Del : SMS
Berlingske Business

Amerikansk centralbankchef sætter dagsordenen i eftermiddag

Yellen
Den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, holder i eftermiddag åbningstalen ved Federal Reserve Bank Foto:

Rigtig mange økonomer vil spidse ørerne, når den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, i eftermiddag holder åbningstalen ved Federal Reserve Banks økonomiske symposium i Jackson Hole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedemnet i Jackson Hole er arbejdsmarkedet, og det gør ikke talen mindre interessant.

Det er nemlig ikke mindst vurderingen af arbejdsmarkedet, som giver anledning til uenighed blandt Federal Reserves medlemmer om, hvornår man bør begynde at løfte renten igen i USA.

Yellen har været blandt de mere lempeligt indstillede, som er i flertal, til trods for den seneste tids bedring af arbejdsmarkedet. I forbindelse med sin halvårlige tale i kongressens bankkomité i midten af juli, var meldingen, at der stadig er tegn på betydelig træghed på arbejdsmarkedet.

pix_fed

Referatet af det seneste rentemøde den 29. til 30. juli, der blev offentliggjort onsdag aften, gav dog en indikation af, at centralbanken kan være rykket en anelse tættere på en renteforhøjelse. I hvert fald var meldingen, at nogle medlemmer "i stigende grad var ukomfortable" med bankens rente-guidance, der lyder på at holde den toneangivende rente lav i et "betydeligt tidsrum".

Samtidig understregede "mange" medlemmer muligheden for, at en stramning kan ske tidligere end hidtil ventet. Adskillige medlemmer bemærkede, at hvis konvergensen med udvalgets mål skulle indfinde sig hurtigere end ventet, vil det være hensigtsmæssigt at begynde at reducere lempelserne af pengepolitikken tidligere, end hvad der ventes i den nuværende situation, lød det.

Referatet viste dog også, at adskillige medlemmer af styrelsesrådet FOMC stadigvæk ser "en stor afstand mellem de nuværende vilkår på arbejdsmarkedet, og de, som ville være gældende i deres billede af et normalt niveau for arbejdskraftsudnyttelsen".

- Essensen af referatet er, at FOMC er villig til at justere politikken som svar på de økonomiske data, og investorerne vil også have brug for at justere i samme takt, sagde porteføljeforvalter John Bellows fra Western Asset Management Co. tidligere på ugen til Bloomberg News.

US-FINANCE-YELLEN

I pressemeddelelsen fra det seneste pengepolitiske møde fremgik det, at centralbanken "nuancerede" det seneste fald i arbejdsløsheden ved at påpege, at flere indikatorer peger i retning af en "betydelig underudnyttelse af arbejdskraft."

Referatet viser nu, at medlemmerne trods alt venter en fortsat styrkelse af arbejdsmarkedet.

- Mange medlemmer bemærkede samtidig, at karakteren af arbejdskraftens underudnyttelse hurtigt kan ændre sig, især hvis udviklingen på arbejdsmarkedet fortsætter med at ske hurtigere end forventet, hed det i referatet.

Investorerne venter spændt på, om den amerikanske centralbankchef i sin tale vil komme med indikationer om fremtidige ændringer i renten, som siden 2008 ligget tæt på 0.

Den tidligere Fed-direktør Ben Bernanke brugte flere gange Jackson Hole til at signalere ændringer i pengepolitikken, hvilket gav store dønninger på de finansielle markeder. Sydbanks cheføkonom Jacob Graven venter dog ikke, at der i denne omgang vil komme meldinger om ændringer.

-Vi forventer, at Janet Yellen vil afholde sig fra at komme med afgørende nye signaler i Jackson Hole. Referatet fra det seneste rentemøde i Fed viste ganske vist, at flere Fed-direktører er ved at overveje, om de seneste måneders overraskende flotte fremgang på arbejdsmarkedet berettiger, at Fed snart skal sætte renten op, siger han i en analyse og fortsætter:

USA-FED/

- Men Yellen vil næppe signalere snarlige renteforhøjelser. Hen over sommeren er usikkerheden om udsigterne for den globale økonomi steget blandt andet som følge af konflikten mellem Rusland og Vesten over Ukraine. Derfor vil Yellen formentlig sørge for at holde alle døre åbne. Talen vil dermed næppe give samme store dønninger på de finansielle markeder, som nogle af Bernankes taler i Jackson Hole.

Jacob Graven forventer ikke, at Fed vil hæve renten før næste år.

- Hvis den kraftige fremgang på arbejdsmarkedet fortsætter, og lønstigningerne begynder at tage til, kan renteforhøjelsen komme allerede i begyndelsen af 2015, siger han og vurderer samtidig, at der vil gå endnu længere, før man ser en rentejustering i Europa.

- Det står i skærende kontrast til eurozonen, hvor renteforhøjelser slet ikke er inde på radarskærmen for Den Europæiske Centralbank, der tidligst vil hæve renten i løbet af 2016

Jacob Graven venter heller ikke nogen afgørende nye signaler fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, der holder sin tale kl. 20.30 dansk tid.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere