Del : SMS
Berlingske Business

Jokeren skaber uro i pelsbranchen

pix-pels-biz
Foto:

Både utilfredshed og kammeratlige samtaler i pelsbranchen, efter at rapperen Jokeren er blevet hyret som den første mandlige »pelsambassadør« i Danmark og Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et nyt samarbejde med den danske rapmusiker Jokeren alias Jesper Dahl skaber uro i den danske pelsbranche. Den kontroversielle rapper er blevet udnævnt til pelsambassadør i Danmark og Kina af Kopenhagen Fur, der er verdens største pelsauktionshus og storleverandør til danske og udenlandske pelsforhandlere.

Som pelsambassadør optræder Jokeren i disse dage på plakater i Københavns Lufthavn og i det københavnske stormagasin Illum iført pels og rapstar-attitude.

Men valget af netop Jokeren giver pelsfirmaet store problemer. Forhandlerne tvivler på, at en rapper fra Christianshavn, der kalder sig selv »stodder«, sender de rigtige signaler til de mandlige pelskunder, der traditionelt har været borgerlige og fra det nordlige Sjælland.

Desuden lyder det fra modebranchen, at Jokeren slet ikke har, hvad der skal til for at slå igennem i Kina. Samtidig har Jokeren gjort sig særdeles uheldigt bemærket med udtalelser om euforiserende stoffer for få måneder siden. Det skete kort efter, at han havde underskrevet ambassadørkontrakten med Kopenhagen Fur, erkender direktør Torben Nielsen.

»Vi indkaldte ham til en kammeratlig samtale, fordi vi havde behov for en forklaring. Vi kan ikke stå inde for, hvis han kører rundt på de danske landeveje med 200 kilometer i timen påvirket af euforiserende stoffer,« siger Torben Nielsen.

Den kammeratlige samtale fandt sted, efter at Jokeren i juni blev fyret af modemagasinet Cover som blogger, efter at han netop havde skrevet om motorvejskørsel, massivt stofmisbrug og forsøg på at tage en overdosis.

Planlægning var i gang

Rapmusikeren blev dog taget til nåde af Kopenhagen Fur, der var i fuld gang med at planlægge, hvordan Jokeren skulle tage sig ud i en fotoserie med kvindelige modeller, pelskrave, pelssko og pelshat.

Kampagnen har været ventet med stor spænding, da det er første gang, at Kopenhagen Fur udpeger en mandlig pelsambassadør. Jokeren bliver dog næppe den mand, som får de danske mænd til at tage pelsfrakken over skuldrene, erkender Kopenhagen Fur nu.

»Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så ved jeg ikke, om Jokeren vil overbevise mange mænd om, at de skal gå med pels,« siger direktør Torben Nielsen, der dermed lægger afstand til de noget mere optimistiske meldinger, som kom i en pressemeddelelse fra Kopenhagen Fur, da kampagnen blev skudt i gang for få uger siden.

»Han (Jokeren, red.) er nysgerrig, alsidig, dybt professionel og med stor personlig integritet, og jeg er sikker på, at han er den rette til at bane vejen for pels til mænd herhjemme,« udtalte marketingdirektør Patrizia Venturelli Christensen dengang.

Rammer ved siden af

Danske forhandlere af pelse fra Kopenhagen Fur peger på, at Jokeren er et problematisk valg.

»Jeg ved ikke, om han rammer bredt nok. Han taler nok mest til de under 40-årige,« siger Margit Gjerding, indehaver af Margit Pels i København, der dog godt kan lide, at Kopenhagen Fur har forsøgt at finde en »rå mandetype«.

Der findes andre langt bedre valg end Jokeren, lyder det fra en anden forhandler, der ønsker at være anonym af hensyn til sit samarbejde med Kopenhagen Fur.

»Der er for meget hiphop og bling-bling over Jokeren. Det havde været meget bedre, hvis man havde fået fat i en af de internationalt anerkendte skuespillere som Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen eller Ulrik Thomsen,« siger forhandleren, der har valgt ikke at benytte det tilsendte reklamemateriale med Jokeren.

Hos Kopenhagen Fur erkender direktør Torben Nielsen, at andre end Jokeren blev overvejet som pelsambassadør, heriblandt en racerkører, som han ikke ønsker at sætte navn på.

Ifølge moderedaktør på Euroman, Frederik Lentz Andersen, er valget af Jokeren ikke bare problematisk i Danmark. Også i Kina vil kampagnen få svært ved at give positive resultater.

»For at få gennemslagskraft skal kineserne have et forhold til manden, eller også skal han være særdeles flot som modeltype. Og der må jeg nok sige, at jeg kan pege på de første 200 danske mænd, som ville være et bedre valg,« siger moderedaktøren.

Jokerens pris for at være pelsambassadør er en velbevaret hemmelighed, og Jokeren oplyser gennem sin manager, at han ikke ønsker at lade sig interviewe om sin nye rolle som pelsambassadør.

Se her, hvilken slags man skal vælge, hvis man vil være maskulin i pels:

.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere