Berlingske Business
LIVE
16:16 Wall Street fortsætter torsdagens fald

Virksomhedsnyt

Skyder flere penge i NsGene

NeuroSearch deltager sammen med en række eksisterende aktionærer i et kapitalindskud

i selskabet NsGene. Det oplyste NeuroSearch mandag.



I alt er der skudt 18 mio. kr. ekstra i selskabet, hvoraf NeuroSearchs står

for 5,8 mio. kr.



NsGene arbejder med forskning og udvikling inden for celle- og genbaserede lægemidler (biofarmaceutiske

lægemidler) til behandling af neurologiske sygdomme som eksempelvis Alzheimers og Parkinsons sygdomme.



NsGenes forsknings-

og udviklingsaktiviteter supplerer NeuroSearchs egen pipeline, og engagementet skal ses som en strategisk investering inden for forskning

og udvikling af lægemidler til behandling af neurologiske sygdomme baseret på biofarmaceutiske produkter, skriver NeuroSearch

i meddelelsen.



Efter emissionen ejer NeuroSearch 30,9 pct. af aktiekapitalen i NsGene. RB-Børsen

Køber

Theodors DT Entreprise

Hovedaktionærerne i Theodor Ejendomsinvest, Uniwill Invest og Venture Partner, køber Theodors 50

pct.''s andel af DT Entreprise, som Theodor købte i september 2002. Det meddeler Theodor.



Nettosalgsbeløbet angives

til 3 mio. kr. og det giver en forrentning på 100 pct. på 16 måneder, oplyser Theodor Ejendomsinvest. Gevinsten

kan således opgøres til 1,5 mio. kr.



Overtagelsen er betinget af en såkaldt due dilligence, der ventes afsluttet

ved udgangen af februar.



Salget ventes ikke at få indflydelse på Theodors årsresultat, der fortsat ventes i

størrelsesordenen 4-6 mio. kr. for 2003.



DT Entreprise udfører total- og hovedentrepriser med vægt på levnedsmiddelsektoren,

og selskabet har en markant markedsposition inden for betonelementarbejder med stor egenproduktion inden for komplicerede betonkonstruktioner

og betonelementmontager samt alle moderne forskallings- og armeringssystemer. RB-Børsen

Viborg firma ekspanderer

Virksomheden

P. Ellegaard A/S i Viborg, der i løbet af 40 år er blevet en af Danmarks store udbydere af transportbånd til intern

transport i en lang række forskellige brancher har overtaget del af virksomheden Polymax Aarhus, der er specialiseret inden

for konfektionering af PVC/PU transportbånd.



Polymax har hidtil været ejet af Roulunds Fabriker A/S. Købet

sikrer efter eget udsagn Viborg-virksomheden bedre mulighed for at servicere store nordiske kunder. Samtidig udvides medarbejderstaben

fra 25 til 32 ansatte, der alle får base i Viborg.



- Købet af Polymax skal bidrage til at gøre os til en

betydende Skandinavisk udbyder af transportbånd og komponenter til intern transport. Vi vil også kunne levere større

ordrer til eksempelvis maskinbyggere. Polymax har vel markedets største viden om PVC/PU transportbånd og en maskinpark,

der sætter os i stand til at levere mange specialløsninger, f.eks. bølgekantbånd, siger afdelingsleder Henrik

Hansen, P. Ellegaard. jc

Direktør fire år i fængsel

Direktør Poul-Erik Dyrvig skal fire

år i fængsel, efter at Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg har afvist hans klage over dommen, som

den danske Højesteret afsagde i foråret. Ifølge Fredericia Dagblad havde direktøren klaget over, at sagen

havde taget 10 år på sin vej igennem det danske retssystem, men det afviste menneskerettighedsdomstolen med henvisning

til, at sagen havde været meget kompliceret med afhøringer rundt om i verden. Poul-Erik Dyrvig var i starten af 1990erne

direktør i et investeringsfirma med skiftende adresser i Fredericia og Middelfart, og han blev idømt fire års

fængsel for bedrageri imod 371 investorer samt forsøg på skattesvig. lrs

Fremgang for flytransport

Efter

en relativ stor nedgang i den samlede flytrafik i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center i New York,

stiger både antallet af passagerer og omfanget af gods transporteret via fly. Ifølge den internationale luftfartsorganisation

International Civic Aviation Organization (ICAO) er den samlede flytrafik steget med knap fire pct. i 2003. Men trods passagertal

på 1,6 mia. og 30 mio. tons gods transporteret, er aktiviteterne dog stadig to pct. under niveauet for 2000. smus

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen