Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fart på B&Os produktudvikling

Audio- og visuelkoncernen Bang & Olufsen er klar med nyeste skud på stammen af produkter: en subwoofer.

Der er kommet mere fart i produktudviklingen hos Bang & Olufsen. Den kriseramte audio- og visuelkoncern er blevet hårdt kritiseret, for at der simpelthen kommer for få nye produkter på gaden, og den kritik har koncernchef Kalle Hvidt Nielsen øjensynligt taget til sig.

Koncernen lancerede i oktober en ny fladskærm ved navn BeoVision10 og nu er Struer-virksomheden klar med næste skud på stammen: en subwoofer.
BeoLab 11 er navnet på vidunderet som B&O i en pressemeddelese beskriver som ”en ny, elegant subwoofer, der kombinerer fremragende baslyd, fascinerende design og usædvanlige placeringsmuligheder.”

Subwooferen består af to identiske højttalerkabinetter, hvis lydskærme er placeret over for hinanden, og den er ifølge pressemeddelelsen en af de få subwoofere i verden, som kan placeres på vægge, takket være minimale vibrationer.

Det nye produkt ventes ikke at påvirke B&Os forventninger til indeværende finansår. Koncernen, der har forskudt regnskabsår, præsenterer onsdag i denne uge regnskabet for tredje kvartal 2009/2010. Forventningerne til helåret lyder på et resultat mellem nul og minus 50 millioner kroner.

Samtidig vil B&O præsentere den nye subwoofer.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu