13. februar 2009, 19:42 – opdateret 13. februar 2009, 22:04

Tusindvis af danskere føler sig ført bag lyset af deres bank, og det har ført til et boom i antallet af klager i Pengeinstitutankenævnet. Samtidig får advokater stadig flere henvendelser fra vrede danskere, som ønsker at lægge sag an mod deres bank.

Mange føler, at bankernes rådgivere har lokket dem til at investere deres penge i risikable projekter, som de i bund og grund ikke forstår. Derfor står mange nu tilbage med et kæmpe underskud frem for eksempelvis en stor friværdi i deres bolig.

»Vi ser mange eksempler på folk, som kommer galt af sted, fordi de følger bankens råd,« siger Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum.

Enorme tab
Forbrugerrådet har været i kontant med flere danskere, som fortæller om bankrådgivere, der kun taler om opture og gevinster og ikke om konsekvenserne af en eventuel nedtur. Derfor er mange danskere blevet overraskede over, hvor mange penge de har tabt i løbet af sidste halvdel af 2008, hvor de fleste aktier er raslet ned i kurs.

Danske Advokater, der er advokaternes brancheorganisation, oplyser, at stadig flere af dens medlemmer får henvendelser fra danskere, som ønsker at lægge sag an mod deres bank.

»Det er en tendens, vi hører vore medlemmer tale mere og mere om. Man kan sagtens forestille sig, at vi kun har set toppen af isbjerget,« siger administrerende direktør Frank Jensen.

Han mener, at det skyldes, at bankkunderne er blevet meget mere opmærksomme på deres investeringer. I mange år er kurserne blot steget og steget, men som følge af finanskrisen har masser af danskere tabt meget store beløb.

»Det gør dem kritiske, og så begynder de at lede efter forklaringer på nedturen,« siger Frank Jensen.

Langt flere klager
Sekretariatschef Henrik Davidsen fra Pengeinstitutankenævnet, som behandler klager fra utilfredse bankkunder, siger, at de i 2008 modtog 560 klagesager, hvilket er hele 68 procent flere end året før og det højeste antal i mere end ti år.

»De fleste sager drejer sig om pengeinstitutternes rådgivning omkring investering i værdipapirer. Stigningen i antallet af klager skyldes formentlig, at privatøkonomien nu strammer til hos mange, og det begynder at gå dårligt efter flere gode år. Det er især den rådgivning, som folk har fået i 2006 og 2007, mange klager over, og som får deres forhold til pengeinstitutterne til at stramme til,« siger Henrik Davidsen.

Mange klager på vej
Direktør Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, der rådgiver folk om privatøkonomi, mener, de mange klagesager ved Pengeinstitutankenævnet kun er toppen af isbjerget.

»Det er kun en brøkdel af sager om dårlig rådgivning, der ender som en klage. Bankerne har nemlig utrolig travlt for tiden med at få lukket munden på folk, der er sure og føler sig uretfærdigt behandlet. De lukker sagerne hurtigt og prøver at nå til en enighed med kunderne – uden at sagen går videre. Det er måske kun én procent af alle sager, der ender med en klage,« siger Kim Valentin.

»Der, hvor der er allermest travlt, er i problembanker som eksempelvis Forstædernes Bank, der de senere år har oversolgt alle mulige investeringsprodukter, som de færreste kan forstå,« siger Kim Valentin.

Gode og dårlige råd
Han peger dog på, at forbrugerne muligvis står bedre, end de selv tror i en række tilfælde. Der er nemlig de senere år vedtaget en række nye love på disse områder, som skal beskytte forbrugerne bedre, og det er nu, at de nye regler skal prøves af ved domstolene, så der kan komme en slags præcedens for, hvad der er god og dårlig rådgivning.

Derfor vurderer Kim Valentin, at der muligvis er endnu mere at komme efter for mange danskere, som bare ikke selv ved det. Det er nemlig først nu, at risikoen ved mange af bankernes investeringsprodukter bliver afsløret. Hvor store tab, og hvor meget kurserne kunne falde, har kun få fået at vide.

Selv om det er muligt at klage over sin bankrådgiver i Pengeinstitutankenævnet, er det langt fra sikkert, at bankrådgiveren nogensinde bliver stillet til ansvar for dårlig rådgivning.

Bankerne mener – ikke overraskende – stort set aldrig, at de har gjort noget galt.

Der sidder to repræsentanter fra bankerne og to fra Forbrugerrådet i ankenævnet samt én dommer, som er meget konservativ og næsten altid på bankernes side, vurderer Forbrugerrådet. Derfor er det yderst sjældent, at bankrådgiverne drages til ansvar, og kunderne får erstatning.

Desuden behøver bankerne ikke at følge ankeklagenævnets afgørelse, selv om den taber sagen. Det får mange til at føle sig magtesløse og henvende sig til en advokat. De vil have deres sag afprøvet hos domstolen.

Groteske tilfælde
Et af de advokatkontorer, som mærker den stigende lyst til at lægge sag an mod banken for dårlig rådgivning, er Advokatfirmaet Christian Harlang.

»Det er groteske tilfælde, hvor banken har givet katastrofal rådgivning. Det kan ikke være rigtigt, at man bare skal finde sig i at gå ned økonomisk, bare fordi man har haft et møde med banken,« siger advokat Michael Bjørn Hansen fra Advokatfirmaet Christian Harlang.

Han er ved at forberede seks sager for danskere, som alle føler sig snydt af deres banker.