Del : SMS
Berlingske Business

Alm. Brand Bank får økonomiske klø på jysk farm

07BUSlandbrug_ny.jpg
Landbruget Lerbjerggaard ved Hadsten er blevet erklæret konkurs med en gæld på 100 mio. kroner. Ifølge advokat Johnny Madsen fra Delacour Advokatpartnerselskab, som er kurator i sagen, har ejerne ikke været dårlige landmænd, men simpelthen haft for stor gæld. Foto: Bo Amstrup

At låne penge ud til et par yngre jyske svinefarmere er blevet en bekostelig affære for Alm. Brand Bank, der vil få et tocifret millionbeløb i tab på deres farm. Den 330 hektar store svinefarm, der har en gæld på over 100 mio. kr., bliver formentlig i dag solgt til en investor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden finanskrisen i 2008 og frem til udgangen af 2014 har Alm. Brand Bank tabt og nedskrevet 757 mio. kr. på sit værste smertensbarn, landbruget. Og rædslerne er ikke forbi. I år forventer banken at skulle tage mellem 200 og 250 mio. kr. i tab på erhvervsudlån og landbrug, fortæller Alm. Brand-koncernens kommunikationsdirektør, Susanne Biltoft.

Blandt bankens netop kuldsejlede kunder er to yngre landmænd, Morten Simonsen og Carsten Thesbjerg. De står bag svineselskabet Lerbjerggard-Over Løjstrup med hjemsted i Hadsten mellem Aarhus og Randers. Den 20. april indgav Alm. Brand Bank konkursbegæring mod selskabet, som de to er partnere i, og som Alm. Brand Bank ifølge Berlingske Business’ oplysninger vil få et tocifret millionbeløb i tab på.

landbrug

Samlet gæld på 100 mio. kr.

Det skal ses i lyset af, at farmen har en samlet gæld på godt 100 mio. kr. og igennem nogen tid har levet på bankens nåde. Ifølge kommunikationsdirektør Susanne Biltoft har Alm. Brand Bank allerede nedskrevet »en hel del« på landbruget i Hadsten.

Hun siger, at der er strikse regler fra Finansrådet om, hvordan man som bank skal nedskrive på landbrugsejendomme, fordi landbrugsjord og landbrugsvarer er faldet i pris. Selskabet Lerbjerggard-Over Løjstrup omfatter seks ejendomme på to gårde og et stort biogasanlæg, der leverer varme til et lokalt fjernvarmeværk.

»Største kreditor i svineselskabet er Alm. Brand Bank, der vil få et betydeligt tab,« siger advokat Johnny Madsen fra Delacour Advokatpartnerselskab, der er kurator i konkurssagen.

land

Farmen er ifølge kuratoren blevet udbudt til 70 mio. kr., men ifølge en kilde i landbruget vil den kuldsejlede farm sandsynligvis komme til at koste noget mindre. Næststørste kreditor i Lerbjerggard-Over Løjstrup er DLR Kredit, men i modsætning til Alm. Brand Bank, der må tage et gedigent tab, er realkreditinstituttet antagelig sikret alle sine penge. Johnny Madsen er i øjeblikket i gang med de sidste og afgørende forhandlinger med en potentiel storinvestor, der køber landbrug op i Danmark og vil købe farmen. Selskabet, hvis navn kuratoren ønsker at holde hemmeligt, til handelen er på plads, er klar til at overtage den jyske farm, der har næsten 10.000 svin, lige fra søer til smågrise og slagtesvin, et markbrug på 330 hektar og det store biogasanlæg. Advokaten venter, at investoren skriver under på aftalen om køb af farmen i dag torsdag.

Landmænd tvinges til salg

Johnny Madsen har landet over det seneste år været kurator i forbindelse med konkursbehandlinger af en halv snes landbrug, hovedsageligt større farme.

Derudover har han været involveret i et tilsvarende antal salg af farme, hvor kriseramte ejere er tvunget til at sælge, inden en konkurs kommer på tale. Ligesom der inden for købmandsbranchen er købmænd, der ikke har været gode nok og må holde op, er der også i det vigtige eksporterhverv, landbruget, landmænd, der heller ikke har været gode nok, og må stoppe, siger han.

»Ejerne af Lerbjerggaard har ikke været dårlige landmænd. Driftsmæssigt har de lavet fine resultater, men de har simpelthen haft for stor gæld,« fastslår Johnny Madsen.

17BUSErik-Liboriussen.jpg

Berlingske Business har været i kontakt med landmand Morten Simonsen, der ikke ønsker at udtale sig, før ejerskiftet på farmen er faldet på plads.

I Alm. Brand er meldingen, at indgivelse af konkursbegæring mod landbrugsselskabet var eneste udvej:

»Der hersker ingen tvivl om, at de to landmænd i noget tid har haft underskud. Derfor har vi løbende givet dem driftskreditter. I det tidlige forår kunne vi se, at de ikke kunne få budgetterne til at hænge sammen og så ingen anden udvej end at begære dem konkurs. Men jeg kan ikke kommentere, hvor meget vi har nedskrevet på bedriften,« siger kommunikationsdirektør Susanne Biltoft.

Landmænds gæld skræmmer banker Fede tider for landbruget

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere