13. maj 2011, 05:00

Der er ingen gemmesteder for Uncle Sams skattemyndigheder.

I kampen for at eliminere skattesnyd i USA har Barack Obama nu sat fokus på at fange undvegne verden over. Men det er ikke kun de amerikanske skattemyndigheder IRS, som dermed får mere arbejde. Også de danske banker bliver ramt af den lov, som skal ødelægge amerikanernes muligheder for at snyde i skat – den såkaldte FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act, red.).

»Det rammer alle danskere. Det rammer alle danske banker. Det er en utroligt vidtrækkende lov, som vil ramme alle finansielle virksomheder uden for USA,« siger Mick Thimm Sayed, der er juridisk konsulent i bankernes interesseorganisation Finansrådet.

Skræmt til studehandel

Loven kræver, at du som bank skal indgå en aftale med de amerikanske myndigheder om blandt andet at identificere alle kunder med en tilknytning til USA og indrapportere detaljerede økonomiske oplysninger om deres kunder til de amerikanske skattemyndigheder IRS.

»Langt de fleste banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger vil blive nødt til at indgå aftalen for overhovedet at kunne operere. Det gælder også de helt små banker, som måske blot har en konto eller et depot hos en større bank, der vil kræve en aftale med IRS for at bevare kundeforholdet,« vurderer Richardt Tabori Kraft, der som partner hos revisionsselskabet Deloitte har fulgt lovens tilblivelse.

Og der er ingen vej udenom. Hvis ikke de danske banker hopper om bord i aftalen, får det nemlig hårde konsekvenser for kunderne.

»Hvis ikke du som bank har den aftale, kan du ikke tilbyde dine kunder nogen form for investering i USA. Du kan heller ikke selv investere, købe eller sælge aktier på det amerikanske marked, og på den måde tvinger man finansielle virksomheder med ind i aftalen,« siger Mick Thimm Sayed.

Richardt Tabori Kraft supplerer:

»Jeg kalder det en skræmmeskat, fordi USA reelt vil skræmme alle verdens finans- institutioner til at indgå en aftale med IRS. Hvis du som dansk investor har penge placeret i amerikanske værdipapirer, og din bank ikke har indgået aftale med IRS, vil amerikanerne automatisk tilbageholde 30 procent i kildeskat af udbytter og salgsprovenu, som du så efterfølgende kan forsøge at få refunderet.«

Dyrt detektivarbejde

Derfor tvinges de danske banker nu til lidt af et detektivarbejde. Alle kunder skal tjekkes for deres tilknytning til USA for at se, om der i fremtiden skal indrapporteres om dem, og det er dyrt.

»Jeg har ikke set et skøn over omkostningerne for finanssektoren, men der er ingen tvivl om, at bankernes omkostninger bliver væsentligt større end amerikanernes provenu. Så reelt ville det være billigere for bankerne at sende IRS en check på det beløb, de ellers forventer at få ind,« siger Richardt Tabori Kraft fra Deloitte.

Det er nemlig ikke helt let at vurdere, hvem der skal indrapporteres om, da de amerikanske skattemyndigheder har fastlagt nogle meget vide kriterier for identifikationen af kunder med amerikansk tilknytning.

Faktisk handler det nærmere om at indrapportere oplysninger om alle, hvor det ikke kan modbevises, at de kan have en tilknytning til USA. For eksempel en bankkunde hvis eneste kendte adresse er en postboks. Her regnes vedkommende som amerikaner, indtil det modsatte er bevist.

Når først dette detektivarbejde er gennemført, begynder en ny stor arbejdsopgave. Bankerne skal nemlig indberette kontosaldo, posteringer og enhver anden oplysning, som IRS ellers ville have, om alle disse kunder.

»Men alle beløb skal angives i dollar, og det giver stort bøvl for de finansielle virksomheder at omregne alle kontooplysninger til dollar. Det er heller ikke som normalt saldoen ved årets udgang, men derimod saldoen på nogle andre tidspunkter, der skal indberettes, hvorfor der skal oprettes systemer særligt til at håndtere denne indberetning,« siger Mick Thimm Sayed.

USA ikke alene

Loven er vedtaget som rammelov i USA, men vejledningerne til hvordan loven skal implementeres i praksis er først nu ved at blive udformet.

»Vi har forsøgt at indgå i en dialog med de amerikanske myndigheder om, hvordan de kunne lette byrderne, samtidig med at de stadig kunne få brugbare informationer. Men indtil nu har vores ord og forslag ikke haft den store indvirkning på beslutningstagerne i USA,« siger Mick Thimm Sayed.

Ifølge Richardt Tabori Kraft kan de endelige regler meget vel først være på plads få måneder, før loven træder i kraft 1. januar 2013.

»Loven kan kun implementeres, fordi USA stadig er så stor en økonomisk faktor. Om ti år vil det formentlig være kineserne, der kan stille den type krav,« siger Richardt Tabori Kraft.

Og det er da heller ikke kun USA, der har lyst til at vide alt om, hvor der kan være skatte-kroner at hente.

Ifølge Richardt Tabori Kraft overvejer andre store lande, blandt andet Indien og Frankrig, lignende krav, hvorfor dokumentation af kundernes nationalitet og økonomiske transaktioner kan ende med at blive en ny, markant økonomisk byrde for finanssektoren.