7. september 2009, 06:30 – opdateret 19. maj 2012, 16:26

Overlever Amagerbanken krisen?

Spekulationerne om bankens fremtid tager til i takt med, at tilsagnet om hjælp fra Bankpakke II trækker ud. Banken søgte allerede i april om et statslån på 1,4 mil­liarder kroner, men aktionærerne har stadig ikke hørt, om lånet er bevilget.

»Hvis Finanstilsynet går ind og hæver bankens individuelle solvensbehov, som vi så med Skælskør Bank, så bliver Amagerbanken insolvent og opfylder ikke betingelserne for Bankpakke II. Det betyder, den kan få et »nej«, men det vil være en ren politisk beslutning,« siger professor ved CBS Finn Østrup.

Det er altså Finanstilsynet, som må svinge kniven, og det sker kun, hvis tilsynet vurderer, at bankens udlån er mindre værd eller mere risikable, end banken selv gør. Tilsynet kan da enten hæve kapitalkravet eller forlange store nedskrivninger. Begge dele ventes at udløse katastrofen og sende Amagerbanken til statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet.

Amagerbankens egne tal burde derimod føre direkte til en udbetaling fra statskassen.

»Det vil være underligt, hvis Amagerbanken får et nej, hvis dens kernekapital ved halvåret var 7,3 procent,« siger Finn Østrup.

Kernekapitalen er det vigtigste nøgletal i forhold til Bankpakke II, fordi den afspejler, hvor solid banken er. Amagerbankens 7,3 procent er ikke imponerende, men dog højere end andre banker, som har fået statens godkendelse.

»Der er ingen banker, som har krav på noget som helst i Bankpakke II. Det er en aftale, som Økonomi- og Erhvervsministeriet indgår med den enkelte bank,« forklarer Finn Østrup.

Det har længe stået klart, at pengene fra Bankpakke II er altafgørende for Amagerbankens overlevelse. Banken er den sidste af de tvivlsomme banker, som mangler et statsligt tilsagn og endnu ikke er væltet. Halvårsregnskabet ser ganske pænt ud, men banken er alligevel i søgelyset på grund af sin enorme ejendomseksponering.

Knap fire ud af ti kroner er lånt ud til ejendomsprojekter, og Amagerbankens bøger er fyldt med velkendte navne på ejendomsmatadorer og pantebrevsspekulanter,

I 2008 gav det nedskrivninger på 1,1 milliard kroner, og i første halvdel af 2009 er der kommet 0,2 milliarder kroner ekstra til i tab.

»Hvis de får penge fra Bankpakke II, er det ikke en bank i storform, men de får en realistisk mulighed for at komme igennem krisen,« siger senioranalytiker Per Grønborg, Danske Markets.

Han påpeger, at et tilsagn om statslån i stort omfang vil være en blåstempling af Amagerbankens lånebog, da udlånene i det tilfælde ikke kan være så dårlige, som medierne har beskrevet. Omvendt vil han ikke udelukke, at staten i sidste ende bliver medejer af Amagerbanken:

»Uanset om banken får pengene fra Bankpakke II, er røde tal sandsynlige i de kommende år, og en senere konvertering af hybrid kapital til aktier kan bestemt ikke udelukkes,« siger Per Grønborg, med henvisning til, at Finanstilsynet senere vil kunne kræve, at statens lån bliver konverteret til aktier, hvis Amagerbanken får voldsomme tab.

Kapitaludvidelse
Amagerbanken har allerede meddelt, at den ud over Bankpakke II-pengene planlægger en kapitaludvidelse, inden året er omme, men det vides endnu ikke, hvor stor den bliver. Der vil være fortegningsret for de eksisterende aktionærer, og her er det store spørgsmål, hvor langt Nykredit og PFA Pension, der begge ejer over fem procent af aktierne, vil være med.

Mens spekulationerne kører om Amagerbankens overlevelse, står andre banker klar som gribbe i kulissen. Går det galt, så er der ingen tvivl om, at Amagerbanken må en tur forbi Finansiel Stabilitet, før nogen vil overtage resterne. De er til gengæld eftertragtede, for Amagerbanken har et godt filialnet i hovedstadsområdet.

Sydbanks adm. direktør Carsten Andersen har allerede sagt, at han gerne vil købe en bank i hovedstadsområdet, men han får den næppe uden konkurrence. Handelsbanken, Jyske Bank og måske Spar Nord er også i spil. Sidstnævnte, der bød på Fionia Bank, har dog næppe interessen og størrelsen til at overtage Amagerbanken.