Del : SMS
Berlingske Business

Så farligt er tørklæde fra Bestseller

pix-bestsellertørklæde-biz

Mængden af giftstoffer i tørklæde fra Bestseller er 19 gange større end tilladt. Eksperter advarer mod kræft- og allergi.

Artiklen fortsætter under annoncen
Det er store mængder gift i tørklæde af mærket Pieces, som Bestseller de seneste uger har solgt i 7700 eksemplarer i 19 lande.

Mængden af det kræft- og allergifremkaldende azofarvestof, som er puttet i tørklædet, er mere end 19 gange så stor, som hvad der er lovligt. Det oplyser Miljøstyrelsen til Berlingske. Denne information er ikke med i den tilbagekaldelse, som Bestseller gennemfører i dag.

Se også: Bestsellers mange stykker farligt tøj

Foruden den betydelige mængde af farvestoffet, er brugen af tørklædet med til at gøre produktet farligt, lyder det fra eksperter.
"Risikoen for at få kræft er størst ved de produkter, som du bærer direkte på huden, og som har en stor kontaktflade med huden. Begge dele gør sig typisk gældende ved et tørklæde," siger Rikke Bille, souschef ved Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Også risikoen for allergi stiger, når koncentrationen af azofarvestof stiger, og det gør den ligeledes, når man bærer tøjet tæt på kroppen, fastslår Jeanne Duus Johansen, professer ved Videnscenter for Allergi
"Et tørklæde har man oftest om halsen eller om håret, og derfor er det særdeles tæt på din hud, og det er netop i nærkontakt med huden, at risikoen for allergi er størst," siger professoren.

Også seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen er bekymret.
"Risikoen stiger jo større kontaktflade stoffet har med huden. Når man sveder og kradser sig i huden, så øges risikoen for, at det kan trænge ind," siger han og oplyser, at han ikke selv ville gå med et stykke tøj med kræftfremkaldende farvestoffer i sig.

Han er desuden bekymret for de arbejdere, der har været med til at producere tørklædet fra Bestseller.
"De er i meget stor kontakt med stofferne og har også mulighed for at indånde dem. Det kan være endnu mere alvorligt end den risiko, som forbrugerne udsættes for," siger han.

Foruden et tørklæde trækker Bestseller også t-shirts og blazere tilbage i dag.

Siden 7. juli har Bestseller trukket tøj tilbage af flere gange på grund af kræftfremkaldende og andre skadelige stoffer. Det var artikler i Berlingske, som afslørede, at Bestseller havde haft oplysninger i flere år om stofferne uden at orientere myndigheder og forbrugere tilstrækkeligt.

Bestseller har ikke ønsket at lade sig interviewe om dagens tilbagekaldelser.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere