Del : SMS
Berlingske Business

Anders Dam: Vi udnytter Nykredits prisstigninger

anders dam billede3
Jyske Bank-direktør Anders Dam forsøger at kapre de Totalkredit-kunder, der er blevet præsenteret for en stor prisstigning. Foto:

Jyske Bank-direktør Anders Dam sender i næste uge brev ud til en række Totalkredit-kunder, der netop er blevet præsenteret for prisstigninger. Målet er at lokke kunderne til Jyske Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nykredits seneste prisstigninger på boliglånene har skabt stor frustration hos de Nykredit- og Totalkredit-kunder, der nu kan se frem til en årlig prisstigning på op mod mange tusinde kroner.

Det udnytter Nykredits store konkurrent Jyske Bank nu i forsøget på at kapre kunder fra Nykredit.

I næste uge sender Jyske Bank et brev ud til en lang række kunder. Kunderne har deres bankforretninger i Jyske Bank og deres realkreditlån i Totalkredit, der er en del af Nykredit-koncernen. Ifølge et udkast til brevet indledes det på følgende måde:

»Bliver dit boliglån dyrere på grund af højere bidragssats? Vi har ikke hævet vores rentetillæg og kan hjælpe med en billigere løsning.«

nykredit

Jyske Bank-direktør Anders Dam erkender, at banken udnytter situationen - at Nykredit/Totalkredit hæver priserne - til at forsøge at få kunderne til at flytte deres boliglån over til Jyske Bank.

»Selvfølgelig gør vi da det. Det gør alle, der er i konkurrence med hinanden. Hvis man har et godt produkt, så skal man da være et skarn, hvis man ikke reklamerer med det,« siger Anders Dam.

Jyske Bank har gennem længere tid haft stor succes med bankens realkreditlignende boliglån, der udstedes via Jyske Bank, men finansieres via BRFkredit, som Jyske Bank købte i 2014. Anders Dam garanterer, at priserne på Jyske Banks boliglån holdes i ro, i hvert fald hvis man kommer inden 1. juli.

»Vi har endnu ikke besluttet os for, hvad vi gør efter 1/7. Men for de kunder, der kommer ind og får en aftale med os inden 1/7, gælder at de får et nyt lån til gammel pris. Der er det den gamle bidragssats, der gælder,« siger Anders Dam.

Jyske Bank har ifølge betingelserne for lånet ret til at hæve priserne efterfølgende, men Anders Dam pointerer, at banken endnu ikke har hævet prisen på ét eneste af boliglånene, efter de er blevet udstedt.

»Vi ikke har hævet vores bidragssatser over for kunder, der allerede har et boliglån, siden vi etablerede dem i 2008. De har aldrig fået en prisforhøjelse,« siger Anders Dam.

Men I har muligheden. Kan du sige, hvilket scenarie der skal til, for at I hæver priserne på eksisterende lån?

»Nej, det kan jeg faktisk ikke. Vi har endnu ikke været i den situation, at vi har fundet det fornødent. Men det er i hvert fald et stærkt konkurrenceparameter, jeg kan fremhæve, at hvis du først har sådan et boliglån, så er det nu i snart otte år, at prisen ikke er hævet,« siger Anders Dam.

Anders Dam

Kan du blive ved med at holde prisen nede?

»Det afhænger af, hvordan verden ser ud. Den prisændring, som Nykredit har lanceret, er jo ikke en normal prisændring. Derfor klapper vi lige hesten, og så afventer vi også reaktionerne fra de to andre kreditforeninger,« siger Anders Dam med henvisning til Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

Hverken Realkredit Danmark eller Nordea Kredit har endnu meldt ud, om de vælger at hæve priserne ligesom Nykredit.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere