Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Virksomheder tør ikke bruge østeuropæiske leverandører

Danske virksomheder klager over det høje omkostningsniveau i Danmark. Alligevel satser de kun i

ringe omfang på leverandører på prisbillige markeder som Østeuropa, viser en ny undersøgelse fra

Dansk Industri.


Danske små og mellemstore virksomheder opfatter det høje omkostningsniveau i Danmark som den væsentligste

barriere for at komme ud på eksportmarkedet, og pris er den næstvigtigste parameter for valg af leverandør.


Alligevel

gør langt de fleste virksomheder deres største indkøb i Danmark, Tyskland og Sverige, hvor prisniveauet er højt,

mens kun ganske få henter deres underleverancer på prisbillige markeder i Østeuropa og Asien.


Det viser en

medlemsundersøgelse, som Dansk Industri har foretaget blandt mindre og mellemstore virksomheder forud for organisationens MMV-konference

tirsdag.


Direktør i Dansk Industri, Kim Graugaard, kan finde flere forklaringer på de danske virksomheders manglende

lyst til at finde leverandører på de prisbillige markeder.


- Det høje omkostningsniveau i Danmark har tvunget

virksomhederne til at satse på kvalitet fremfor alene på prisen. Samtidig illustrerer det, at Danmark er et videns- og

teknologisamfund, hvorfor kvalitet og leveringssikkerhed også er væsentlige krav til underleverandører, siger Kim

Graugaard.


- Vi ved også, at outsourcing af den løntunge produktion til især Østeuropa er i fuld gang

og har været det længe inden for de brancher, der er mest omkostningsfølsomme.

Produkter kan måle sig

Leder

af Center for Østeuropa Studier ved Handelshøjskolen i København, Niels Mygind, er uenig.


- I flere østeuropæiske

lande produceres allerede i dag produkter i en kvalitet, der kan måle sig med den danske. Det eneste, de østeuropæiske virksomheder

stadig mangler, er at lære at markedsføre deres produkter og målrette dem til kundernes behov, mener han.


De

danske virksomheders tøven med at udvide leverandørnetværket til at omfatte virksomheder i Østeuropa, vækker

da også en vis bekymring i Dansk Industri.


- Det ville være oplagt, at allerede etablerede underleverandørnetværk udvidede

kredsen til også at omfatte tjekkiske, polske og ungarske virksomheder, mener Peter Helk, der er konsulent i DI International Consulting.


-

Mange mindre og mellemstore virksomheder bakker pr. automatik ud, når man siger Øst- og Centraleuropa, og det er forkert.

Danske virksomheder skal fokusere på det, de er gode til. Resten skal de lægge ud, siger Peter Helk.


Han bakkes op

af Niels Mygind fra Handelshøjskolen i København.


- Virksomhederne kan imødegå den øgede konkurrence,

som uundgåeligt vil komme fra Østeuropa, ved at samarbejde og etablere underleverandører, mener han.


Ifølge

DI''s MMV-undersøgelse gør fire ud af fem små og mellemstore virksomheder større indkøb i Danmark,

mens hver tredje køber ind i større målestok i Tyskland. På tredjepladsen kommer Sverige. Her har hver sjette af

de danske virksomheder vigtige leverandører.


Kun henholdvis seks og fem pct. af virksomhederne gør vigtige indkøb

på prisbillige markeder i Østeuropa og Asien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen