Del : SMS

Dansk design misser vækstmarkeder

design
Det er svært for de klassiske danske designikoner at komme ind på de nye vækstmarkeder. Foto:

Gamle danske designikoner bliver på de modne markeder og går glip af langvarigt opsving i Kina og Rusland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens forbruget vokser på verdens nye vækstmarkeder, og russere og kinesere køber vestlige mærkevarer som aldrig før, står de danske designikoner på sidelinjen og kigger på.

Salget af B&O-produkter, Arne Jacobsen-stole fra Fritz Hansen og porcelæn fra Royal Copenhagen er særdeles begrænset eller ikke eksisterende på store vækstmarkeder som det kinesiske og russiske. De tre danske designklenodier misser det igangværende forbrugsboom blandt verdens nyrige, fordi deres sparsomme ressourcer i høj grad bruges til at genoprette salget på de modne markeder i den vestlige verden.

pix-steltonfront-biz

»Vi kunne godt gå ind i Kina, hvis vi ville satse der, men det vil blive en stor mundfuld for os, og det vil trække ressourcer fra vores andre markeder. Vi må bare konstatere, at tiderne ikke er til at løbe store risici. Vi skal køre sikkert nu,« siger Mads Ryder, adm. direktør i porcelænsvirksomheden Royal Copenhagen, der har eksisteret siden 1775.

Trækker sig fra markeder

De seneste tre år har Royal Copenhagen trukket sig fra intet mindre end 21 markeder, heriblandt Kina og Rusland, og er nu blot i ni lande. Det er de modne markeder som det japanske og de europæiske, som sluger opmærksomheden og ressourcerne i Royal Copenhagen.

»I den kommende tid satser vi på at blive stærkere på markederne tæt på os som Norge, Sverige og Tyskland,« siger direktøren i Royal Copenhagen.

til bm M/S f designeren Charlotte Sparre

Ifølge Mads Ryder kræver det betydelige ressourcer at få fat i de økonomisk velpostrede kunder i Kina og Rusland.

»Der findes masser af rige kinesere. De er bare svære at finde. Der findes også masser af rige russere. De er bare svære at distribuere til,« siger han om situationen på de vækstmarkeder, som andre vestlige mærker flokkes om.

Fejlslagen satsning

Et nyligt forsøg på at få del i væksten i Kina og Rusland er slået fejl for Bang & Olufsen. Struer-virksomheden havde ifølge dens egen strategi planer om at fordoble antallet af butikker i Kina og Rusland på to år. Men de mål har virksomheden langtfra kunnet indfri, kunne Berlingske for nylig fortælle.

I B&Os gældende strategi står der, at der »vil blive ført en aggressiv vækstpolitik« på vækstmarkeder, men i disse måneder er strategien taget op til genovervejelse, fortæller den nye direktør, Tue Mantoni, der først i august vil uddybe, hvor kraftigt B&O vil satse i Kina og Rusland fremover.

Få danske klassikere i Kina

Danske møbelklassikere som Svanen, Ægget og 7eren har heller ikke fået deres gennembrud på vækstmarkederne. Fritz Hansen, der står bag produktionen af designermøblerne, sælger dog til enkelte forhandlere i Kina, men omsætningen er begrænset.

pix-steltonfront-biz

»Vi forsøger i det små i Kina og omsætter da også for et par millioner der,« siger Jacob Holm, adm. direktør i Fritz Hansen A/S, og fortæller, at fokus er rettet et helt andet sted i fremtiden:

»Vi ser fortsat størst markedspotentiale for os i de store, vestlige økonomier,« siger Holm, der endnu er ikke har fået omsætningen op på samme niveau som før krisen. For alle virksomheder gælder det, at de har måttet skære ned og afskedige folk de seneste år.

Svære udsigter

Skulle de danske designklenodier få mod på at satse massivt i Kina og Rusland, vil det kræve en ekstraordinær stor indsats, vurderer Jens Høgsted, direktør i Quartz Co, der de seneste 15 år har beskæftiget sig med international detailhandel.

»Vi taler om ganske små virksomheder efter international målestok, og der skal bruges mangler muskler på at åbne et marked som det kinesiske. Virksomhederne vil skulle opbygge viden og erfaring, og de vil skulle betale mange lærepenge, før de får succes,« siger han og tilføjer: »Det er stærkt tvivlsomt, om de overhovedet vil få ressourcer til det inden for en overskuelig fremtid.«

Høgsted bakkes op af en rapport fra Deloitte om global detailhandel, som udkom for nylig. Heri blev det fremhævet, at de vestlige mærkevarer vil kunne hente store gevinster på de nye vækstmarkeder, da forbruget ser ud til at være stærkt voksende i fremtiden, men at det kræver meget store investeringer, opbygning af viden og konsekvens i beslutningerne.

Et af de få danske designikoner, som tør melde meget konkrete ambitioner ud om Kina, er Georg Jensen, der vil åbne 15 nye butikker i Kina i løbet af de næste tre år. Virksomheden mangler dog endnu at se de konkrete resultater af anstrengelserne i Kina.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere