Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tøjbranche klædt på til vækst

Når den danske tøjbranche i næste uge samles til sommerens udgave af den internationale modeuge i København, kan det ske med en fornyet optimisme.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

En ny analyse fra revisions- og rådgivningskoncernen Deloitte viser, at dele af branchen er kommet ovenpå efter en ellers hård periode under finanskrisen.

Flere selskaber har atter sorte tal på bundlinjen efter to-tre år med underskud og krisetegn i dele af branchen. Hos tøjleverandørerne havde 69 pct. overskud i fjor - mod 62 pct. året før.

»Tyskland og Sverige er to vigtige markeder for den danske tøjekport. Den økonomiske fremgang i de to lande gør, at afsætningen stiger og dermed styrker den danske branche. I de første tre måneder i 2011 er tøjeksporten steget med 16 pct. i forhold til samme periode året før. Alene for Tyskland var væksten på 23 pct.,« siger statsaut. revisor Peter Kvistgaard Toft fra Deloitte til Jyllands-Posten.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu