Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Virksomheder til Haarder: Lær udlændingene sprog

Sproget har førsteprioritet for erhvervslivet, og bedre sprogundervisning topper erhvervslivets ønskeliste

til den ny regerings udlændingepolitik.


En brancherettet sprogundervisning er den hurtigste vigtigste vej ud i virksomhederne,

og her skal de nok lære resten, lyder budskabet fra virksomhederne. Når integrationsminister Bertel Haarder i dag klokken

13 fremlægger regeringens seneste udspil på udlændingeområdet, er det derfor ikke krav om stramninger, der

møder ham fra virksomhedernes side.


- Men hvis folk ikke kan tale dansk, så har det ingen interesse for vores kunder,

selvom de virkelig har brug for folk understreger administrerende direktør i vikarbureauet og personaleservice-virksomheden

Adecco A/S, Gitte Elling.


En rundringning til en række store og små virksomheder, som ErhvervsBladet har foretaget,

viser tydeligt, at erhvervslivet næsten altid stiller den betingelse. At udlændinge skal kunne tale dansk for at fungere

på lige vilkår med deres danske kolleger.



Lynkursus

Hvis udlændinge kunne lære de 300 vigtigste

fagudtryk i den branche, de gerne vil have arbejde i, kan de hurtigt samle resten op hen ad vejen, mener Jens Ipsen fra murerfirmaet

Ole Ipsen A/S i Balling.


- På den måde undgår vi mange farlige situationer i arbejdet, og de bliver hurtigere

til nytte på byggepladser, siger han.


- Regeringen kunne f.eks. gå ind og finansiere et meget intensivt danskkursus,

så udlændingene hurtigt kan komme ud i virksomhedene, siger Gitte Elling. Hun mener ikke, at udlændingenes uddannelsesniveau

har stor betydning for, om de kan få et arbejde.


- Vi står lige så tit og mangler folk til produktion, lager

og kantine. Her er det mere et spørgsmål om at kunne tale sproget og være motiveret end et krav om at have en uddannelse,

siger hun.


I produktionsvirksomheden Juvel A/S, der laver håndvaske, er 70 procent af de ansatte nydanskere. Her er administrerende

direktør Peter L. Clausen ikke i tvivl. Der er brug for sprogundervisning ude på virksomhederne.


- Hvis vi skal

have de bedste muligheder for at udvikle vores produktion rent teknologisk og producere mere effektivt, så skal vores medarbejderes sprog

udvikles. Det er her vi støder hovedet mod muren. For vi kan ikke få videreuddannet arbejdskraften, hvis de ikke kan

sproget. For så kan de f.eks ikke komme på et AMU-kursus, siger han og foreslår derfor, at der skal overføres

midler til sprog fra det offentlige til virksomhederne.


- Kommunerne har jo sat penge af til sprogundervisning. Men i stedet

for, at der sidder frustrerede lærere i tomme klasselokaler, så kan pengene bruges mere effektivt og direkte ude på

virksomhederne. For udlændingene går ikke hjem efter en otte timers arbejdsdag og sætter sig tre timer på skolebænken

om aftenen, konstaterer Peter L. Clausen.


På Birch og Krogboe peger administrerende direktør Lars Holten Petersen dog

på, at det ikke alene er regeringens opgave at komme sprogproblemerne til livs.


- Vi arbejder til stadighed med vores egen

indstilling til udenlandske medarbejderes sprogegenskaber. Man skal ikke automatisk sortere f.eks. ansøgere fra, fordi de ikke

taler dansk. Vi går glip af mange ressourcer, fordi vi ikke kan se ud over de problemer, siger han.









Nødvendig

indvandring

- Man kan ikke tillade sig at lukke af på den måde, som regeringen lægger op til. Det er en meget unuanceret

og sort/hvid måde at se på tingene, for om fem år får vi virkelig brug for de folk, der gerne vil til Danmark

og arbejde, hvadenten de står med en uddannelse eller bare gerne vil ind og arbejde med f.eks. produktion i en virksomhed, mener

Adeccos Gitte Elling.


Direktør Lars Erik Sebbelov fra Metalfabriken Baltic A/S bakker hende op i, at der er brug for udlændingene

på det danske arbejdsmarked. Trefjedele af hans arbejdskraft er nydanskere.


- Vi har ingen rige onkler i Amerika, der kan

finansiere vores samfund. Vi kan kun finansiere velfærden gennem arbejde. Enten skal vi alle arbejde mere eller også skal

vi bide i det sure æble og lave Green Card-ordninger for de højruddannede og være selektive i forhold til dem,

der søger ophold i Danmark - og tage dem ind vi er sikre på kommer i arbejde, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen