Berlingske Business
LIVE
15:33 Wall Street åbner i minus

Vil marketingchefen gøre en forskel?

Baggrunden for en del af de til tider døgnflueagtige medier, skal selvfølgelig findes i forarbejdet som disse medieudbydere

lægger for dagen - men en stor del af disse medier er rent faktisk ekstremt gode, kreative og virkningsfulde.



Til trods

for denne værkshøjde af nye, gode og kreative media har de ofte svært ved at slå igennem hos de toneangivende

annoncører og mediaindkøbere. Hvorfor nu det?



Når mediet tilsyneladende er af en tilfredsstillende beskaffenhed

og tillige kan medvirke til, at annoncøren bryder det normale mediebillede og dermed forbedrer gennemtrængningskraften

for kampagnen og dets budskaber.



De store annoncører, kan finde bevæggrunde for ikke at bryde i mediebillede ud

fra et ønske om at sikre kontinuitet eller reducere den eventuelle risiko for mærkets position. (i negativ retning).



En

stor annoncør, kunne være en med et årligt budget på 40 mio. kroner - en sådan annoncør "brænder"

på 1-2 uger snildt 2-3 mio. kroner af på en mellemstor kampagne i dagblade, hvor en dækning på 50-70% af befolkningen vil

være opnåelig, endda hvor målgruppen bliver eksponeret for annoncen ca. 4-6 gange.



Annoncøren opnår

uden tvivl en tilfredsstillende form for effekt, i hvert fald ca. samme effekt, som konkurrenten vil få ved samme kampagneform

- og det er næsten som amen i kirken at den nærmeste konkurrent har eller vil gennemføre en lignende kampagne på

stort set samme media.

Gennemprøvede medier

Med alt ære og respekt for media-planlægningens kunst, så

er tendensen dog, at de store kampagnebudgetter bliver fordelt med mere eller mindre variationer på de gennemprøvede

og veldokumenterede medier, som eksempelvis TV- og printmedia.



Til eksempel: Ud af det samlede mediaforbrug på ca. 11 mia.

kr. årligt, blev der i 2001 og 2002 allokeret mere end 70% til traditionelle printmedia og TV.



Udviklingen over de 2 år

syner ikke af megen forandring, idet fordelingen til TV var ca. 16% procent i både 2001 og 2002. (kilde: Dansk Oplagskontrol,

Reklameforbrugsundersøgelsen)



Selvom, de større annoncørers mediavalg, set med udenforstående øjne,

kan virke en "anelse" reaktionært, så findes der sikkert gode mediastrategiske argumenter for valget.



Når

man så kigger på udviklingen i lokale og regionale ugeaviser, udgjorde deres markedsandel i 2001 19% og 20% i 2002.



Dette

er særdeles interessant, da størstedelen af annoncørerne i de lokale og regionale ugeaviser er detailhandlen og

i øvrigt mindre annoncører, som med få midler skal differentiere sig fra konkurrenten længere nede af gaden.





Udover den lokale konkurrence, skal de også trænge igennem den generelle reklamestøj fra de større

annoncører.







Billedligt talt, så er situationen i dag. at både små og store annoncører står

på det samme gadehjørne og bejler til forbrugerens gunst.



De store annoncører råber højest,

da de har flest midler, mens de andre annoncører risikerer at forsvinde i støjen.



Jævnført tidligere

nævnte risikomoment ved at afvige fra det sædvanlige mediavalg, så kunne man som marketingchef stiller sig spørgsmålet

"er der egentligt noget tabt ved at prøve at gøre en forskel, og bruge nye kreative media?"







P izzabakker,

reklame på bager-papirsposer, luftballoner, dekoration af taxier og privatbiler, cykeltaxi, benzinpumpepistoler er blot nogle

få mediaeksempler. Der er mere end 250 kreative mediamuligheder i Danmark, hvor man for selv få midler kan nå ud

til sin målgruppe både nationalt, regionalt og lokalt.



Den store annoncør, som normalt allokerer 2-3 mio.

kr. til dagblade, kan for det halve beløb opnå mindst samme antal forbrugerkontakter via kreative media. Den mindre annoncør

kan for få midler skabe ekstraordinær opmærksomhed i lokalt, blot ved at gå andre veje.



Svaret på

spørgsmålet i dette indlægs overskrift, er svært at besvare entydigt - og det kan måske være

risikabelt at indikere at mine kunder (marketingcheferne og deres indkøbere) tendenserer karakteren Harry fra DSB''''s reklamefilm.





Jeg håber dog at dette indlæg har givet anledning til at vurdere begreberne "at gøre en forskel"

og "reducere risiko" til ikke nødvendigvis at være to modpoler!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen