blev frakendt sin advokatbestalling tilbage i 90erne efter nogle uheldige ejendomsinvesteringer, men fik den siden tilbage.

Såvel Lasse Lindblads advokater Henrik B. Sanders og Jakob Arrevad som Tom Larsens advokat Anders Németh afviser, at Lasse Lindblad var ejer af KELL Development. Ifølge aktiebogen og andre dokumenter var KELL Development ejet af Tom Larsens selskab Toldbodgade 10 B. Og fordi der var tale om koncerninterne transaktioner, så havde rentebetalingen ingen betydning.

Topfolk i rigsmandsbank afkræves 400 millioner

Anklager Ane Kallmayer Bach fremlagde flere indikationer på, at KELL var Lindblads selskab. Toldbodgade 10 Bs ejerskab fremgik ikke af flere udkast til selskabets årsregnskab, men kom først med i sidste øjeblik. Mails fra Lindblads højre hånd, Torben Lyst – som i dag er mest kendt for sit vellykkede korstog mod topkuratorerne Pernille Bi­gaards og Boris Frederiksens honorarer – viser, at Torben Lyst var i tvivl om, hvorvidt han skulle afsløre, hvem ejeren var.

Børnenes initialer

Desuden viser et udkast til ægtepagt mellem Lasse Lindblad og hans samlever Merete Lindblad, at ejerskabet af KELL Development skulle være hans særeje, og endelig hedder hans to ældste børn Katinka Elisabeth Legarth Lindblad og Konrad Emil Legarth Lindblad – deres initialer er således netop – KELL Development ApS!

Topfolk i rigsmandsbank afkræves 400 millioner

Denne sidste indikation på ejerskabet fik de fire forsvarere til at trække på smilebåndet og mumle om konspirationsteorier.

Henrik B. Sanders, partner i det respekterede advokatkontor Mazanti-Andersen Korsø Jensen viste sig som en mand med temperament. Han irettesatte brysk Ane Kallmayer Bachs medanklager Benjamin Faverskov – kendt som anklager i Parken-sagen – for at grine, da Sanders pegede på, at Tom Larsens centrale selskab TLP Holding havde en særdeles høj soliditet på 32 pct.

10BUSCapinordic.jpg

»Mange virksomheder har en soliditet på otte-ti pct., så det er ikke noget af fnise af,« buldrede han. Forinden havde Henrik B. Sanders korrekset Ane Kalmayer Bach, fordi hun efter hans vurdering ikke havde fremlagt sagen objektivt.

Både Toldbodgade 10 B og KELL Development er i dag konkurs. Næste retsmøde er mandag 2. november, hvor de fire forsvarere vil fremlægge deres syn på sagen.

TV: Capinordics topfolk i retten igen

 


I lørdagsavisen skrev Berlingske ved en beklagelig fejl, at Capinordic Banks tidligere adm. direktør Henrik Juul er tiltalt for skyldnersvig i straffesagen mod Henrik Juul, bankens tidligere bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad og tidl. direktør for Toldbodgade 10 B ApS Tom Larsen. Henrik Juul er ikke tiltalt for skyldnersvig, men for mandatsvig og overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere